Folketinget · 3.045 danske sager
Sager
Lovforslag, beslutningsforslag, aktstykker og forespørgsler fra Folketingets åbne data, nyeste først. EU-Kommissionens forslag ligger under en særskilt fane.
-
B 176 Beslutningsforslag
Om at sidestille fiskeopdræt med animalsk husdyrproduktion i planloven
Forslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag i 2024, der sidestiller fiskeopdræt med animalsk husdyrproduktion i planloven. Formålet er at sikre en effektiv og bæredygtig udvikling af akvakulturen og anerkende akvakulturens bidrag som en miljøvenlig proteinkilde. Forslaget søger dermed at gøre det lettere både at modernisere eksisterende traditionelle anlæg til recirkuleringsteknologi og at etablere nye anlæg ved eksisterende landbrugsejendomme.
2. beh./Forkastet
-
B 160 Beslutningsforslag
Om en ny undersøgelse af falske anmeldelser og anklager i voldtægtssager
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at påbegynde en ny og opdateret undersøgelse af falske anklager og anmeldelser i voldtægtssager, der kan præsenteres for Folketinget senest i 2025.
Beretning afgivet
-
B 158 Beslutningsforslag
Om at indføre en handicappolitisk handleplan
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at igangsætte arbejdet med en handicappolitisk handlingsplan.
Tilbagetaget
-
B 159 Beslutningsforslag
Om at styrke politiets indsats mod hadforbrydelser
Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til at sikre, at Rigspolitiet registrerer anmeldelser som potentielle hadforbrydelser, at det tydeligt fremgår af anmeldelseskvitteringer, og at Justitsministeriet udarbejder en undersøgelse af mødet mellem politiet og ofre for hadforbrydelser med henblik på at styrke ofrenes retssikkerhed og øge viden om hadforbrydelser.
Tilbagetaget
-
B 161 Beslutningsforslag
Om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at sikre ordentlige forhold for mennesker i prostitution
Folketinget pålægger regeringen at etablere en tværministeriel arbejdsgruppe inden udgangen af 2024 med det formål at afklare de juridiske rammer for prostitution i Danmark og anbefale en forbedret indsats for at sikre en vej ud af prostitutionen. Arbejdsgruppen skal fokusere på forebyggelse af sociale problemer, rådgivning og social støtte og offentliggøre deres resultater senest i andet kvartal af 2025.
2. beh./Forkastet
-
V 54 Forslag til vedtagelse
Om udvisning af udlændinge der billiger terror
Bortfaldet
-
B 157 Beslutningsforslag
Om at sikre bedre forhold for sexarbejdere
Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2024-25 at fremsætte lovforslag om at skabe ordnede forhold for sexarbejdere ved at undtage specifikt afgrænsede funktioner fra rufferiparagraffen i straffeloven.
2. beh./Forkastet
-
V 53 Forslag til vedtagelse
Om udvisning af udlændinge, der billiger terror
Vedtaget
-
V 52 Forslag til vedtagelse
Om udvisning af udlændinge, der billiger terror
Bortfaldet
-
B 156 Beslutningsforslag
Om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer
Det foreslås, at regeringen inden udgangen af 2024 tager de nødvendige initiativer for at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer som aftalt i forbindelse med udflytningsaftalen og de tilhørende tillægsaftaler.
2. beh./Forkastet
-
B 154 Beslutningsforslag
Om ophør af sociale ydelser under afsoning af en foranstaltningsdom eller varetægtsfængsling i retspsykiatrien
Forslagsstillerne ønsker, at regeringen inden udgangen af 2024 fremsætter et lovforslag, som sidestiller en foranstaltningsdom og en varetægtsfængsling i retspsykiatrien med afsoning af en fængselsdom eller varetægtsfængsling, så personer, der afsoner en foranstaltningsdom eller varetægtsfængsling i retspsykiatrien, ikke kan modtage sociale ydelser under afsoning.
2. beh/Vedtaget
-
B 153 Beslutningsforslag
Om sikring af planlagte BRT-ruter i hovedstadsområdet
Forslaget skal sikre, at de berørte kommuner og Region Hovedstaden kan få lov til at lånefinansiere deres andel af de anlægsudgifter, der vil være forbundet med de to BRT-linjer 200S og 400S, der indgår i Infrastrukturaftalen 2035.
