Sager

Om at iværksætte initiativer, som skal afhjælpe, at drenge sakker bagud i folkeskolen

Forslaget skal sikre, at der iværksættes initiativer, som skal afhjælpe den tendens, at drenge sakker fagligt bagud i folkeskolen.

Om at give partnervoldsudsatte familiesammenførte ret til egen opholdstilladelse ved samlivsbrud

Der forslås med beslutningsforslaget at fremsætte et lovforslag i indeværende folketingsår, der giver familiesammenførte partnervoldsudsatte, der lever op til øvrige krav i udlændingeloven, ret til at få forlænget eller ikke at få inddraget deres opholdstilladelse ved samlivsbrud.

Om at ændre dokumentationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7

Det foreslås at forenkle og lempe udlændingelovens § 19, stk. 7, så risikoen for at partnervoldsudsatte familiesammenførte mister opholdstilladelsen mindskes i de tilfælde , hvor de voldsudsatte kan sandsynliggøre volden, men ikke dokumentere volden som den reelle årsag til samlivsbruddet.

Om at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7

Med beslutningsforslaget foreslås det at forenkle og lempe udlændingelovens § 19, stk. 7 i afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter et samlivsbrud, også i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at udvise vilje til at lade sig integrere.

Om at ændre myndighedernes registreringskrav for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7

Beslutningsforslaget handler om, at myndighederne skal forpligtes til at registrere antallet af voldsudsatte familiesammenførte, der påberåber sig udlændingelovens § 19, stk. 7, samt at registrere antallet af sager, hvor myndighederne inddrager eller undlader at forlænge en partnervoldsramt familiesammenført efter påberåbelse af udlændingelovens § 19, stk. 7.

Om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter

Lovforslaget vil bemyndige justitsministeren til at kunne fastsætte regler om, at retsforskrifter, som er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning, ikke indføres i Lovtidende, når dette ikke er muligt, men hvor det er nødvendigt at kunne offentliggøre retsforskrifter. Derudover vil justitsministeren i denne forbindelse kunne fastsætte regler om, hvordan retsforskrifterne skal offentliggøres. Lovforslaget vil sikre, at det eksempelvis i tilfælde af en beredskabshændelse, der medfører, at lovtidende.dk ikke er tilgængelig, er muligt at kundgøre f.eks. hastelovgivning og andre presserende retsforskrifter efter en alternativ kundgørelsesordning, hvis tungtvejende hensyn taler herfor. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om opfølgning på aftalen om bygge- og boligpolitiske indsatser

Lovforslaget udmønter nogle af de dele af »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet om bygge- og boligpolitiske indsatser« indgået den 15. maj 2023, som forudsætter ændringer i lejelovgivningen. Forslaget indeholder for det første en række præciseringer og tilføjelser til lejeloven, boligforholdsloven og almenlejeloven, som skal rette op på fejl opstået i forbindelse med sammenskrivningen af lejelovgivningen. Bl.a. (gen)indsættes hjemmel i lejeloven til, at lejen i omkostningsbestemte og gennemgribende moderniserede lejemål i regulerede kommuner efter aftale kan reguleres én gang årligt efter stigningerne i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. For det andet foreslås indsat en hjemmel i lejeloven og almenlejeloven til, at udlejerne kan få refunderet udgifter, som udlejeren må afholde til tredjepart for at opfylde nye krav om månedlige leverancer af oplysninger om forbrug af varme m.v., hos lejerne. For det tredje foreslås en ændring af lejelovens regler om tilbudspligt. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024 med undtagelse af forslaget, som vedrører indsættelse af hjemmel i lejeloven til at aftale regulering efter stigningerne i Danmarks Statistiks nettoprisindeks, som skal finde anvendelse fra den 1. juli 2022, hvor den nye lejelov og lov om boligforhold trådte i kraft.

Om ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg der udtages uden medicinsk indikation

Lovforslaget udmønter »Aftale om ophævelse af den 5-årige tidsbegrænsning af æg udtaget uden medicinsk indikation« af 31. maj 2023, som er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Med lovforslaget ophæves reglen i lov om assisteret reproduktion om, at nedfrosne æg skal destrueres efter 5 år. Dermed får kvinder, som får udtaget æg uden medicinsk indikation, mulighed for at få opbevaret æggene, så længe de i henhold til loven kan tilbydes fertilitetsbehandling. Det betyder, at kvinder får ret til at anvende æg udtaget uden medicinsk indikation, til de fylder 46 år. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen m.v

Lovforslaget udmønter aftale af 21. april 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen. Forslaget indebærer bl.a., at eleverne ikke længere skal vurderes på deres sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger, men at det fremover alene vil være de gældende karakterkrav i uddannelsesparathedsvurderingen, der videreføres som en del af optagelseskravene på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2024.

Om udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-, efter- og videreuddannelse

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 12. september 2023 »Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse« (VEU-trepartsaftale 2023). Lovforslaget er en udmøntning af de initiativer i aftalen, der kræver lovændringer. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre

Lovforslaget indebærer, at den midlertidige nedsættelse af vederlaget til ministre med 5 pct. forlænges med 1 år. Den midlertidige nedsættelse af ministervederlaget blev oprindelig vedtaget i 2010 med virkning fra den 1. januar 2011. Nedsættelsen er siden forlænget i 2012, 2015, 2019, 2020 og 2021 og udløber efter de gældende regler den 31. december 2023. Med lovforslaget ændres udløbsdatoen til den 31. december 2024.

