Sager

Om rammer for den fremtidige postbefordring

Forslaget ophæver transportministerens pligt til at udpege en postvirksomhed til at varetage landsdækkende befordringspligt. Postbefordringen varetages fremover af markedet. Dog skal staten gennemføre udbud og indgå kontrakt på følgende tre områder: 1) omdeling af gratis forsendelser til blinde, 2) udlandspost og 3) postbetjening af mindre øsamfund. Derudover ændrer forslaget bestemmelser i postloven om bl.a. placering af brevkasser på ejendomme i landzoner og fritidsområder, reglerne for modtagerdatabaser, vedligehold af postnummersystemet og udstedelse af frimærker. Forslaget tilpasser også bestemmelserne om Trafikstyrelsens tilsyn og opkrævning af gebyrer, så de afspejler styrelsens ændrede tilsynsforpligtelse fra 1. januar 2024. Forslaget er en udmøntning af Aftale om rammerne for den fremtidige indretning af postsektoren fra 1. januar 2024 fra 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige.

Om nedsættelse af en undersøgelseskommission vedrørende våbensagen

Beslutningsforslaget indebærer, at der skal nedsættes en undersøgelseskommission inden udgangen af 2023 til at gennemføre en undersøgelse af sagen om indkøb af våbensystemer fra virksomheden Elbit Systems.

Om luftfartøjers adgang til luftfart inden for dansk område m.v

Forslaget fjerner krav om særlig tilladelse luftfartøjer, der anvendes i ikke-kommercielt øjemed, og bringer derved luftfartsloven i overensstemmelse med EU-rettens fælles regler om civil luftfart. Forslaget gør det også muligt, at private organisationer og virksomheder kan varetage opgaver på droneområdet. Derudover udvider forslaget Havarikommissionens undersøgelsespligt til at omfatte undersøgelser af alle havarier, hvor der opstår fatal eller alvorlig tilskadekomst.

Om 10-årige rutekørselstilladelser til nulemissionsbusser

Forslaget skal gøre det mere attraktivt at investere i nulemissionsbusser ved at fordoble gyldighedsperioden for tilladelser til rutekørsel fra 5 år til 10 år, hvis tilladelsen udstedes til nulemissionsbusser.

Om anvendelse af MitID og NemLog-in til autentifikation m.v

Lovforslaget skal sikre overensstemmelse med EU-retten, så juridiske enheder fra et andet EU-/EØS-land kan anvende MitID-løsningen, hvis de er registreret i et register svarende til Det Centrale Virksomhedsregister. Derudover tydeliggør lovforslaget, at MitID og NemLog-in kan bruges til at give adgang til interne systemer. Lovforslaget indeholder erhvervsrettet lovgivning, og regeringen har på den baggrund anmodet om, at forslaget så vidt muligt vedtages senest 4 uger før ikrafttrædelsen den 1. januar 2024.

Om forlængelse af midlertidig suspension af SU-godkendelse af hele uddannelser i visse lande

Loven forlænger den midlertidige suspension af su til hele uddannelser i Rusland og Belarus i lyset af de russiske væbnede styrkers militære invasion af Ukraine. Forlængelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Om ændring af ordning for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau

Med lovforslaget nedlægges certificeringsrådet, der træffer afgørelse om certificering af moduler i offentlig ledelse på diplomniveau, på baggrund af indstilling fra et fagligt ekspertudvalg. I stedet delegeres beslutningskompetencen angående certificering til uddannelses- og forskningsministeren. Afgørelse om certificering skal træffes på grundlag af en ekstern kvalitetssikringsvurdering. Det vil derudover blive muligt at certificere hele offentlige lederuddannelser på diplomniveau, frem for udelukkende at kunne certificere uddannelsernes delmoduler. Loven vil træde i kraft den 1. januar 2024.

Om ændring af administrationsmodel for indefrysningsordningen og præcisering af Forsyningstilsynets opgavevaretagelse

Lovforslagets formål er at ændre indefrysningsordningen, således at Erhvervsstyrelsen efter indefrysningsperiodens udløb opkræver de indefrosne beløb fra tilmeldte husholdninger og virksomheder. Dermed bliver administrationen af ordningen centraliseret i Erhvervsstyrelsen i stedet for hos ca. 50 energivirksomheder. Lovforslaget giver derudover Erhvervsstyrelsen adgang til i kontroløjemed at indhente oplysninger i sager om tilskud til energivirksomhedernes implementerings- og administrationsomkostninger ved implementeringen af indefrysningsordningen.

Om universalopladere til mobiltelefoner og regler om kommunal støtte til bredbåndsudrulning m.v

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2380, som medfører, at mobiltelefoner skal kunne oplades med universalopladere, og at det skal være muligt for forbrugere at købe mobiltelefoner uden dertilhørende oplader. Lovforslaget indeholder en række opdateringer på teleområdet, hvor der sættes rammer for kommunal støtte til etablering af bredbånd, offentlige myndigheders udlejning af arealer til mobilmaster, kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og indsamling og udarbejdelse af statistik til understøttelse af den grønne omstilling i telesektoren. I masteloven foretages der ændringer af indberetning og offentliggørelse af radiodækningsplaner og eksisterende antenne- og mastepositioner. Lovforslaget ændrer desuden energispareloven ved at bemyndige klima-, energi og forsyningsministeren til at fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af informationer om større datacentres energimæssige ydeevne. Dette er en følge af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 om energieffektivitet og ændring af forordning 2023/955 også kaldet energieffektivitetsdirektivet. Lovforslaget understøtter den telepolitiske aftale af 21. december 2021 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet Loven ventes at træde i kraft den 28. december 2023.

