Sager

Om at give kommunerne bemyndigelse til ud fra en helhedsvurdering at kunne afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion

I 2017 blev kommunerne frataget muligheden for at afslå ansøgninger om markante udvidelser af husdyrbrug ud fra f.eks. hensynet til naboer, natur eller turisme. Det betød, at kommunerne ikke kunne foretage en helhedsvurdering af den enkelte ansøgning, og det lokalpolitiske råderum blev indskrænket. Forslagsstiller ønsker at give kommunerne selvbestemmelsen tilbage, så de ud fra lokale forhold og egne klimamål får mulighed for at afslå ansøgninger om udvidelser af husdyrbrug. Derfor skal lov om husdyrbrug ændres, så kommunerne senest fra 2025 får bemyndigelse til at afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion baseret på en helhedsvurdering af ansøgningen.

Orienterende aktstykke om den første forudgående udgiftskontrol for 2024

Om tiltag mod endometriose

Tidligere fortroligt orienterende aktstykke AI af 8. juni 2023 om ejendomsdataprogrammet

Tidligere fortroligt aktstykke I af 3. marts 2022 om igangsættelse af gennemførelsesfasen for Ejendomsdataprogrammet

Om at sikre, at beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård fratages muligheden for at eje eller føre bil

Forslaget indebærer, at beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård fratages muligheden for at eje eller føre bil.

Om tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet

Lovforslaget indeholder først og fremmest forslag om en lempelse af kravene til kommunernes behandling af det såkaldte danmarkskort. Danmarkskortet viser Ankestyrelsens omgørelsesprocenter fordelt på kommuneniveau i sager på det sociale område, hvor kommunens afgørelse er påklaget til Ankestyrelsen. Herudover indeholder lovforslaget også forslag om at fjerne Ankestyrelsens mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen på et møde at behandle resultaterne af andre typer af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed end praksisundersøgelser; forslag om at den enkelte kommunalbestyrelse selv kan tage stilling til, om en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens stående udvalg; samt forslag om en mindre ændring af § 9 c i retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion, således at kommunerne selv kan aftale, hvordan de vil opgøre krav på mellemkommunal refusion for udgifter til hjælpemidler.

Om at styrke børns ret til begge forældre og styrke barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse m.v

Lovforslaget udmønter Aftale om et forbedret familieretligt system, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 30. november 2023. Der foreslås en række forebyggende initiativer, som skal modvirke samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, i forældreansvarssager. For at styrke forældrenes retssikkerhed foreslås det, at fristen for at træffe afgørelse om kontaktbevarende samvær udvides fra tre uger til fire uger for at sikre rimelige frister for partshøring. Samtidigt er det vigtigt, at barnet ikke unødigt mister sin kontakt med den ene forælder under behandlingen af sagen. Derfor skal Familieretshuset i sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt der kan fastsættes kontaktbevarende samvær, hurtigst muligt og inden fire måneder træffe afgørelse om midlertidigt samvær. Endelig udmønter lovforslaget tiltaget i regeringspublikationen Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab fra juni 2022 om styrkelse af beskyttelsen af børn i forhold til forældremyndighed og samvær gennem udvidelse af anvendelsesområdet for formodningsreglen i § 4 a i forældreansvarsloven. Den skal også omfatte forældre, der er idømt ubetinget fængselsstraf m.v. efter § 244, stk. 2, i straffeloven for gentagne gange at have udøvet vold i nære relationer.

Om at styrke børns ret til deres forældre ved surrogataftaler og i den forbindelse at indføre »medfaderskab« som retligt forældreskab m.v

Lovforslaget udmønter Aftale om børns ret til deres forældre ved surrogataftaler, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet indgik den 5. februar 2024. Med aftalen sikres det, at børn, der fødes på grundlag af udenlandske surrogataftaler, og børn, der kommer til verden inden for rammerne af danske regler for altruistiske surrogataftaler, får ret til deres forældre i Danmark, uden at det kræver stedbarnsadoption. Lovforslaget følger op på Folketingets vedtagelse den 8. juni 2022 af beslutningsforslag nr. B 72 om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier (borgerforslag). Det foreslås at indføre medfaderskab som retligt forældreskab i relation til børn, der fødes på grundlag af surrogataftaler. Med lovforslaget bringes adoptionsloven i overensstemmelse med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, sådan at der kan gennemføres stedbarnsadoptioner af børn, der er født på grundlag af udenlandske surrogataftaler, hvor surrogatmoren har modtaget vederlag. Lovforslaget indeholder også forslag om forbud mod handel med børn med henblik på opfostring og forslag om at udvide adgangen til både voksenadoption og stedbarnsadoption.

