Sager

Om Danmarks støtte til FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA)

Om Danmarks støtte til FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA)

Om Danmarks støtte til FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA)

Om at fjerne den officielle anerkendelse af Det Islamiske Trossamfund

Dansk Folkeparti foreslår, at Folketinget pålægger regeringen at fjerne den officielle anerkendelse af Det Islamiske Trossamfund i Danmark som trossamfund inden udgangen af denne folketingssamling (2023-24).

Akstykke om administration af CCS

Aktstykke om Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023

Om forenkling og smidiggørelse af myndighedernes sagsbehandling på udlændingeområdet

Med lovforslaget lægges der op til at implementere en række ændringer og præciseringer i repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven for at styrke myndighedernes behandling af sager på udlændingeområdet. Der foreslås, at kommunerne i forbindelse med behandling af repatrieringssager gives adgang til indkomstregisteret for at identificere udlændinge, der kan modtage vejledning om repatriering. Lovforslaget indeholder også ændringer i ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for repatrieringsstøtte samt pålægger kommunerne at indhente politiets udtalelse i alle repatrieringssager med henblik på at vurdere risikoen for terrorfinansiering. For at styrke Hjemrejsestyrelsens arbejde i udsendelsessager udvides persongruppen omfattet af reglerne om videregivelse af oplysninger. Desuden pålægges myndigheder, institutioner og sundhedspersoner at videregive helbredsoplysninger om udlændinge efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen. Lovforslaget sigter også mod at effektivisere behandlingen af udsendelsessager ved at give Hjemrejsestyrelsen kompetence til at træffe afgørelser om indrejseforbud, ligesom Hjemrejsestyrelsen får kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding er udsendelseshindret. Endelig indeholder lovforslaget justeringer for at tydeliggøre reglerne om vurdering ved visse afgørelser om afslag på forlængelse af opholdstilladelser, uden at det medfører materielle ændringer. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2024, dog vil visse ændringer blive sat i kraft på et senere tidspunkt efter udlændinge- og integrationsministerens bestemmelse.

Om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler

Forslaget skaber overensstemmelse mellem dansk lovgivning og AFI-forordningen, der regulerer brugen af alternative drivmidler til transport. AFI-forordningen erstatter det tidligere AFI-direktiv og fastsætter bl.a. fælles tekniske specifikationer og krav til brugerinformation, datalevering og betalingskrav for infrastruktur for alternative drivmidler.

Om forlængelse af velfærdsaftalerne på ældreområdet

Lovforslaget sigter på at forlænge velfærdsaftalerne med Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner indtil den 30. juni 2025. Disse aftaler, etableret som en del af regeringens ambition om at frisætte den offentlige sektor på ældreområdet, tillader kommunerne at afvige fra statslige og kommunale regler for at forbedre kvaliteten og fagligheden i ældreplejen.

Om socialt frikort

Forslaget gør forsøgsordningen med et socialt frikort permanent fra 2025 og frem. Frikortet giver udsatte borgere mulighed for at optjene et fribeløb, der ikke skal betales skat af, og som ikke medfører et fradrag i eventuelle offentlige ydelser. Derudover indeholder forslaget mindre præciseringer og justeringer i forhold til forsøgsordningen.

Om dansk udtrædelse af energichartertraktaten

Forslaget til folketingsbeslutning er fremsat i forbindelse med Europa-Kommissionens forslag til rådsafgørelser om hhv. EU’s og Euratom’s udtræden af ECT den 7. juli 2023. Det er Europa-Kommissionens vurdering, at ECT ikke er i overensstemmelse med EU’s investeringspolitik- og lovgivning eller EU’s energi- og klimapolitik. Folketingsbeslutningen indebærer, at Danmark udtræder af energichartertraktaten (ECT). Det er regeringens vurdering, at ECT er utidssvarende, og at der ikke er udsigt til, at en tilstrækkelig ambitiøs modernisering vil blive vedtaget og træde i kraft blandt ECT’s parter.

Om forebyggelse og begrænsning af havforurening ved den eksklusive økonomiske zone ved Grønland m.v

Lovforslaget har til formål at implementere et forbud mod brug og transport af tung olie som skibsbrændstof i det arktiske havområde som vedtaget af FN’s søfartsorganisation i 2021. Lovforslaget fremsættes, fordi der er behov for at tilvejebringe en klar hjemmel i lovgivningen til at fastsætte forbuddet. Forslaget indebærer således, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler med henblik på implementering af forbuddet mod tung olie. Forbuddet medfører, at tung olie ikke længere kan anvendes som skibsbrændstof eller transporteres til brug som skibsbrændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske havområder. Dobbeltskrogede tankskibe er først omfattet af reglerne fra 1. juli 2029. Inatsisartut, Grønlands Parlament, har enstemmigt tilsluttet sig forslaget før fremsættelsen i Folketinget.

