Sager

Om at sikre ressourcer til vurdering af pneumokokvaccination til 65+-årige og andre voksne i særlig risiko

Forslaget pålægger regeringen at sikre de nødvendige midler til udførelsen af en medicinsk teknologivurdering (MTV) af permanentgørelsen af tilbuddet om pneumokokvaccination til 65+-årige og øvrige borgere i særlig risiko for sygdomsudvikling. Sundhedsudvalget afgav beretning over forslaget. Udvalget anerkender i beretningen intentionen i beslutningsforslaget om at skabe det nødvendige grundlag for en vurdering af pneumokokvaccination mod bl.a. lungebetændelse af 65+-årige og andre voksne i særlig risiko, inden der tages stilling til at indføre et eventuelt vaccinationstilbud. Udvalget understreger, at hvis en eventuel fremtidig MTV vil resultere i en indstilling fra Sundhedsstyrelsen om at indføre et vaccinationsprogram mod pneumokokker til hele eller dele af den foreslåede målgruppe, vil en beslutning herom bero på en konkret politisk stillingtagen, idet et vaccinationsprogram mod pneumokokker vil være særdeles bekosteligt. Udvalget forpligter sig til at genbesøge forslaget i næste folketingsår med henblik på at drøfte mulighederne for finansiering af en MTV af pneumokokvaccination med henblik på at blive klogere på, om et vaccinationstilbud er en fagligt set hensigtsmæssig måde at passe på de borgere, der er i risiko for pneumokoksygdom og aflaste sundhedsvæsenet.

Om ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger efter ligningsloven

Lovforslaget har til formål at ændre listen over lande, der er omfattet af de danske defensive foranstaltninger (skattesanktioner) over for lande på EU's sortliste over skattely, således at den er i overensstemmelse med EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU's sortliste over skattely) efter den seneste opdatering ved Rådets beslutning af 17. oktober 2023. Skattesanktionerne skal virke som værn mod skatteunddragelse og skatteundgåelse ved benyttelse af skattelykonstruktioner. Kriterierne for sortlisten vedrører udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder, fair beskatning og fravær af skadelige skatteordninger samt efterlevelse af OECD’s BEPS-minimumsstandarder. Ved beslutningen i Rådet blev Antigua og Barbuda, Belize og Seychellerne medtaget på EU's sortliste, fordi landene ikke opfyldte kravene vedrørende udveksling af skatteoplysninger efter anmodning. Derudover blev Costa Rica, De Britiske Jomfruøer og Marshalløerne fjernet fra listen. Costa Rica og De Britiske Jomfruøer er i stedet opført på den såkaldte observationsliste. De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de berørte lande. Der er heller ikke fradragsret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de berørte lande, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i de berørte lande. Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) på udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende i ét af de oplistede lande. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. februar 2024.

Om forhøjelse af servicefradraget m.v

Lovforslaget udmønter tre elementer fra "Aftale om finansloven for 2024" indgået den 27. november 2023 mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Det foreslås for det første, at fradragsloftet for serviceydelser forhøjes med 5.000 kr., så der for indkomståret 2024 gælder et fradragsloft på 11.900 kr. pr. person. For det andet foreslås det at forhøje af befordringsfradraget for pendlere, der bor i yderkommuner og på visse småøer, så pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller 10 småøer, vil få beregnet befordringsfradraget med den af Skatterådet fastsatte kilometertakst med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst for befordring over 24 km for indkomstårene 2024-2027. For det tredje foreslås det at forhøje bundfradraget i registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer, så bundfradraget forhøjes fra og med den 1. februar 2024 og til og med 2025. Den foreslåede ordning vil medføre, at den forudsatte afgiftsstigning annulleres for denne periode. Derudover følger dels af "Aftale om det kommunale tilskud- og udligningssystem" indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet i maj 2020, dels af "Aftale om kommunernes økonomi for 2024", indgået af regeringen og KL, at skatterne under et skal holdes i ro. Med lovforslaget foreslås derfor en nedsættelse af den statslige bundskat i 2024 og følgende år med 0,05 procentpoint fra 12,06 pct. til 12,01 pct. for at kompensere alle borgere for den kommunale skattestigning. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Om at tilføje Gaza til listen over konfliktområder, hvor der er forbud mod indrejse og ophold

Forslaget går ud på at tilføje Gaza til listen over konfliktområder, hvor der er forbud mod at indrejse eller tage ophold.

Om tilbagelevering af græske kulturgenstande

Forslaget til folketingsbeslutning drejer sig om, at regeringen skal påbegynde forhandlinger med den græske regering om tilbagelevering af visse græske kulturgenstande, der befinder sig i Danmark.

