Sager

Om inddragelse og støtte af pårørende

Om tillægsbevillingsloven for finansåret 2023

Lovforslagets formål er at formalisere bevillingsændringer, som i 2023 er foretaget på forventet efterbevilling. Lovforslaget har således en bevillingsretlig, men ikke en statsfinansiel funktion.

Om nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger

Det foreslås at nedsætte den statslige bundskat i 2024 og følgende år med 0,05 procentpoint fra 12,06 pct. til 12,01 pct. for at kompensere alle borgere for den kommunale skattestigning. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Om forhøjelse af servicefradraget m.v

Lovforslaget udmønter tre elementer fra "Aftale om finansloven for 2024" indgået den 27. november 2023 mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Det foreslås for det første, at fradragsloftet for serviceydelser forhøjes med 5.000 kr., så der for indkomståret 2024 gælder et fradragsloft på 11.900 kr. pr. person. For det andet foreslås det at forhøje af befordringsfradraget for pendlere, der bor i yderkommuner og på visse småøer, så pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller 10 småøer, vil få beregnet befordringsfradraget med den af Skatterådet fastsatte kilometertakst med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst for befordring over 24 km for indkomstårene 2024-2027. For det tredje foreslås det at forhøje bundfradraget i registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer, så bundfradraget forhøjes fra og med den 1. februar 2024 og til og med 2025. Den foreslåede ordning vil medføre, at den forudsatte afgiftsstigning annulleres for denne periode. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Om botilbudspladser

Aktstykke om Statens Ejendomssalg A/S (Erstatter aktstykke 101 som er taget tilbage)

Aktstykke om Ordbog over Dansk Tegnsprog

Om gennedsættelse af Kommissionen for den glemte kvindekamp

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at gennedsætte Kommissionen for den glemte kvindekamp. Desuden opfordres regeringen til at indkalde Folketingets partier til politiske drøftelser efter kommissionens afrapportering.

Tidligere fortroligt orienterende aktstykke A af d. 26. oktober 2017 om Legacy it-understøttelse af skatteområdet

Om begrebet køn

Aktstykke om fortsat håndtering af sager om fejl i tilmelding af borgere til fleksydelsesordningen

Om afhjælpning af udfordringer for fordrevne fra Ukraine

Forslaget lægger op til en række lovændringer om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (”Ukraine-særloven”) og lov om Udbetaling Danmark. Forslaget har hovedsageligt til formål at øge adgang til tilskud til forsørgelse af fordrevne mindreårige fra Ukraine. Der lægges i den forbindelse bl.a. op til, at der kan ydes tilskud til visse voksne forsørgere af mindreårige med ophold i landet efter særloven uden forældre. Derudover lægges der op til, at en forælder med mindreårige børn med ophold efter særloven, hvis ægtefælles befinder sig i Ukraine, i visse tilfælde sidestilles med andre enlige forsørgere i henhold til udbetaling af nogle ydelser. Forslaget lægger desuden op til at forlænge fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret for fordrevne fra Ukraine, efter der er truffet afgørelse om, i hvilken kommune den fordrevne skal tage bopæl (visitering). Der lægges op til, at fristen forlænges fra 4 hverdage til 15 hverdage med mulighed for undtagelse efter udlændinge- og integrationsministerens nærmere bestemmelse. Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. marts 2024.

Om dansk militært bidrag til den amerikanskledede indsats for at begrænse trusler mod den maritime sikkerhed i og omkring Det Røde Hav

Med folketingsbeslutningen får regeringen Folketingets samtykke til at udsende et dansk militært bidrag til støtte for den amerikansk-ledede offensive koalition, der arbejder på at begrænse houthiernes trusler mod den maritime sikkerhed i og omkring Det Røde Hav. Konkret drejer det sig om udsendelse af et dansk stabsbidrag på én person i ca. tre måneder. Stabsbidraget skal understøtte koalitionens eventuelt kommende angreb mod houthiernes militære kapaciteter, som befinder sig i og på Yemens sø-, luft- og landterritorium samt i internationalt luftrum og internationalt farvand, og som anvendes til at true den maritime sikkerhed i og omkring Det Røde Hav.