2. beh./Forkastet
-
B 151 Beslutningsforslag
Om stop for våbenhandel med Israel
Forslaget har til formål at indstille al direkte og indirekte handel med Israel af våben og andre produkter og teknologier med militær anvendelighed for at sikre, at Danmark og danske virksomheder ikke medvirker til brud på folkeretten.
2. beh./Forkastet
-
B 152 Beslutningsforslag
Om åbenhed om privat partistøtte
Det foreslås, at regeringen inden udgangen af 2024 foretager foranstaltninger, der sikrer fuld åbenhed om privat partistøtte. Bl.a. bør der indføres krav om, at størrelsen på private bidrag over beløbsgrænsen skal offentliggøres, og der bør gøres op med den såkaldte selskabsfinte.
2. beh./Forkastet
-
B 149 Beslutningsforslag
Om et loft over indlånsrentemarginalen
Forslaget drejer sig om, at regeringen i denne folketingssamling skal fremsætte et lovforslag, der indfører et loft på 1,5 procentpoint over marginalen mellem bankernes indlånsrente på borgernes nemkonti og bankernes indskudsbevisrente i Nationalbanken.
Bortfaldet
-
B 180 Beslutningsforslag
Om at flytte ansvaret for Danmarks klimaberegninger til et uafhængigt organ
Forslaget pålægger regeringen at overføre ansvaret for udarbejdelsen af den årlige klimastatus og -fremskrivning fra klima-, energi-, og forsyningsministeren til et uafhængigt organ inden udgangen af 2024. Dette skal sikre, at de årlige klimaberegninger baseres på objektiv faglighed og ikke påvirkes af politiske interesser. I forlængelse heraf skal regeringen sikre, at det uafhængige organ tilføres de nødvendige økonomiske ressourcer til at løfte ansvaret med at udarbejde den årlige klimastatus og -fremskrivning.
2. beh./Forkastet
-
B 155 Beslutningsforslag
Om at demokratisere olie- og gaspolitikken
Forslaget går ud på at ophæve klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelser i undergrundsloven til at træffe afgørelser om efterforskning og indvinding af kulbrinter og i stedet henlægge kompetencen hertil til Folketinget. Ændringen vil betyde, at disse afgørelser fremadrettet træffes af Folketinget.
Bortfaldet
-
B 146 Beslutningsforslag
Om at sikre unge øboere lige mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen inden udgangen af 2024 at tage de nødvendige initiativer, der sikrer unge øboere under 18 år lige mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse. Det skal ske ved at afsætte midler til en såkaldt særlig ø-su, hvor midlerne gøres uafhængige af det tilskud, der kan gives via udligningslovens § 20.
2. beh./Forkastet
-
B 147 Beslutningsforslag
Om ændringer i skattelovgivningen til fremme af cyklismen
Det foreslås at regeringen skal arbejde for at ændre skattelovgivningen, så arbejdsgivere kan købe eller udlåne cykler til arbejdstagere til brug for befordring mellem bolig og arbejdssted, uden at arbejdstageren skal beskattes af værdien af cyklen. Skatteudvalget afgav den 28. maj 2024 beretning over forslaget. Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Moderaterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativets medlemmer af udvalget bemærkede bl.a., at partierne kan støtte hensigten med forslaget, og at ordningens administrative konsekvenser vil skulle kortlægges. Partierne noterer sig med tilfredshed, at skatteministeren har tilkendegivet, at han vil arbejde for at finde en hensigtsmæssig løsning, som kan præsenteres for alle partier i Folketinget snarest muligt, og som kan danne grundlag for en lovændring. Partierne mener, at cykling skal fremmes, da det både har positiv indvirkning på klimaet, sundheden og trængslen i de større byer.
Beretning afgivet
-
B 183 Beslutningsforslag
Om at fratage ferierejsende flygtninge deres flygtningestatus
Forslaget går ud på, at flygtningestatus automatisk fratages for personer med asyl i Danmark, hvis de rejser tilbage til deres hjemland. Dette bygger på antagelsen, at sådanne personer ikke reelt kan anses for at være i fare i hjemlandet, hvis de frivilligt rejser tilbage. Formålet er at sikre, at kun de, der reelt har behov for beskyttelse, har flygtningestatus i Danmark.