Om gennemførelse af dele af drikkevandsdirektivet, herunder risikobaseret tilgang til vandsikkerhed m.v

Formålet med lovforslaget er at implementere eller lette implementeringen af drikkevandsdirektivet af 16. december 2020, som handler om drikkevandskvalitet. Det sker ved at indføre eller ændre en række bestemmelser og bemyndigelser i vandforsyningsloven, byggeloven og produktloven. Målet er at sikre, at der er sundt og rent drikkevand også til fremtidige generationer. Lovforslaget introducerer en risikobaseret tilgang i hele vandforsyningskæden fra indvindingen af vand og frem til og med forbrugerens taphane. Det vil sikre, at der kan foretages en målrettet overvågning af drikkevandet baseret på, hvor de større risici er for drikkevandet. Fokus vil være på bl.a. at opdage forureningstrusler for drikkevandet i tide, at forebygge afsmitning af problematiske stoffer til drikkevandet fra vandinstallationer og at sikre optimal drift af bygningens installationer for at forhindre sundhedsskadelig mikrobiel vækst. Herudover indebærer lovforslaget krav om at opretholde eller etablere drikkevandshaner, så der er adgang til drikkevand for alle, navnlig for sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper. Endelig kan brug af drikkevand fra vandhanen fremmes f.eks. ved at tilskynde til, at drikkevand fra hanen stilles til rådighed.

Om styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren

Forslaget indeholder ændringer af en række love vedrørende vandsektoren og har til formål at styrke det økonomiske tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren. Forslaget implementerer dele af den politiske aftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren af 22. november 2018 af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Forslaget indebærer, at det statslige økonomiske tilsyn, Forskningssekretariatet, tilføres redskaber til at føre effektiv administration og tilsyn med den økonomiske regulering af vandsektoren. F.eks. sikrer forslaget klare rammer for tilsynet og styrker det med regler om markedsmæssighed i aftaler og håndhævelsesmuligheder af disse med henblik på at sikre forbrugersikkerheden. Det foreslås også, at tilsynets navn ændres til Vandsektortilsynet. Forslaget ændrer også reguleringen af den kommunale kontrol af takster og leveringsbetingelser med henblik på at sikre en mere ensartet og effektiv kontrol på tværs af kommuner og over tid øge forbrugerbeskyttelsen, fremme ensartede konkurrencevilkår for tilsluttede erhvervsvirksomheder og sikre forbrugernes interesse i gennemsigtighed. Derudover har forslaget til hensigt at ændre den måde, som overholdelsen af vandselskabernes økonomiske rammer kontrolleres på, så reglerne forenkles, kontrollen bliver lettere at udføre og vandselskaberne får forøget fleksibilitet. Forslaget indebærer således også, at vandselskaberne får mulighed for at opkræve takstmidler hos forbrugerne for tillægsberettigede omkostninger allerede i det år, hvor omkostningerne afholdes, en udvidelse af vandselskabernes klageadgang og en forenkling af kravene til behandling af takster. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024 med undtagelse af visse elementer, som foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.

Om gennemførelse af direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering m.v

Med lovforslaget foreslår regeringen, at alle store virksomheder og alle børsnoterede virksomheder (med undtagelse af børsnoterede mikrovirksomheder) samt visse finansielle virksomheder skal rapportere bæredygtighedsoplysninger efter europæiske standarder i årsrapporten. Det foreslås også, at størrelsesgrænserne i årsregnskabsloven for mikro-, små og mellemstore virksomheder forhøjes. Det betyder, at flere virksomheder bliver omfattet af lempeligere regnskabskrav. Målet er, at investorer, civilsamfundets aktører og andre interessenter med den foreslåede bæredygtighedsrapportering bedre kan vurdere virksomhedernes bæredygtighed og kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning af de mest bæredygtige virksomheder. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2024.

Om ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v

Lovforslaget har til formål at sikre en ligestilling af krisecentertilbud, så mænd udsat for vold i en nær relation og deres eventuelt ledsagende børn kan få støtte og omsorg på krisecentre i lighed med kvinder. Lovforslaget følger op på aftalen om finansloven for 2023 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti og på dele af regeringens Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab fra sommeren 2023. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 15. april 2024.

