Sager

Om en analyse af konsekvenser af privatiseringer på sundhedsområdet og øget brug af sundhedsforsikringer

Beslutningsforslaget indebærer, at Folketinget pålægger regeringen at gennemføre en analyse af konsekvenserne af privatiseringer på sundhedsområdet og den øgede anvendelse af sundhedsforsikringer. Analysen skal være færdiggjort og drøftet med Folketingets partier senest den 1. juni 2024. Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at udviklingstendenser i sundhedsvæsenet og forslag til ændringer som resultat af bl.a. Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger også bliver set i sammenhæng med og i lyset af konsekvenserne af øget privatisering og øget brug af sundhedsforsikringer på sundhedsområdet. Kommende ændringer af sundhedsvæsenet skal ikke føre til øget ulighed i sundhed, tværtimod.

Om at forbyde produktion, salg og import af turbokyllinger (Ross 308)

Det foreslås, at regeringen arbejder for at indføre et forbud mod produktion af og handel med hurtigtvoksende slagtekyllinger af typen Ross 308 på EU-niveau. Indtil et forbud indføres i EU, foreslås det, at regeringen fremsætter et lovforslag, der forbyder produktion af og handel med turbokyllinger i Danmark. Det danske forbud skal senest træde i kraft ved udgangen af 2025.

Om inden for den eksisterende lovgivning at varetage hensynet til den offentlige orden og sikkerhed ved afholdelse af demonstrationer

Forslaget pålægger regeringen at trække sit lovforslag om utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund tilbage. Forslaget skal samtidig sikre, at der i stedet for lovforslaget iværksættes foranstaltninger, som varetager hensynet til den offentlige orden og sikkerhed, herunder at undersøge eksisterende lovhjemmel, og om nødvendigt at indskærpe hensynet til offentlig orden og sikkerhed over for de relevante myndigheder.

Om at tydeliggøre og samle reglerne om servicehunde i én lov

Beslutningsforslaget vil pålægge regeringen i indeværende folketingsår at tydeliggøre og samle reglerne om servicehunde i én lov.

Om at lovliggøre partnerægdonation

Formålet med beslutningsforslaget er at lovliggøre partnerægdonation, hvor æg doneres fra en partner til en anden partner, uden at der behøver at være en sundhedsfaglig begrundelse for det. Partnerægdonation er i dag kun lovligt, hvis den ene kvinde i parforholdet, som skal føde barnet, ikke selv har et befrugtningsdygtigt æg. Ved partnerægdonation bliver barnet genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor og vil på denne måde være forbundet til begge.

Om at anerkende frisørers og bioanalytikeres skader i bevægelsesapparatet som arbejdsskader

Med forslaget pålægges regeringen at sikre bedre muligheder for, at frisørers og bioanalytikeres skader i bevægelsesapparatet kan anerkendes som arbejdsskader. Det skal ske ved, at det i bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra den 1. januar anerkendes, at også repetitive arbejdsbevægelser kan medføre en arbejdsskade.

Om at hæve aldersgrænsen for samtykke til handling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester m.v

Lovforslaget blev efter 1. behandling delt i to lovforslag, L 79 A og L 79 B. Lovforslaget hæver aldersgrænsen for, hvornår et barn kan give samtykke til en informationstjeneste til behandling af personoplysninger. Det betyder, at aldersgrænsen hæves fra 13 til 15 år for f.eks. e-handel, onlinespil og sociale medier. Ændringen sker med afsæt i anbefalingerne i regeringens ekspertgruppe om techgiganter, jf. rapporten »Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller«, em.dk. Derudover ligestiller lovforslaget Procesbevillingsnævnet med domstolene, så Procesbevillingsnævnet undtages fra databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt og indsigtsret i sager vedrørende appeltilladelse. Folketingets Ombudsmands undtages tillige for retten til indsigt, for så vidt angår behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder. Folketingets Ombudsmand skal i stedet videresende anmodningerne om indsigt til den pågældende myndighed. Endelig ophæves databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og 5-9, om behandling af personoplysninger i markedsføring, da regeringen vurderer, at det er tvivlsomt, om bestemmelserne ligger inden for medlemsstaternes nationale råderum.

Om initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer

Forslaget går ud på at styrke politiets redskaber i kampen mod den åbenlyse og systematiske handel med ulovlige stoffer. Forslaget er delt i to dele. Første del indebærer bl.a. mulighed for at udpege en skærpet strafzone i et geografisk afgrænset område, hvor straffen for narkotikakriminalitet og overtrædelse af zoneforbud begået inden for zonen kan fordobles. Anden del indeholder et forslag om at skærpe straffen for overtrædelse af de zoneforbud, som politiet i dag har mulighed for at give til bl.a. personer, som tager del i den organiserede hashhandel, ligesom muligheden for varetægtsfængsling af personer, der sigtes for overtrædelse af sådanne zoneforbud, udvides. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om permanent uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct

Forslaget udmønter den del af finansloven for 2024, hvormed retten til at påbegynde et uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct. på udvalgte erhvervsuddannelser permanentgøres. Med lovforslaget foreslås det at give ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse, som er fyldt 30 år, ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse og modtage dagpenge med 110 pct. af den hidtidige dagpengesats, hvis erhvervsuddannelsen optræder på positivlisten over fag med behov for arbejdskraft. Positivlisten vil fortsat dække en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne, og listen opdateres årligt med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Det foreslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, så loven kan få virkning hurtigst muligt med henblik på, at ledige vil kunne påbegynde et uddannelsesløft i januar 2024.

