Sager

Om at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden udgangen af dette år, som lovfæster offentligt ansattes ytringsfrihed, samtidig med at regeringen opfordres til at fremme kendskabet til disse regler og etablere en arbejdsgruppe til at styrke ytringsfriheden for ansatte på det private arbejdsmarked.

Om at afskaffe muligheden for at blive fritaget for kristendomskundskab i folkeskolen

Det Konservative Folkeparti foreslår, at Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, som med virkning for skoleåret 2025/26 ophæver muligheden for at blive fritaget for undervisning i kristendomskundskab i folkeskolen.

Om at sikre åbenhed i myndigheders brug af algoritmer

Med beslutningsforslaget ønsker stillerne at sikre transparens om anvendelse af algoritmer og at værne om borgernes retssikkerhed, når det gælder automatiserede beslutninger. Det foreslås at tilføje bestemmelser i forvaltningsloven om at transparens og forklarlighed, så sagsparter ved, hvis der er brugt algoritmer i sagsbehandlingen, og kan få oplyst, hvilke data der er anvendt. I særlige undtagelsestilfælde skal Rigsrevisionen eller Folketingets Ombudsmand have indsigt i algoritmerne for at sikre kontrol. Beslutningsforslaget fremhæver, at transparens og åbenhed er en forudsætning for overholdelse af offentlighedsloven. Ombudsmanden påtalte i 2017 over for Finansministeriet, at en fornyelse af ADAM-modellen skulle efterleve principper om åbenhed i videst muligt omfang. Derfor bør offentlige systemer i videst muligt omfang bygges på open source eller den absolut højest mulige grad af gennemsigtighed.

Om anvendelse af kropskameraer i politiet og deling af optagelser med offentligheden

Beslutningsforslaget drejer sig om, at regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår skal fremsætte et lovforslag, der pålægger politiet at anvende kropskameraer og skabe de retlige rammer for, at politiet har mulighed for at frigive deres optagelser i uredigeret form til offentligheden.

Orienterende aktstykke om den anden forudgående udgiftskontrol for 2023

Om at fjerne civilregistrering fra folkekirkens regi

Liberal Alliance foreslår, at Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag om at flytte civilregistrering ud af folkekirken og placere opgaven hos kommunerne inden udgangen af 2024.

Om ændring af kravene til det kommunale beredskabs reaktionstider fra afgangstider til responstider

Formålet med forslaget til folketingsbeslutning er at ændre på kravene til det kommunale redningsberedskabs reaktionstider, så der arbejdes med responstider (som er den tid, der går fra redningsmandskabet har modtaget en alarm fra alarmcentralen, til det første udrykningskøretøj er fremme på skadestedet) i stedet for som hidtil afgangstider (der er den tid, der går fra redningsmandskabet har modtaget en alarm fra alarmcentralen, til udrykningskøretøjet forlader redningsstationen og kører mod skadestedet). Forslagsstilleren begrunder den foreslåede ændring med, at det for nødstedte borgere er vigtigere, at der stilles krav til, hvornår redningsmandskab er fremme ved en ulykke, end hvornår redningsmandskabet forlader redningsstationen. Forsvarsudvalget afgav den 18. juni 2024 beretning over beslutningsforslaget. I beretningen støtter et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af KF) grundtanken i beslutningsforslaget om, at det er vigtigere for borgerne, hvornår redningsberedskabet ankommer til et skadested, end hvornår redningsberedskabet afgår fra redningsstationen. Flertallet i udvalget opfordrer i beretningen forsvarsministeren til i samarbejde med Beredskabsstyrelsen at undersøge mulighederne for at afskaffe afgangstidskravet på 5 minutter. Samtidig opfordrer flertallet i udvalget forsvarsministeren til at undersøge, om der skal indføres krav om, at kommunalbestyrelserne som led i fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet skal indføre krav til første udryknings responstider ud fra lokale vurderinger.