Om gennemførelse af elmarkedsdirektivet og fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v

Forslaget skal sikre implementeringen af tiltag fra stemmeaftale om robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024 og gennemførelsen af EU’s elmarkedsdirektiv. Af stemmeaftalen følger implementeringen af et nyt grønt elektrificeringstillæg, som skal sikre, at elnetvirksomhederne kan få dækket deres meromkostninger som følge af elektrificeringen igennem et øget elforbrug. Med elmarkedsdirektivet udvikles elmarkedet i lyset af energikrisen i 2022. Gennemførelsen af elmarkedsdirektivet skal bl.a. beskytte forbrugerne i perioder med høje og svingende elpriser. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025. Lovens dele om elmarkedsdirektivet foreslås dog at træde i kraft den 17. januar 2025 og den 27. juli 2026.

Om støtte til fremme af grønne drivmidler i transportsektoren m.v

Med lovforslaget følges der op på politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten af 15. december 2023 om »Grøn luftfart i Danmark« og indførelse af en passagerafgift. Den politiske aftale er gengivet i den skriftlige fremsættelse af lovforslaget. Formålet med forslaget er at etablere en bred lovhjemmel i biobrændstofloven til at kunne yde støtte med henblik på at fremme grønne drivmidler i transportsektoren og reducere drivmidlers afledte klimaeffekter i transportsektoren og fremme af power-to-x.

Om gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende energi og grønne brændstoffer

Forslaget indeholder en række ændringer af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om gasforsyning og lov om elforsyning. Formålet med forslaget er bl.a. at understøtte implementering af EU-krav til vedvarende energi i transportsektoren. Desuden har forslaget til formål at implementere EU-bestemmelser om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport og EU-forordning om anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søtransport. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar og den 21. maj 2025.

Om styrket beredskab i energisektoren

Med lovforslaget implementeres direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet) og direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-direktivet) i energisektoren. Dertil indføres en række supplerende krav til virksomheders beredskab, herunder krav til fysiske, tekniske og organisatoriske foranstaltninger, for at imødekomme udviklingen og sikre en høj robusthed i energisektoren. Lovforslaget har således til formål at sikre et højt beredskabsniveau i den danske energisektor, hvorved virksomheder og energisektoren som helhed er robust over for relevante risici og sårbarheder såsom cyberangreb og spionage.

Om indfødsrets meddelelse

Lovforslaget er det første af samlingens lovforslag om de personer, der ved lov kan få meddelt indfødsret (dansk statsborgerskab).

Om overdragelse af investeringsfonden til Færøerne

Forslaget overdrager Investeringsfonden for Færøerne til de færøske myndigheder. Investeringsfonden blev oprettet ved lov i Folketingsåret 1963-64, og fonden har siden 1976 være administreret af de færøske myndigheder. Fondens aktiver er ifølge lovforslaget på 653 mio. kr. Regeringen og Færøernes Landsstyre indgik i januar 2024 en aftale om at overdrage fonden til Færøerne. Lovforslaget overdrager ansvaret til Færøerne pr. 1. januar 2025. Lovforslaget er behandlet på Færøerne.

Om at konkurrencen på det indre marked ikke fordrejes af udenlandske subsidier fra tredjelande

Forslaget giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beføjelser til at hjælpe Europa-Kommissionen med at håndhæve forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Formålet er at sikre lige konkurrencevilkår og modvirke fordrejning af markedet ved at regulere subsidier fra tredjelande til virksomheder, der opererer i EU. Med lovforslaget får styrelsen ret til at gennemføre kontrolundersøgelser og indsamle informationer. Lovens ikrafttræden foreslås at være den 1. januar 2025.

Om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber

Lovforslaget implementerer kønsbalancedirektivet fra november 2022, der har til formål at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Det foreslås, at aktieselskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked i EU, bliver omfattet. Selskaber med færre end 250 ansatte eller en årlig omsætning under 50 mio. euro eller en samlet balance på under 43 mio. euro undtages. Selskaberne skal sikre, at det underrepræsenterede køn udgør mindst 40 procent af posterne i det øverste ledelsesorgan. Selskaber, der ikke når målet inden 30. juni 2026, skal ændre deres udvælgelsesprocesser. Derudover skal de udarbejde en politik og sætte individuelle mål om at forbedre kønsfordelingen på øvrige ledelsesniveauer samt rapportere om balancen. Loven foreslås at træde i kraft den 28. december 2024.