Om gennemførelse af de resterende dele af Grunddataprogrammets delaftale 1 m.v

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe de nødvendige retlige rammer for, at de resterende dele af Det Fællesoffentlige Grunddataprograms delaftale 1 om ejendomsdata, som blev delvist gennemført ved en lovændring i 2017, kan sættes i kraft. Grunddataprogrammet skal effektivisere den offentlige registrering af fast ejendom hos relevante myndigheder som Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen. Forslaget har herudover til formål at imødekomme et samfundsmæssigt behov for at kunne registrere fast ejendom i form af indvundet land (f.eks. energiøer) samt bygninger og tekniske anlæg (f.eks. vindmøller) i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Lovforslaget indeholder erhvervsrettet lovgivning, og regeringen har på den baggrund anmodet om, at forslaget så vidt muligt vedtages senest fire uger før ikrafttrædelsen den 1. januar 2024.

Om maritim afgrænsning og landeafgrænsning i området mellem Grønland og Canada m.v

Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks indgåelse af overenskomst af 14. juni 2022 mellem Danmarks regering sammen med Naalakkersuisut og Canadas regering om maritim afgrænsning og landeafgrænsning i området mellem Grønland og Canada. Overenskomsten etablerer verdens længste samlede maritime grænse på i alt 3.962 km samt en af verdens korteste landegrænser på en ø.

Om kernekraft

Om nedskæringer på ældreområdet

Om begrebet køn

Om at fjerne undtagelse til ligebehandlingsloven vedrørende ansættelse af præster i folkekirken

Forslaget pålægger regeringen at fjerne undtagelsesbestemmelsen til ligebehandlingsloven, der undtager præstestillinger i folkekirken fra ligebehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling af køn.

Om at sikre virksomheders retssikkerhed ved en fremtidig epidemi

Forslaget pålægger regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om at (gen)etablere og sikre virksomheders retssikkerhed ved en fremtidig epidemi inden udgangen af 2023. Forslagsstillerne mener, at virksomhederne har brug for at vide, hvordan de er stillet i forhold til erstatning og kompensation m.v., hvis Danmark igen rammes af en epidemi, der kræver nedlukninger, ligesom det skete i forbindelse med covid-19-nedlukningerne. Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 122, folketingsåret 2022-23, 2. samling. Erhvervsudvalget afgav en beretning over beslutningsforslaget den 25. januar 2024, jf. B2 - bilag 5.

Om at forbyde privatpersoners affyring af fyrværkeri på andre tidspunkter end nytårsaften og indskrænke tidsrummet for tilladt køb og salg af fyrværkeri

Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden udgangen af folketingssamlingen 2023-24 at gennemføre ændringer af fyrværkeriloven og relaterede bekendtgørelser, som indebærer, at privatpersoners affyring af fyrværkeri kun er tilladt i perioden fra nytårsaftensdag kl. 12.00 til den 1. januar kl. 3.00, dvs. perioden omkring selve nytårsaften. Derudover pålægges regeringen at begrænse tidsrummet, hvori man må sælge og købe fyrværkeri, til perioden fra den 26. december til og med den 31. december. Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 116, folketingsåret 2020-21, og beslutningsforslag nr. B 20, folketingsåret 2022-23, 2. samling.

Aktstykke om donation af udrustning og materiel til Ghana Special Boat Squadron

Aktstykke om projektforberedende arbejder på Motorring 3

Orienterende aktstykke om MitUdbud

Tidligere fortroligt aktstykke A af 7. oktober 2021 om fordyrelse af restaurering og modernisering af De Gule Stokke i Nyboder, etape 2

Tidligere fortroligt aktstykke I af 25. februar 2021 om anskaffelse af panserværnsmissilsystemer

Tidligere fortroligt aktstykke O af 8. april 2021 om anskaffelse af mobile generatorer

Aktstykke om Trivselskommissionen

Om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027

Med lovforslaget fastlægges de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027. Det følger af budgetloven, at lovforslaget om fastsættelse af udgiftslofter for det fjerde af de følgende finansår skal fremsættes sammen med finanslovsforslaget.

Om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024-2026

Lovforslagets formål er at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2024, 2025 og 2026. Forslaget følger bl.a. af regeringens 2030-planforløb og en række administrative korrektioner i henhold til budgetlovens § 8.

Om finanslov for finansåret 2024

Finanslovsforslaget fastlægger størrelsen og fordelingen af de samlede statslige udgifter og indtægter for finansåret 2024. Lovforslaget indeholder desuden overslag over statens udgifter for de efterfølgende 3 finansår.

Aktstykke om anlægslager i Ringsted

Om nedsættelse af elafgiften til EU's minimumssats

Det foreslås, at der hurtigst muligt og inden udgangen af 2023 fremsættes et lovforslag, der skal sikre, at elafgiften nedsættes til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh.

Orienterende aktstykke om NyX2.0-projektet