Om afdækning af mulighederne for indførelse af økonomiske sanktioner mod Israel

Forslaget pålægger regeringen at fremlægge en oversigt over mulige økonomiske sanktioner rettet mod Israel som reaktion på den israelske regerings krigsførelse i Gaza og fremfærd på Vestbredden. Forslaget indebærer desuden, at regeringen skal fremlægge forslag til andre sanktionstyper, der kan anvendes til at presse den israelske regering, og arbejde for at iværksætte disse sanktioner.

Om at sikre retssikkerheden for erhvervslivet

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at alle lovforslag fremover skal indeholde en vurdering af lovforslagets konsekvenser for danske virksomheders retssikkerhed, herunder om lovforslaget kan indeholde mulige tab af retssikkerhed for erhvervslivet.

Om at indføre tilladelse til test af atomreaktorer og indføre klare regler på området

Forslaget skal sikre, at der indføres tilladelse til test af atomreaktorer til forskning og uddannelse, herunder test af små modulære reaktorer, og at der indføres klare regler på området for test af nukleare anlæg.

Om at afskaffe koncernreglen for medfølgende udenlandske ægtefæller

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at fremsætte et lovforslag, der afskaffer reglen om, at medfølgende udenlandske ægtefæller ikke må arbejde for samme koncern uden særskilt tilladelse (koncernreglen).

Om at gøre det muligt for forældre med børn i private pasningsordninger at søge om økonomisk fripladstilskud

Danmarksdemokraterne foreslår, at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af oktober 2024 at fremsætte lovforslag, som giver forældre med børn i private pasningsordninger mulighed for at ansøge om og få økonomisk fripladstilskud på lige vilkår med forældre til børn i offentlige dagtilbud.

Om at landbruget selv skal dække omkostningerne ved sygdomsudbrud i dyreproduktionen

Forslaget pålægger regeringen at udarbejde lovgivning, som sikrer, at landbruget selv dækker omkostningerne ved bekæmpelse af sygdomsudbrud i dyreproduktionen. Dette kan gøres gennem forskellige modeller som en statslig forsikringsordning, en garantifond eller en lovpligtig forsikring for landmænd. Med forslaget sigtes der mod at afskaffe statens nuværende forpligtelse til at yde erstatning ved sygdomsudbrud, og alle relevante parter skal inddrages i drøftelser af lovgivningen inden udgangen af 2025.

Om tilpasning af apotekersektorens økonomimodel med fokus på den sundhedsfaglige kerneopgave m.v

Lovforslaget indebærer en tilpasning af apotekernes økonomimodel, og at udligningsordningen erstattes af et tilgængelighedstilskud til de apoteker, der konkret opfylder et forsyningsmæssigt behov. Lovforslaget indebærer en række ændringer af apotekerloven, herunder bl.a. hvad angår rammer for lægers vaccination på apoteker. Apotekerne får en selvstændig mulighed for at organisere sig i de offentlige vaccinationsprogrammer. Sygehusafdelinger får adgang til at udlevere vederlagsfrie lægemidler til sygehuspatienter gennem de offentlige sygehusapoteker. Sygehusapotekerne får mulighed for at samarbejde mere på tværs af de regionale grænser. Voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse bliver nedlagt.

Om flytning af ansvar fra kommuner til regioner for misbrugsbehandling i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling m.v

Lovforslaget indebærer, at ansvaret for misbrugsbehandling i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling flyttes fra kommuner til regioner. Forslaget indebærer desuden en omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling til pladser i et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri med henblik på øget fleksibilitet og bedre udnyttelse af den samlede kapacitet i psykiatrien. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024, visse bestemmelser dog først den 1. september 2024.