Aktstykke om donation af skydebanemateriel til Georgien

Tidligere fortroligt aktstykke K af 16. januar 2020 om DMI's indkøb af supercomputer

Tidligere fortroligt aktstykke Q af 11. maj 2017 om nødradio mv

Om danske militære bidrag til styrkelse af den maritime sikkerhed i og omkring Det Røde Hav

Med folketingsbeslutningen får regeringen Folketingets samtykke til, at danske militære bidrag indsættes i den amerikansk-ledede "Operation Prosperity Guardian" (OPG) i rammen af den internationale maritime koalition Combined Maritime Forces (CMF) i og omkring Det Røde Hav med mulighed for indsættelse i den muligt kommende EU-ledede sømilitære mission i området med samme mandat. Konkret drejer det sig om udsendelse af en fregat og op til ca. 175 personer, herunder forventede delbidrag i form af en maritim helikopter, tolkekapacitet, et maritimt støtteelement m.m. Fregatbidraget forventes udsendt i ca. 2 måneder fra primo 2024. Opgaverne vil være at overvåge området og beskytte den frie sejlads for civil skibstrafik og internationale flådefartøjer i operationsområdet. Herudover vil cyberkapaciteter også kunne indgå i den danske militære indsats.

Om opdatering af den grønlandske kriminallovs bestemmelser om seksualforbrydelser m.v

Lovforslaget er fremsat efter ønske fra naalakkersuisut og indeholder en række ændringer af den grønlandske kriminallovs bestemmelser om seksualforbrydelser: For det første indføres en særskilt bestemmelse om grooming. For det andet udvides kriminallovens forbud mod seksuelle relationer med personer under 18 år, så bestemmelsen fremover også kommer til at omfatte blufærdighedskrænkelse. For det tredje foreslås det at udvide kriminallovens bestemmelser om seksualforbrydelser, så bestemmelserne fremover også kommer til at omfatte seksuelle handlinger, som gerningsmanden får den forurettede til at udføre på sig selv, herunder såkaldt sextortion. For det fjerde foreslås det at modernisere sprogbrugen i en række af kriminallovens bestemmelser. For det femte foreslås det at udvide kriminallovens voldtægtsbestemmelse, således at sager, hvor gerningsmanden, der har samleje eller andet seksuelt forhold til et barn under 15 år, er fyldt 22 år, fremover vil skulle henføres til kriminallovens § 77, stk. 2, 2. pkt., om voldtægt, i stedet for kriminallovens § 79 om seksuelt forhold til børn. For det sjette foreslås det at indføre en bestemmelse, som kriminaliserer samleje og andet seksuelt forhold med en person, der forveksler gerningsmanden med en anden, som voldtægt. For det syvende udvides det kriminaliserede område i kriminallovens § 78, stk. 2, om groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at omfatte religiøse lederes grove misbrug af deres stilling. Lovforslaget indgår i regeringens samarbejde med naalakkersuisut om at opdatere lovgivningen i Grønland på statens ansvarsområder, så de følger standarden i Danmark.

Om 13 ugers ekstra orlov til begge tvillingeforældre m.v

Med lovforslaget indføres 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til tvillingeforældre. Lovforslaget følger af aftale om finansloven for 2023. Med lovforslaget fordeles de 26 ugers ekstra orlov med 13 uger til hver forælder. Lovforslaget indebærer samtidig, at reglerne vil omfatte alle forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel eller adoption. Lovforslaget indeholder videre en række mindre justeringer af de gældende regler i barselsloven. Desuden ændres lovens bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte reglerne om tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge, når kun én forælder er socialt sikret i Danmark. Det foreslås samtidig, at reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge inden for det første år efter barnets fødsel bliver de samme for retlige forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer. Det foreslås, at loven træder i kraft 1. maj 2024.

Aktstykke om udbetalingen af ydelser til H.M. Kong Frederik den Tiende

Aktstykke om initiativer for afløb på straksrefusionsordningen for de ikke-kommunale institutioner

Aktstykke om investeringsordning for grønne teknologier

Om at beskytte beskyttede havområder mod fiskeri med bundslæbende redskaber i tråd med EU᾽s handlingsplan for fiskeri

Det foreslås, at regeringen pålægges at sikre, at fiskeri med bundslæbende redskaber skal være udfaset senest ved udgangen af 2024 i de beskyttede danske havområder, der er udpeget som Natura 2000-områder, og at fiskeri med bundslæbende redskaber skal være udfaset i beskyttede områder, der udgør minimum 30 pct. af det danske havareal, senest i 2030.

Om nedsættelse af kontantforbudsgrænsen

Nationalbanken har indkaldt en række ældre pengesedler og 1.000-kronesedlen fra den eksisterende seddelserie. Det sker bl.a., fordi 1.000-kronesedlen ikke vurderes at være nødvendig for borgeres og virksomheders muligheder for sikre og effektive betalinger, og fordi 1.000-kronesedlen udgør en forøget risiko for kriminalitet. Sedlerne vil blive gjort ugyldige som betalingsmiddel fra den 1. juni 2025 og kan anvendes som lovligt betalingsmiddel indtil den 31. maj 2025. Alle erhvervsdrivende, der modtager kontanter, vil derfor i en periode være ekstraordinært eksponerede for en forhøjet risiko for at blive misbrugt til hvidvask af penge. Risikoen retter sig navnlig mod virksomheder, som ikke er omfattet af hvidvasklovens særlige processer til forebyggelse af hvidvask, og vurderes at være højest for handlende med varer af høj værdi såsom smykker, ure, kunst og andre varer, der bevarer en høj værdi over tid. Med lovforslaget foreslås det derfor at nedsætte det beløb, som erhvervsdrivende maksimalt må modtage i kontanter som betaling for varer og tjenesteydelser. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2024.