Om visse internationale forbrydelser

Med lovforslaget indføres straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Krigsforbrydelsesudvalget afgav i juni 2024 betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser. Betænkningen indeholder et udkast til lovforslag, der gennemfører udvalgets forslag til lovændringer. På baggrund af beslutningsgrundlaget i betænkningen agter regeringen at ratificere ændringen til Den Internationale Straffedomstols statut om aggressionsforbrydelsen. Regeringen agter derudover at ratificere bestemmelserne om de ti krigsforbrydelser, der er tilføjet i Den Internationale Straffedomstols statut efter statuttens ikrafttrædelse i 2002, og som endnu ikke er ratificeret af Danmark, herunder forbud mod brug af visse våben som kampmiddel og udsultning af civile som kampmetode under ikke-internationale væbnede konflikter. Ratifikationen af ændringerne om aggressionsforbrydelsen og de ti krigsforbrydelser vil ske i forbindelse med vedtagelsen af dette lovforslag. Med lovforslaget foreslås det på denne baggrund, at der i straffeloven indsættes et nyt kapitel om visse internationale forbrydelser. Det nye kapitel indeholder straffebestemmelser om aggressionsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Herudover foreslås det, at indholdet af folkedrabsloven flyttes til det nye kapitel i straffeloven, så alle de internationale forbrydelser, der er omfattet af Den Internationale Straffedomstols statut, samles i kapitlet. Endvidere foreslås det, at indholdet af lov nr. 310 af 25. april 2018 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt flyttes til det nye kapitel i straffeloven. Lovforslaget indeholder derudover en række ændringer af retsplejeloven, med henblik på at bl.a. reglerne om beskikkelse af bistandsadvokat, brug af videoafhøring og hemmelig ransagning i relevant omfang også kan anvendes i sager omfattet af det nye kapitel i straffeloven. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger m.v

Lovforslaget implementerer regelforenklinger aftalt mellem regeringen, regionerne og kommunerne som led i økonomiforhandlingerne for 2024 og består af tre dele, hvoraf de to første omhandler det regionale område og den tredje det kommunale område. Første del af lovforslaget forpligter privatpraktiserende tandlæger til at tegne forsikring for krav om erstatning og godtgørelse for skader sket under behandling i deres klinik på op til og med 1 mio. kr. Forsikringen skal ligeledes dække behandlingen af skadesagerne i Patienterstatningen. Regionerne finansierer den del af erstatningerne, som ligger over 1 mio. kr. Regionerne skal fremover ikke afholde udgifter til administration af sager under 1 mio. kr. Anden del af lovforslaget indebærer ophævelse af erstatningsansvarliges pligt til at orientere Styrelsen for Patientsikkerhed, når der har været patienterstatninger ud over det gennemsnitlige, til brug for styrelsens tilsyn. Det er vurderingen, at udbyttet af ordningen ikke står mål med de ressourcer, der anvendes hos både regionerne og Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse hermed. Tredje del af lovforslaget indebærer, at rækkevidden af forældremyndighedsindehaverens generelle, udtrykkelige samtykke udvides til at omfatte flere ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje. Det præciseres, at der kan fastsættes regler om varigheden af samtykket. KL vurderer, at børn, som kommer alene til undersøgelse ved den kommunale skoletandpleje, med ændringen i højere grad vil kunne færdigbehandles ved samme besøg. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.

Aktstykke om Bygningsstyrelsens overgang til Statens selvforsikring i 2024

Aktstykke om omprioritering af midler til kompetenceudvikling på opholdssteder og døgninstitutioner

Aktstykke om udmøntning af reserve til styrkelse af viden om rigsfællesskabet

Orienterende aktstykke om væsentlige resultater af den statslige udgiftskontrol

Aktstykke om udmøntning af en del af udviklings- og investeringsprogrammerne på socialområdet 2024

Om at sikre, at hadprædikanter ikke kan tages af hadprædikantlisten, når de først er optaget på listen

Forslaget skal sikre, at man ikke kan tages af hadprædikantlisten, når man først er optaget på den. I dag er det kun muligt at optage en religiøs forkynder på listen i 2 år med mulighed for forlængelse med 2 år ad gangen. Forslaget har til hensigt at sikre, at vi ikke øger radikaliseringen i minoritetsetniske miljøer, særlig for at beskytte de unge, som er mest udsatte, når det kommer til radikalisering. Desuden er hensigten at mindske terrortruslen fra militante islamister, der lader sig inspirere af propaganda.