Om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt

Lovforslagets formål er at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte i sager om aktindsigt. For det første ændres forvaltningsloven, så mulighederne for at afslå aktindsigt i tilfælde af retsstridige eller chikanøse hensigter udvides. Lovforslaget vil ikke indebære en ændring af retstilstanden. For det andet ændres offentlighedsloven, så adgangen til offentligt ansattes navne i forbindelse med aktindsigter fremover begrænses for at beskytte de ansattes privatliv og tryghed. Forslaget ændrer ikke på pressens eller forskeres adgang til at søge aktindsigt i den offentlige forvaltning. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2024

Om etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse

Lovforslaget indebærer, at alle kommuner skal etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud af ensartet høj kvalitet til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Lovforslaget indebærer også, at regionsrådet skal bidrage med rådgivning, sparring og vejledning, idet hospitalspsykiatrien i regionerne har kompetencer, der kan understøtte opbygningen af tilbuddet. Endelig foreslås det med lovforslaget at indsætte bemyndigelsesbestemmelser i sundhedsloven, så der kan fastsættes nærmere regler for behandlingstilbuddet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om styrkelse af mindreårige patienters rettigheder m.v

Lovforslaget indebærer, at rettigheder for mindreårige patienter under 15 år styrkes, så disse får de samme retssikkerhedsmæssige garantier som patienter, der er fyldt 15 år. Lovforslaget gør det muligt at anvende metaldetektorer på psykiatriske afdelinger og ambulatorier på patienter og besøgende ved mistanke om, at patienter eller andre søger at medbringe farlige genstande som eksempelvis knive eller skydevåben. Det vil også blive muligt at anvende metaldetektorer rutinemæssigt på retspsykiatriske afdelinger og ambulatorier. Lovforslaget medfører, at sundhedspersoner kan videregive relevante sundhedsoplysninger til politiet i forbindelse med fælles udkørsel til personer med eventuelle psykiske lidelser eller udfordringer. Lovforslaget medfører, at en psykiatrisk patients krav om erstatning skal behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, uanset om det drejer sig om frihedsberøvelse eller tvangsfiksering. Endelig indebærer lovforslaget, at revisionsbestemmelser om notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter og om særlige regler for personer i varetægtssurrogat ophæves, og at ministeren får mulighed for at ændre, hvor ofte notater vil skulle udarbejdes af den faste vagt for bæltefikserede patienter. Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juni 2024.

Om gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v

Lovforslaget har til formål at skabe stabilitet om domstolenes økonomi og understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer med stigende sagsbehandlingstid, mangel på retssalskapacitet og behov for styrket it-understøttelse. Forslaget indeholder blandt andet forenklinger af retsplejen baseret på arbejdet i Rørdamudvalget og Retsplejerådet, mulighed for at ansætte flere kvalificerede dommere inden for aftalens økonomiske rammer for at reducere sagsbunkerne i både straffe- og civile sager og en hævning af aldersgrænsen for pensionerede dommere til at arbejde længere som tilkaldedommere, som er vedtaget. Yderligere effektiviseringer af retsplejen foreslås også på baggrund af anbefalinger fra de relevante udvalg. Lovforslaget forventes at frigøre ressourcer i domstolene og bidrage til aftalens finansiering. Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. juni 2024.

Om styrkelse af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens muligheder for at sikre en effektiv konkurrence m.v

Der foreslås en række ændringer af lovgivningen, så der sikres en mere effektiv konkurrence. Det foreslås bl.a., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve visse fusioner, som er under de fastsatte omsætningstærskler, anmeldt, med henblik på at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan vurdere, om en fusion vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling. Det foreslås endvidere at indføre mulighed for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indlede en markedsefterforskning af adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer for at afgøre, om der er forhold, der tydeligt svækker den effektive konkurrence med skadevirkninger for forbrugere eller andre virksomheder. Med henblik på at sikre, at bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne i højere grad afspejler den økonomiske skadevirkning af visse overtrædelser, foreslås det at ændre principperne for beregning af bøder til virksomheder m.v. og til fysiske personer. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om ændringer af den finansielle lovgivning, der er nødvendige for at sikre implementering af fælleseuropæisk regulering på cybersikkerhedsområdet