Om forskellige tiltag på socialområdet

Lovforslaget indeholder en række ændringer i forskellige love. Lovforslagets første del indeholder forslag vedrørende den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fremgår det, at regeringen ikke vil acceptere, at kvinder udsættes for vold og negativ social kontrol, og at regeringen ønsker at styrke den forebyggende indsats, så man bliver bedre til at hjælpe, oplyse og beskytte de, som udsættes for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter. Med forslaget indføres en lovhjemmel til, hvornår og hvordan sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold kan bistå i sager om æresrelatere de konflikter og negativ social kontrol. Lovforslaget indeholder for det andet forslag om en tydeliggørelse af omfanget af Ankestyrelsens prøvelse i sager, hvor kommunens afgørelse er påklaget til Ankestyrelsen. Lovforslaget indeholder for det tredje ændringer om forenklinger i de største kommuners adgang til at udpege flere stedfortrædere for børne- og ungeudvalget og særlig adgang for Københavns Kommune til at have flere medlemmer, der kan tiltræde som næstformand for udvalget. Derudover indføres ændringer i social- og boligministerens adgang til at fastsætte regler i forretningsordenen for børne- og ungeudvalget om valg af formand og næstformand for udvalget ved stemmelighed m.v. Lovforslagets fjerde forslag indeholder derudover en udbedring af mangler i reglerne vedrørende grønlandske og færøske borgere, der anbringes i sociale tilbud i Danmark. Lovforslaget indeholder for det femte forslag om udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætter regler knyttet til at medtage ydelser efter barnets lov under midlertidige ophold i udlandet. Lovforslaget indeholder for det sjette forslag om at styrke rammerne for arbejdet med at sikre bedre og mere dækkende og valide data på social- og ældreområdet, da dette er væsentligt, da et godt datagrundlag kan medvirke til tilrettelæggelsen af en bedre social indsats til gavn for borgerne. Lovforslaget indeholder for det syvende forslag om rettelse af fejl i barnets lov, herunder i reglerne vedrørende opfølgning i barnets eller den unges sag, i reglerne om ungeplaner og i overgangsbestemmelserne i barnets lov og tydeliggørelse af, at børn og unge, der er fyldt 10 år, har adgang til at klage over kommunens beslutning, hvis der hverken træffes afgørelse om anbringelse eller en støttende indsats, når barnet eller den unge har anmodet kommunen om at blive anbragt uden for hjemmet. Endelig indeholder lovforslaget forslag om udbedring af mangler i reglerne vedrørende statsrefusion i omlægningen af indsatsen mod hjemløshed.

Om befolkningstilvæksten i perioden fra 1980 til 2020

Tidligere fortroligt aktstykke Z af 16. juni 2021 om Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles nye byggeri i Ørestaden

Om at skabe en stor dansk sprogmodel, også kaldet LLM eller large language model

Forslaget vil pålægge regeringen at igangsætte udviklingen af dansk kunstig intelligens (AI) gennem udarbejdelsen af en dansk generativ sprogmodel (LMM). Denne model skal tage højde for de særlige danske og europæiske værdier og regelsæt, øge Danmarks datasikkerhed og skabe transparens og uafhængighed af udenlandske kommercielle interesser. Det foreslås, at ejerskabet skal være offentligt eller et offentligt-privat samarbejde, og at systemet skal udvikles på danske eller europæiske servere. Forslagsstillerne foreslår at finansiere omkostningerne til udviklingen, der anslås at være på ca. 40 mio. kr., gennem det økonomiske råderum, men er åbne over for andre finansieringsformer.

Om at trække aktstykke nr. 68 af 29. november 2023 om omprioritering til regeringsreserve tilbage

Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget, at social- og boligministeren trækker aktstykke nr. 68 af 29. november 2023 om omprioritering til regeringsreserve tilbage fra Finansudvalget. Midlerne var oprindeligt afsat til finansiering af initiativer i forbindelse med »Aftale om Børnene Først«.

Om at indføre en lovreguleret arbejds- og opholdsordning for familiehjælpere

Beslutningsforslaget foreslår, at regeringen senest den 1. januar 2025 indkalder til politiske forhandlinger om etablering af en lovreguleret arbejds- og opholdsordning for familiehjælpere. Ordningen skal erstatte den nuværende au pair-ordning.