Bortfaldet
-
B 145 Beslutningsforslag
Om smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse
Folketinget pålægger regeringen at ændre beskæftigelseskravet for permanent opholdstilladelse. Dette inkluderer sidestilling af fuldtidsstudium, læretid og praktik med fuldtidsarbejde ved krav om beskæftigelse. Derudover skal reglen om særlig adgang til permanent opholdstilladelse for unge under 19 år justeres, så tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles, uanset om den unge har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen.
2. beh./Forkastet
-
B 190 Beslutningsforslag
Om gebyr på genansøgninger til dansk statsborgerskab
Forslaget går ud på at indføre et gebyr på 4.000 kr. for genansøgning til dansk statsborgerskab. Dette forslag sigter mod at dække de administrative omkostninger ved behandling af genansøgninger, da gentagne ansøgninger om statsborgerskab aktuelt ikke pålægges ekstra gebyrer, hvilket resulterer i betydelige omkostninger for staten. Gebyrstørrelsen harmonerer med det nuværende for førstegangsansøgninger, og forslagsstillerne forventer, at det vil reducere antallet af genansøgninger, samtidig med at det bidrager positivt til statskassen.
2. beh./Forkastet
-
B 144 Beslutningsforslag
Om skolemad til børn i folkeskolen
Radikale Venstre foreslår, at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at indkalde til drøftelser med Folketingets partier om at indføre skolemad til børn i folkeskolen.
2. beh./Forkastet
-
B 143 Beslutningsforslag
Om resultatbetaling til en social effekt-investering i forebyggelse af recidiv blandt indsatte og varetægtsfængslede
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at påbegynde forhandlinger om etablering og finansiering af resultatbetaling, der muliggør en social effekt-investering i forebyggelse af recidiv blandt indsatte og varetægtsfængslede.
Beretning afgivet
-
B 141 Beslutningsforslag
Om inkorporering af FN’s børnekonvention i dansk ret
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at fremsætte lovforslag om inkorporering af FN’s konvention om barnets rettigheder i dansk ret.
2. beh./Forkastet
-
B 140 Beslutningsforslag
Om anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat
Forslaget indebærer, at Palæstina anerkendes som uafhængig og selvstændig stat inden for grænserne fra før 1967, og at Palæstina gives fulde diplomatiske rettigheder i Danmark. Forslaget opfordrer desuden Israel og Palæstina til at arbejde for fred og forsoning, herunder en gensidig anerkendelse af hinanden som stater.
2. beh./Forkastet
-
B 139 Beslutningsforslag
Om anpg-kameraer til scanning af udenlandske nummerplader for ubetalte bøder og parkeringsafgifter ved de danske grænser
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at præsentere et lovforslag, der sikrer, at anpg-kameraer (automatisk nummerpladegenkendelse) ved de danske grænser kan bruges til at scanne nummerplader for ubetalte bøder og parkeringsafgifter i forbindelse med udenlandske køretøjer, så disse bøder kan inddrives, inden skyldnerne forlader Danmark.
2. beh./Forkastet
-
B 150 Beslutningsforslag
Om afvikling af EU's rejsecirkus
Forslaget går ud på at standse Europa-Parlamentets såkaldte rejsecirkus, der indebærer, at Parlamentet jævnligt flytter dets aktiviteter mellem Bruxelles i Belgien og Strasbourg i Frankrig. Flytningen følger af EU-traktaterne, og det kræver derfor en traktatændring at afvikle det.
2. beh./Forkastet
-
B 138 Beslutningsforslag
Om liberalisering af taxilovgivningen i landdistrikter
Forslaget lemper kravene til taxikørsel i landdistriktsområder, så privatpersoner via et digitalt kørselskontor kan køre taxi. Forslaget afskaffer krav om sædeføler, fysisk taxameter i landdistriktsområder og det obligatoriske 2-ugerschaufførkursus.
2. beh./Forkastet
-
B 137 Beslutningsforslag
Om at udvide kredsen af frivilliges fagligheder i retshjælpskontorer
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. april 2025 at fremsætte et lovforslag, der indebærer, at andre fagligheder end jurister og jurastuderende, f.eks. socialrådgivere, økonomer og revisorer, kan være frivillige i retshjælpsordninger finansieret via tilskud fra Civilstyrelsen. Formålet er at udvide adgangen til retshjælp, især uden for studiebyerne, og at udnytte forskellige faggruppers kompetencer til gavn for borgerne.
Beretning afgivet