Om justering af forskellige områder på førtidspensions- og fleksjobområdet

Med lovforslaget foretages der en række ændringer i reglerne om beregning af fleksløntilskud med henblik på at gøre beregningen mere enkel at administrere og enklere at forstå. Lovforslaget indeholder også ændringer, der har til formål at ændre reglerne om retten til at modtage dansk social pension efter EU-retten, hvormed der indføres en dispensationsmulighed, så personer med et medfødt eller tidligt opstået handicap, der aldrig har været erhvervsaktive, kan ansøge om førtidspensionens eller folkepensionens pensionstillæg ved bopæl inden for EU/EØS, Schweiz, eller – i visse tilfælde – Storbritannien Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om mellemkommunal refusion i forbindelse med udgifterne til førtidspension og seniorpension i de tilfælde, hvor den oprindelige handlekommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen har fået ophold på en institution i en anden kommune eller personen er flyttet i en bolig m.v. Endelig indeholder lovforslaget ændringer af reglerne vedrørende løn- og arbejdsvilkår i fleksjob på områder, der ikke er dækket af overenskomst, hvor det præciseres, at parterne kan aftale fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst. Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2024.

Om justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner

Formålet med forslaget er at ophæve det kommende lovkrav om, at den enkelte privatinstitution skal have en normering, som mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommunen, på grund af udfordringer med implementeringen. Herudover vedrører forslaget bl.a., at kravet om minimumsnormering for privatinstitutioner justeres, således at der tilsvarende minimumskravet for kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger fastsættes krav om, at privatinstitutioner skal sikre en normering, som indebærer, at der minimum vil skulle være én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og minimum én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner for 3-årige børn indtil skolestart (børnehave). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om videreførelse og udvidelse af igu-ordningen og videreførelse af egu-fgu-bonusordningen

Formålet med forslaget er at videreføre og udvide integrationsgrunduddannelsesordningen (igu). Forslaget indebærer, at igu-ordningen og egu-bonussen videreføres i 4 år frem til den 31. december 2027. Forslaget bygger på en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og arbejdsmarkedets parter på baggrund af en anbefaling fra Reformkommissionen. Derudover indebærer forslaget, at persongruppen, som har adgang til ordningen, udvides til at omfatte alle former for familiesammenførte i alderen 18-40 år, som har været i Danmark i op til 20 år. I forlængelse heraf indføres der et årligt loft over antallet af nye igu-forløb på 1.500, hvor der efter behov og nærmere drøftelse i aftalekredsen kan indføres et midlertidigt stop, når der i det enkelte år er påbegyndt 1.200 igu-forløb. Forslaget vil endvidere give udlændinge- og integrationsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for udstedelse af beviser til fuldførte og delvis gennemførte igu-forløb. Forslaget indebærer også, at egu-fgu-bonusordningen forlænges med 4 år. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om lempelse af energiafgiften for hotellers rumvarme m.v

Lovforslaget har til formål at tilpasse en række regler på energi- og miljøområdet. Det blev med aftale om finansloven for 2019 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti besluttet at lempe afgiften for hoteller og lignende virksomheders rumvarme til processatsen. Det blev med "Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022" mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti aftalt at gennemføre lempelsen. Det foreslås på den baggrund at lempe rumvarmeafgiften af fossile brændsler fra 68,8 kr. pr. GJ til 9,3 kr. pr. GJ (processatsen for brændsler i 2024-niveau) fra den 1. januar 2024. Den lempede afgift af hotellers og lignende virksomheders rumvarme m.v. skal understøtte udviklingen i et internationalt konkurrenceudsat erhverv. Det foreslås derudover, at der indføres en mulighed for, at virksomheder på en direkte linje kan vælge at lade sig forbrugsregistrere hos Skatteforvaltningen. Det vil give virksomhederne en likviditetsmæssig fordel. Det foreslås desuden at nedsætte tærsklen for, hvornår virksomheder skal indberette modtaget statsstøtte for støtteordninger i en række energi- og miljøafgiftslove og i investorfradragsloven. Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til bekendtgørelse om biomasseaffald i kulafgiftsloven, så afgiftsbestemmelsen er i overensstemmelse med den gældende bekendtgørelse, og at ophæve kravet om en 5-årig registreringsperiode for varemodtagere i en række afgiftslove. Der foreslås herudover bl.a. justeringer af den lovgivning, der gennemfører DAC7-direktivet om indberetningspligt for operatører af digitale platforme. Det foreslås, dels at mellemmænd omfattes af underretningspligt, dels at Skatteforvaltningen skal kunne kræve genindberetning af oplysninger, som platformsoperatører er forpligtet til at indberette efter DAC7-direktivet. Endelig foreslås ændringer, der skal sikre, at Sund & Bælt Holding A/S kan varetage de kontrolopgaver, der følger af lov nr. 763 af 13. juni 2023 om vejafgift, og at transportministeren bemyndiges til fastsætte regler om de betingelser, som Sund & Bælt Holding A/S skal opfylde ved opstilling af fast og mobilt vejsideudstyr som led i kontrol af vejafgiftsordningen. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024. Ændringen vedrørende forbrugsregistrering ved direkte linjer foreslås dog at træde i kraft den 1. april 2024.