Om samtykke til, at Danmark tilslutter sig screeningforordningen og forordning om indførelse af en grænseprocedure ved tilbagesendelse

Formålet med folketingsbeslutningen er, at Danmark skal tilslutte sig Europa-Parlamentets og Rådets ændringsforordning vedrørende Schengengrænsekodeksen. Ændringsforordningens formål er opretholde sikkerhed og orden ved de ydre grænser, hvis et stort antal migranter forsøger at passere ulovligt og ved brug af vold. Bl.a. skal medlemsstaterne midlertidigt kunne lukke grænseovergangssteder eller begrænse deres åbningstider, når omstændighederne kræver det. Desuden indeholder forordningen ændringer i reglerne om grænseovervågning, som skal kunne gennemføres ved hjælp af grænsehegn og andre typer stationær infrastruktur.

Om offentlig auktion ved auktionsledere

Formålet med lovforslaget er at modernisere den gældende lov om offentlig auktion ved auktionsledere (auktionslederloven), der er fra 1935. Moderniseringen skal være med til at sikre, at auktionskøb foregår under betryggende rammer, og kontrol med handel med brugte genstande og hindre videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande. Den daværende justitsminister nedsatte den 2. maj 2017 et udvalg, der har haft til opgave at foretage en samlet gennemgang af bl.a. auktionslederloven og de administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri, og udarbejde forslag til en moderniseret lovgivning på området. Udvalget om revision af auktionslederloven og loven om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed afgav den 17. marts 2022 sin betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (nr. 1580/2022), der indeholder udvalgets anbefalinger og udkast til bl.a. en ny og moderniseret auktionslederlov. Lovforslaget svarer med visse tilpasninger til det lovudkast, som indgår i betænkningen, og som har været i offentlig høring fra den 17. marts til den 28. april 2022. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed

Formålet med lovforslaget er at modernisere den gældende lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (»marskandiserloven«), der er fra 1966. Moderniseringen skal være med til at sikre kontrol med handel med brugte genstande og videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande. Den daværende justitsminister nedsatte den 2. maj 2017 et udvalg, der har haft til opgave at foretage en samlet gennemgang af bl.a. marskandiserloven og de administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri, og udarbejde forslag til en moderniseret lovgivning på området. Udvalget om revision af auktionslederloven og loven om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed afgav den 17. marts 2022 sin betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (nr. 1580/2022), der indeholder udvalgets anbefalinger og udkast til bl.a. en ny og moderniseret marskandiserlov. Lovforslaget svarer med visse tilpasninger til det lovudkast, som indgår i betænkningen, og som har været i offentlig høring fra den 17. marts til den 28. april 2022. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om ensretning af dansk ret med forskellige dele af EU-retten m.v

I forslaget indgår de nødvendige ændringer i dansk ret som følge af Cyperns anvendelse af Schengenreglerne. Desuden indgår en ændring af regler ved beregningen af det tilladte kortvarige ophold i Danmark for tredjelandsstatsborgere. Det vil medføre, at et kortvarigt ophold på Færøerne og i Grønland inkluderes i beregningen. Derudover stilles der som betingelse for indrejse i Danmark, at en udlænding afgiver biometriske oplysninger, hvis udlændingen er forpligtet til det efter EU-lovgivning. Forslaget vil også afskaffe muligheden for at få opholdstilladelse som udsendelseshindret. Endelig skal betingelserne for kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård ændres, da enkelte naboer utilsigtet er blevet udelukket for kompensation i sagsbehandlingen. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.

Om opdatering af regler for tilslutning til gassystemet og det potentielt kommende brintsystem m.v

Hovedformålet med forslaget er regelforenkling i forhold til adgang til den etablerede metanbaserede og eventuelt kommende brintbaserede monopolinfrastruktur. Forslaget er et samlelovforslag, som skal sikre 1) ensartede regler for tilslutning af brint og gas, 2) en præcisering af roller og ansvar i dansk forsyningssikkerhed, herunder regler om certificering af gaslagre og godkendelsesregler for Energinets investeringer i gaslagerkapacitet, 3) mulighed for statslig deltagelse ved geologisk lagring af brint m.v. og 4) kommunal fastsættelse af planretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg. Forslaget forventes at træde i kraft den 1. april 2025.