Lovforslaget gennemfører de nødvendige lovændringer som følge af forordningen om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og implementerer direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen på det finansielle område. Lovforslaget gennemfører ændringer, der gør det muligt, at Finanstilsynet fører tilsyn med kravene i forordningen om markeder for kryptoaktiver. Det foreslås endvidere, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber kan foretage udbetalinger til forsikringstagere, hvis deres forsikringsselskab går konkurs. Finanstilsynet får derfor mulighed for at udnævne et forsikringsselskab som administrationsselskab for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Herudover sikrer lovforslaget ensartede regler om aflønning på tværs af den finansielle sektor ved at fastsætte krav om kønsneutral politik m.v. for firmapensionskasser. Lovforslaget indeholder endelig en række præciseringer og justeringer af den gældende finansielle lovgivning. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2024.

Om gennemførelse af regeringsudspillet »Strammere greb om våben« fra juni 2023 m.v

Lovforslaget vil implementere de nødvendige lovændringer som følge af regeringsudspillet ”Strammere greb om våben” fra juni 2023. Lovforslaget omhandler ændringer i lovgivningen vedrørende våben og eksplosivstoffer, krigsmateriel samt jagt og vildtforvaltning. Formålet er at stramme kontrollen med våbentilladelser og øge sikkerheden ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition. Forslaget vil bl.a.: - Forbedre muligheden for at give afslag på våbentilladelser til personer dømt for grovere lovovertrædelser i en vis tidsperiode herefter. - Give tilladelse til, at politiet kan indhente helbredsoplysninger i forbindelse med afgivelse af våbentilladelser. - Etablere en særlig ordning, hvor relevante offentlige myndigheder kan indgive en bekymringsindberetning til politiet. - Skærpe bødestraffen for bl.a. uforsvarlig opbevaring af våben, ligesom der lægges op til en skærpelse af bødestraffen for ulovlig besiddelse af ammunition. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Om Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri m.v

Lovforslaget har bl.a. til formål at indskrænke den periode, hvor fyrværkeri må anvendes, til den 31. december og 1. januar. Produktloven foreslås justeret, så forbrugere i Danmark trygt og sikkert kan købe og anvende produkter. Erhvervsdrivende, der ikke overholder reglerne, sanktioneres. De erhvervsdrivende, der overholder reglerne og bidrager til produktsikkerheden, skal i højere grad imødekommes. I elsikkerhedsloven lægges der bl.a. op til at omdanne Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, så det på en mere smidig måde kan yde rådgivning og faglig sparring om specifikke emner og konkrete sikkerhedstekniske spørgsmål. Endelig foreslås mindre ændringer af tilgængelighedsloven for at sikre, at den danske implementering af tilgængelighedsdirektivet er korrekt.

Om målrettet indsats for boringsnære beskyttelsesområder og forholdet til beskyttelseszonen på 25 m omkring vandboringer

Lovforslaget har til formål at styrke beskyttelsen af drikkevandet mod pesticidforurening i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ved at lade kommuner og vandforsyninger indgå aftaler om dyrkningsrestriktioner, køb og salg af ejendomme eller stop for erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Opnås der ikke enighed om en aftale, indeholder forslaget en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at udstede et påbud eller forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, hvilket vil skulle modsvares af en fuldstændig erstatning. Derudover præciserer forslaget forholdet til reglen om beskyttelseszoner omkring boringer til almene vandforsyninger.