Om virtuel udveksling for studerende

Med lovforslaget får de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område mulighed for at indgå udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvori det indgår, at udvekslingen vil kunne gennemføres helt eller delvis virtuelt, og at det vil være muligt at kombinere virtuel og fysisk udveksling. Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om CO2-kvoter

Formålet med lovforslaget er at implementere en revision af det gældende kvotehandelsdirektiv og herved bidrage til reduktion af drivhusgasudledninger. For at leve op til 55-procentsmålsætningen fremsatte Europa-Kommissionen i 2021 en række lovgivningsinitiativer under fællesbetegnelsen »Fit for 55«. På kvotehandelsområdet har dette ført til vedtagelsen af bl.a. to ændringsdirektiver til det gældende kvotehandelsdirektiv. Eftersom ændringsdirektiverne nødvendiggør omfattende ændringer i den gældende danske lov om CO2-kvoter, er lovforslaget fremsat som forslag til en ny hovedlov. Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer: 1. Reviderede regler for det eksisterende kvotehandelssystem for stationære produktionsenheder og luftfart 2. Inklusion af søfartens emissioner under kvotehandelssystemet. 3. Oprettelsen af et separat kvotehandelssystem for brændstoffer i bygningssektoren, vejtransportsektoren samt i andre sektorer. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024.

Om en dansk tiltræden til det forstærkede samarbejde i EU om en skat på finansielle transaktioner

Det foreslås at pålægge regeringen at meddele Rådet og Europa-Kommissionen, at Danmark formelt tilslutter sig det forstærkede samarbejde i EU, der er skabt med henblik på at indføre en skat på finansielle transaktioner.

Om udvisning af udlændinge, der billiger terror

Aktstykke om udmøntning af midler til Det Jødiske Samfund

Om at udvise ikkeintegrerbare udlændinge

Beslutningsforslaget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag om øget mulighed for udvisning af udlændige, der ikke gennemgår en tilstrækkelig integrationsproces.

Om en ordning for filippinsk arbejdskraft i velfærdssektoren i Danmark

Beslutningsforslaget foreslår, at Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at igangsætte en undersøgelse af et muligt samarbejde med Filippinerne om uddannelse og rekruttering til velfærdssektoren og en ordning for tidligere au pairer i Danmark.

Om konsekvenser for Danmarks relation til andre landes efterretningstjenester i relation til den kommende undersøgelse af FE-sagen

Aktstykke om forudbetaling for opbygning af kritiske lægemiddellagre

Om etablering af en offerrådgivning i Grønland

Tanken med beslutningsforslaget er at etablere en offerrådgivning i Grønland, der yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykker, og som bistår med vejledning om erstatning, psykologhjælp, advokatbistand m.m. Grønlandsudvalget afgav den 21. februar 2024 beretning over beslutningsforslaget. I beretningen tilkendegiver udvalget, at det er vigtigt, at der etableres en offerrådgivning i Grønland, som er tilpasset grønlandske forhold. Udvalget pålægger i beretningen Justitsministeriet inden udgangen af indeværende folketingssamling at udarbejde en konkret plan for, hvordan der hurtigst muligt kan etableres en offerrådgivning i Grønland.

Aktstykke om COVID-19-administration og Genstartsfond

Om forbud mod PFAS i pesticider i landbruget

Det foreslås, at regeringen arbejder for at indføre et forbud mod PFAS i sprøjtegift og pesticider på EU-niveau. Indtil et forbud indføres i EU, foreslås det, at regeringen fremsætter et lovforslag, der forbyder brug af pesticider med PFAS i Danmark.

Aktstykke om den 16. genopfyldning af Den Afrikanske Udviklingsfond (AfDF 16)

Aktstykke om initiativer for afløb på straksrefusionsordningen for de ikke-kommunale institutioner

Aktstykke om tilskud til Dansk Jødisk Museum

Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen

Om retningslinjer og risikovurderinger for brug af kunstig intelligens

Beslutningsforslaget søger at adressere den meget hurtige udvikling af kunstig intelligens. Forslaget skal sikre, at der foretages risikovurderinger ved forskellige typer sagsbehandlings anvendelse af kunstig intelligens, og at der udarbejdes retningslinjer for virksomheders og myndigheders anvendelse af kunstig intelligens. Derudover foreslås, at der skrives retfærdighedsprincipper for anvendelsen af den nye teknologi ind i produktansvarsloven og forvaltningsloven.