Om Danmarks støtte til FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA)

Om at ændre forældelsesreglerne i ministeransvarlighedsloven

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, som sikrer, at forældelsesfristen for strafansvar i ministeransvarlighedsloven ikke overskrides, mens en kommissionsundersøgelse pågår, f.eks. ved at sikre, at forældelsesfristen suspenderes eller forlænges, når der er nedsat en undersøgelses- eller granskningskommission.

Tidligere fortroligt aktstykke V af 16. januar 2024 om miljøskader som følge af jordskred i Randers Kommune

Om selskabers ledelses og reelle ejeres ansvar for miljøkatastrofer

I lyset af Nordic Waste-sagen ved Ølst foreslås det, at regeringen afsøger muligheden for at indføre lovgivning, der kan forhindre, at selskabers større ejere ved konkurs eller økonomiske manøvrer kan unddrage sig økonomisk ansvar og erstatningsansvar ved større miljøkatastrofer udløst af deres aktiviteter. Desuden foreslås det at afsøge juridiske muligheder for at holde de reelle ejere bag Nordic Waste økonomisk ansvarlige for oprydningen efter jordskredet ved Ølst. Endelig foreslås det at oprette en obligatorisk brancheforsikring, indføre krav om garantistillelser i forbindelse med miljøgodkendelser og sikre tilstrækkelig kapital til drift af virksomheder, der risikerer at forurene.

Tidligere fortroligt aktstykke D af 11. november 2021 om anskaffelse af nyt it-system til SU

Om specialiseret palliation

Om specialiseret palliation

Orienterende aktstykke om annullering af SU-moderniseringsprojekt

Om at få flere til at tage en professionsbacheloruddannelse

Aktstykke om ramme til anskaffelser ved industrien mhp. donationer til Ukraine

Om udmøntning af aftalen om nye rammer for spilmarkedet

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om nye rammer for spilmarkedet #2: Almennyttige lotterier og styrket kontrol, indgået den 15. februar 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Det foreslås, at Spillemyndigheden får mulighed for at indhente nødvendige oplysninger og for fortroligt at udveksle oplysninger med medlemmer af platformen. Formålet er at styrke indsatsen mod matchfixing og understøtte Spillemyndighedens rolle som sekretariat for platformen for bekæmpelse af matchfixing. Det foreslås endvidere, at Spillemyndigheden gives forbedrede sanktionsmuligheder i form af mulighed for at udstede påbud og påtaler samt offentliggøre sanktioner. Derudover foreslås indført et krav om spilleleverandørtilladelse, hvorefter leverandøren kan sanktioneres og tilladelsen kan tilbagekaldes ved overtrædelser af lovgivningen. Derudover foreslås, at Spillemyndigheden får en udvidet databehandlingshjemmel, der gør det muligt i højere grad at analysere spildata. Herudover foreslås gebyrstrukturen for gevinstgivende spilleautomater ændret, så der fremadrettet betales et gebyr på baggrund af spiludbyderens indtægt frem for pr. spilleautomat. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024, med undtagelse af de dele, der omhandler spilleverandørtilladelser og gebyrændringen for gevinstgivende spilleautomater, der foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.

Om opgradering af Øresundsbanen

Forslaget skaber lovgrundlag for, at Sund og Bælt A/S kan projektere og anlægge følgende tre jernbaneprojekter. De tre projekter indgår i Infrastrukturplan 2035, og har det til fælles, at de alle har til formål at udvide kapaciteten på Øresundsbanen. 1) udvidelse af Københavns Lufthavn Station, 2) etablering af overhalingsspor ved Kalvebod 3) etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Station. Forslaget giver samtidig hjemmel til at foretage ekspropriationer og ledningsarbejder, samt at transportministeren kan fravige regler om støj og vibrationer i miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat i relation til jernbaneprojekterne.

Om at flytte ansvaret for handicapområdet væk fra kommunerne

Forslaget pålægger regeringen at påbegynde forhandlinger om at overføre ansvaret for handicapområdet fra kommunerne inden udgangen af folketingsåret 2023-24. Dette initiativ bunder i en kritik af, hvordan kommunerne håndterer opgaver relateret til psykisk og fysisk handicappede borgere, idet der rapporteres om langvarige sagsbehandlingstider, inkonsistente afgørelser og en tendens til at spare penge på bekostning af borgernes rettigheder og behov.

Om en Danmarksbillet til kollektiv transport

Forslaget indfører en Danmarksbillet til kollektiv transport. Billetten skal give adgang til alle kollektive busser og tog med undtagelse af bybusser, metro og letbaner i Danmark til en fast månedspris på 399 kr. Forslaget har til formål at skabe en mere tilgængelig kollektiv transport til gavn for klimaet og trængslen i trafikken.