Om anvendelse af digitale redskaber i dagtilbud og private pasningsordninger

Lovforslaget indebærer, at digitale redskaber kun i helt særlige tilfælde kan anvendes i det pædagogiske arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alderssvarende dagtilbud og private pasningsordninger til børn mellem 0 og 2 år. Herudover indebærer lovforslaget, at digitale redskaber kun kan anvendes i det pædagogiske arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alderssvarende dagtilbud og private pasningsordninger til 3-årige børn og indtil skolestart, hvis det fagligt kan begrundes. Lovforslaget udmønter principaftale af 31. oktober 2023 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om brug af skærme i dagtilbud m.v. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Om en simplere momsordning for små virksomheder m.v

Med lovforslaget foreslås at gennemføre vedtagne EU-regler, der har til formål at lette byrderne for små virksomheder og styrke konkurrencen på momsområdet. Det foreslås at udvide adgangen til momsfritagelse og forenklinger for små virksomheder, så der skabes lige vilkår for alle virksomheder i EU. Endvidere foreslås at gennemføre vedtagne EU-regler, der, i lyset af at det er blevet mere udbredt at streame eller på anden måde virtuelt deltage i arrangementer inden for bl.a. kultur og underholdning, sikrer, at disse arrangementer momsbelægges i forbrugslandet. Med aftale om en forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol indgået den 14. november 2023 er regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet enige om bl.a. at forhøje afgifterne på nikotinprodukter og røgfri tobak med henblik på at begrænse disse produkters tilgængelighed for børn og unge, som er de primære forbrugere af disse produkter. Afgiftsforhøjelsen foreslås gennemført med lovforslaget. Herudover foreslås en række tekniske forslag, der bl.a. indebærer justeringer, tilpasninger og præciseringer i skatte- og afgiftslovgivningen. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, bortset fra visse dele af loven, der skal træde i kraft henholdsvis den 20. maj 2024, den 1. juni 2024, den 1. juli 2024 og den 1. januar 2025.

Om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse

Forslaget skaber lovgrundlag for, at en tredje Limfjordsforbindelse kan anlægges. Det vil sige en firesporet motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og til E39 Hirtshalsmotorvejen i nord. Den tredje Limfjordsforbindelse skal være anlagt i 2034. Desuden etablerer man en støjisoleringspulje til facadeisolering for særligt støjramte boliger. Anlægsprojektet er en del af Infrastrukturplan 2035 fra 2021, og bag denne del af aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Om udbygning af E20 Amagermotorvejen

Forslaget skaber lovgrundlag for, at Amagermotorvejen kan udbygges med fire spor i hver retning og fordelingsveje parallelt med dele af motorvejsstrækningen. Udbygningen af motorvejen skal være færdig i 2029. Desuden etablerer man en støjisoleringspulje til facadeisolering for særligt støjramte boliger. Udbygningen er en del af Infrastrukturplan 2035 fra 2021, og bag denne del af aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Om rørført transport af CO2

Formålet med lovforslaget er at implementere dele af "Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark" fra september 2023, hvor det bl.a. blev aftalt, at der skulle udarbejdes en ny hovedlov om rørført transport af CO2. Forslaget indebærer, at der skal skabes klare og ensartede rammer for etablering og drift af en samlet CO2-infrastruktur, der skal understøtte realiseringen af Danmarks CO2-reduktionsmål. Med lovforslaget foreslås det at samle regulering af alle CO2-rørledninger, tredjepartsadgang til CO2-rørledninger og ekspropriationshjemmelen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om udmøntning af klimasyn fra grøn skattereform 2022 og implementering af nye krav til energiledelsessystemer og energisyn

Lovforslaget implementerer først og fremmest dele af EU's energieffektivitetsdirektiv. Med lovforslaget bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, hvilke virksomheder der skal indføre energiledelsessystemer og energisyn i henhold til energieffektivitetsdirektivet. Desuden vil ministeren få hjemmel til at kunne fastsætte regler om at udvide energisynet til også at omfatte et klimasyn, som vil fokusere på CO2-reducerende tiltag, og som er en del af aftalen om »Grøn skattereform for industri mv.« fra den 24. juni 2022. Lovforslaget skal bidrage med, at virksomhederne får overblik over potentialerne ved at spare på energien, konvertere til andre energiformer og reducere CO2-udledningen.