Om udskydelse af revisionstidspunktet i trossamfundsloven

Formålet med lovforslaget er, at revisionen af lov om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven) udskydes til folketingsåret 2024-25. Trossamfundsloven indeholder en revisionsbestemmelse om, at kirkeministeren i folketingsåret 2023-24 skal fremsætte forslag om revision af loven. For at tilgodese en god proces med aktiv interessentinddragelse foreslås det at udskyde revisionen af trossamfundsloven 1 år.

Om et loft over betalingsfrister mellem virksomheder

Det foreslås at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag i indeværende folketingsår, der sikrer, at der mellem danske virksomheder ikke kan aftales længere betalingsfrister end 30 dage.

Om at ophæve alle regler begrundet i særhensyn til islam

Det foreslås, at regeringen pålægges at fremsætte et lovforslag, der med øjeblikkelig virkning ophæver enhver regel eller beslutning, der direkte eller indirekte giver islamiske love og regler forrang i det danske samfund.

Om, at Danmark udtræder af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)

Forslagsstillerne foreslår, at regeringen i indeværende folketingsår lader Danmark udtræde af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret.

Om konsekvenser for Danmarks relation til andre landes efterretningstjenester i relation til den kommende undersøgelse af FE-sagen

Om bedre vilkår for private universiteter

Forslaget har til formål at sikre bedre vilkår for private universiteter. Med forslaget pålægges regeringen desuden at undersøge muligheden for at fremsætte en særskilt lov om private universiteter.

Aktstykke om Banedanmarks merudgifter til infrastrukturenergi

Om at afhjælpe gidselsituationen i Gazastriben

Om evaluering af den danske håndtering af covid-19-epidemien

Epidemiudvalget afgav beretning over forslaget den 31. maj 2024. Udvalget pålægger i beretningen regeringen inden udgangen af 2024 at igangsætte en uafhængig evaluering af den danske covid-19- håndtering med fokus på læring og erfaringsopsamling. Evalueringen skal omfatte en sammenfattende og systematisk vurdering af specielt de sundhedsmæssige og smitteinddæmmende aspekter af indsatsen: 1. Hvad var effekten af de forskellige tiltag såsom teststrategien og nedlukningerne på smittespredningen? 2. Hvilke indsatser havde den største betydning for at inddæmme og begrænse smitte? 3. I hvilket omfang stod de positive effekter mål med de negative i form af f.eks. tabt indlæring, omkostninger for det offentlige og økonomiske tab for borgere og virksomheder? 4. Hvilken kortsigtet og hvilken langsigtet effekt havde de iværksatte tiltag på sygehusenes patientbehandling? 5. Hvilke erfaringer har man gjort sig om indkøb, opbevaring og organisering af værnemidler både nationalt og internationalt? 6. Hvilken effekt havde myndighedernes fravalg i foråret 2021 af visse vacciner mod covid-19 på forløbet af vaccineindsatsen, på befolkningens tillid til myndighederne og til vaccinerne og på de offentlige udgifter til vaccinekampagnen? 7. Hvilke erfaringer har man gjort sig i forhold til udrulning af nye vacciner, opbakning, organisering og opfølgning, herunder omkring eventuelle bivirkninger kontra sygdom, kommunikation og hjælp? 8. Hvordan forløb samspillet mellem regeringen, de centrale sundhedsmyndigheder og kommuner og regioner, som havde det praktiske ansvar for en stor del af indsatsen mod covid-19?

Om at afskaffe kravet om, at der skal være en sammenhæng mellem hoved- og bibeskæftigelse, for at udlændinge kan få arbejdstilladelse til bibeskæftigelse

Det foreslås at afskaffe kravet om, at der skal være en sammenhæng mellem hoved- og bibeskæftigelse, for at udlændinge kan få arbejdstilladelse til bibeskæftigelse.

Om stop for økonomisk støtte til de palæstinensiske selvstyreområder

Beslutningsforslaget drejer sig om, at regeringen skal indstille enhver form for økonomisk støtte til de palæstinensiske selvstyreområder og arbejde for, at EU ligeledes indstiller den økonomiske støtte til de palæstinensiske selvstyreområder.

Om obligatorisk brug af landdistriktsfilteret ved ny lovgivning

Beslutningsforslaget går ud på at gøre det obligatorisk for ministerierne at redegøre for et lovforslags konsekvenser for land- og yderområder i bemærkningerne til lovforslaget.

Om at give mulighed for at fravælge halalcertificerede produkter i offentlige institutioner

Det foreslås, at borgere skal have mulighed for at fravælge halalcertificerede produkter i offentlige institutioner.

Om permanent stop for udviklingsbistand til de palæstinensiske selvstyreområder

Beslutningsforslaget handler om, at regeringen skal stoppe for al udviklingsbistand til de palæstinensiske selvstyreområder på permanent basis.

Aktstykke om midler til Hus Forbi

Aktstykke om videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet

Aktstykke om afledte merudgifter til implementering af ferieloven som følge af førtidig udbetaling af feriemidler

Aktstykke om tilbagebetaling af VEU-opsparing i 2023