Om udlejning af midlertidige ustøttede private ungdomsboliger i stueetagen

Med lovforslaget foreslås, at ustøttede private ungdomsboliger i stueetagen, der er undtaget fra bestemte krav i bygningsreglementet, skal kunne udlejes til studieaktive eller uddannelsessøgende, der har nedsat funktionsevne eller gangfunktion eller har nære pårørende med disse handicap, og til visse andre personer. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024

Om opfølgning på evaluering af planloven m.v

Med lovforslaget foreslås en række ændringer af planloven og anden relevant lovgivning. Ændringerne omhandler flere temaer, herunder byudvikling, ungdomsboliger til studerende, nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne, bedre mobildækning i hele landet, forenkling, administrative lettelser og andre justeringer og forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2024, dog træder dele af loven i kraft 1. juli 2024.

Om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer

Om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer

Orienterende aktstykke om den statslige udgiftskontrol (Erstatter aktstykke 82, som er taget tilbage)

Om ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring, undtagelse fra oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og tilpasning af indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand

Med lovforslaget ønsker man at ligestille Procesbevillingsnævnet med domstolene, så Procesbevillingsnævnet undtages fra databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt og indsigtsret i sager vedrørende appeltilladelse. Folketingets Ombudsmands undtages tillige for retten til indsigt, for så vidt angår behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder. Folketingets Ombudsmand skal i stedet videresende anmodningerne om indsigt til den pågældende myndighed. Derudover ophæves databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og 5-9, om behandling af personoplysninger i markedsføring, da regeringen vurderer, at det er tvivlsomt, om bestemmelserne ligger inden for medlemsstaternes nationale råderum.

Om at hæve aldersgrænsen for samtykke til handling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester

Med lovforslaget ønskes aldersgrænsen hævet for, hvornår et barn kan give samtykke til en informationstjeneste til behandling af personoplysninger. Det betyder, at aldersgrænsen hæves fra 13 til 15 år for f.eks. e-handel, onlinespil og sociale medier. Ændringen sker med afsæt i anbefalingerne i regeringens ekspertgruppe om techgiganter, jf. rapporten »Demokratisk kontrol med techgiganternes forretningsmodeller«, em.dk.

Om selektiv nedrivning af visse byggerier

Forslaget drejer sig om at give miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om selektiv nedrivning af visse byggerier eller dele heraf. Ministeren får bl.a. bemyndigelse til at fastsætte proces- og kompetencekrav i forbindelse med selektiv nedrivning af bygninger. Bemyndigelsen skal anvendes til at udmønte de dele af "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" fra juni 2020, som vedrører selektiv nedrivning. "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" er en aftale mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om præcisering af dele af gennemførelsen af miljøansvarsdirektivet

Med lovforslaget præciseres dele af gennemførelsen af EU’s miljøansvarsdirektiv. Konkret indebærer det en præcisering af, hvilke personer der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger efter miljøskadereglerne. Baggrunden for forslaget er en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen, der konkluderede, at dele af miljøansvarsdirektivet ikke er gennemført tilstrækkeligt klart og præcist i dansk ret. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om forlængelse af forsøgsperioden for velfærdsaftalekommunerne på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

Forslaget har til formål at forlænge forsøgsperioden for forsøgsordningen med velfærdsaftalekommunerne på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet frem til den 31. juli 2025 med henblik på at afvente resultaterne af den evaluering af forsøgsordningen, som forventes at foreligge i slutningen af 2024.

Om at afhjælpe gidselsituationen i Gazastriben

Om at afhjælpe gidselsituationen i Gazastriben

Om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Om specialiseret palliation

Om at få flere til at tage en professionsbacheloruddannelse

Om at genindføre lov om randzoner

Det foreslås, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2023-24 genindfører lov om randzoner som en del af den målrettede regulering for at genoprette en god miljøtilstand i Danmarks vandløb, søer og kystvande og leve op til EU’s vandrammedirektiv.

Aktstykke om udmøntning af midler om initiativet om udvidet ammerådgivning

Aktstykke om kompensation af regionernes afvikling af covid-19-testindsatsen i samfundssporet og håndtering af antigenselvtest i kommuner og regioner

Aktstykke om supplerende finansiering af Sundhedsdatastyrelsens basisdrift i 2023

Aktstykke om MitUdbud

Aktstykke om midler til DSI

Aktstykke om ESS

Aktstykke om negativ egenkapital i Trafikstyrelsen

Aktstykke om Statens Ejendomssalg A/S (Taget tilbage og erstattet af aktstykke 118)