Sager

Om asylbehandling af asylansøgerne i Rwanda eller et andet land uden for Europa

Om asylbehandling af asylansøgerne i Rwanda eller et andet land uden for Europa

Om asylbehandling af asylansøgerne i Rwanda eller et andet land uden for Europa

Om asylbehandling af asylansøgerne i Rwanda eller et andet land uden for Europa

Om asylbehandling af asylansøgerne i Rwanda eller et andet land uden for Europa

Om implementering af bestemmelse i statsborgerretskonventionen

Forslaget går ud på at indføre en bestemmelse om konstatering af manglende grundlag for erhvervelse af statsborgerskab med henblik på at efterleve Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen). Loven trådte i kraft den 15. maj 2023.

Om revision af loven om indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande

Forslaget indebærer, at lov nr. 1191 af 8. juni 2021 bevares. Loven indeholder det overordnede lovgivningsmæssige grundlag for, at Danmark vil kunne overføre asylansøgere, der søger om asyl i Danmark, til et tredjeland med henblik på asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i et tredjeland under overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser. Samtidig ophæves bestemmelsen om, at der skal fremsættes forslag om revision af loven, hvis denne ikke inden udgangen af 2022 er trådt i kraft. Loven trådte i kraft den 15. maj 2023.

Om opfølgning på EU-lovgivning og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale m.v

Lovforslaget drejer sig om at gennemføre en række ændringer og præciseringer af regler i udlændingeloven, hjemrejseloven og straffeloven samt at ophæve Brexit-borgerloven. Forslaget lægger op til at indføre nye regler om hjælp til hjemrejse og om at ændre de gældende regler om hjemrejsestøtte. Det foreslås bl.a., at udlændinge, som er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab, under visse betingelser vil kunne få hjemrejsestøtte, hvis deres opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages. Derudover bliver det foreslået at ændre udlændingeloven, så nuværende særlige forhold for Kroatien ophæves som følge af Kroatiens fulde optagelse i Schengensamarbejdet. Desuden indebærer forslaget, at lov om videreførelse af visse rettigheder for herboende britiske statsborgere (Brexit-borgerloven) af marts 2019 – som ikke har været sat i kraft – ophæves, da der blev opnået enighed om en udtrædelsesaftale, der sikrer fortsatte opholdsrettigheder m.v. for herboende britiske statsborgere. Loven er trådt i kraft den 15. maj 2023.

Aktstykke om professionshøjskolernes overgang til Det Kongelige Biblioteks bibliotekssystem

Om udvisning af en nigeriansk pirat

Forslaget skal sikre, at den nigerianske pirat, der har deltaget i væbnede kamphandlinger mod danske styrker, udvises. Herudover bør man undersøge muligheden for at opsige de internationale forpligtelser, der er bestemmende for, om pirater og krigsforbrydere fragtes til Danmark og kan udvises af landet.

Om bedre forhold for seniorerne på arbejdsmarkedet

Om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Rusland

Med lovforslaget foreslås det, at Folketinget giver sit samtykke til, at regeringen kan opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland, og at der gennemføres skattesanktioner i form af såkaldte defensive foranstaltninger mod Rusland. Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. juni 2023, så opsigelse i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser om opsigelse kan effektueres snarest muligt med virkning fra den 1. januar 2024. Ikrafttrædelse af de defensive foranstaltninger over for Rusland fastsættes af skatteministeren, når opsigelsen er effektueret.

Om genindførsel af ret til uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct. i 2023

Forslaget genindfører retten til at påbegynde et uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct. inden for fag, hvor der kan forventes behov for arbejdskraft. Dagpengemodtagerne får retten i perioden fra og med den 1. juli 2023 til udgangen af 2023. Lovforslaget udmønter dele af regeringens finanslovsforslag for 2023. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Om opfølgning på anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Forslaget indeholder flere tiltag inden for beskæftigelsesindsatsen. For det første får a-kasserne øget ansvar for kontaktforløbet i de første 3 måneder af en dagpengemodtagers ledighedsforløb, og antallet af obligatoriske samtaler reduceres for at forenkle forløbet. For det andet skal a-kasserne bistå egne medlemmer med at finde et job og bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering. For det tredje skal a-kasserne visitere jobsøgende under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og forsørgerpligt til et kontaktforløb i jobcentret. For det femte skal der føres tilsyn med, om a-kasserne lever op til de nye krav, og kommunikationen mellem jobcentre og a-kasser forenkles så samarbejdet bliver mere smidigt. For det sjette permanentgøres det forsøg, der blev igangsat med »Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft« af oktober 2021, så der gives en jobrettet indsats til aktivitetsparate, som ikke er motiveret for uddannelse. Endelig forenkles særreglerne om vejledning om rådighed og sanktioner, som fremgår af lov om aktiv socialpolitik. Lovforslaget udmønter dele af »Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen«, der blev indgået mellem den daværende S-regering, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti den 24. juni 2022. Aftalen er gennem besparelser på i alt 1,1 mia. kr., led i finansieringen af »Aftale om ny ret til tidlig pension«. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v

Forslaget ændrer likviditetsstøtteordningen for energivirksomheder og energiintensive virksomheder, der blev indført i efteråret 2022 som en del af ”Aftale om Vinterhjælp” indgået mellem den daværende regering (S), V, SF, RV, EL, KF, DD, ALT og M. Med forslaget gøres det klart, at administrationen af ordningen overgår til Erhvervsstyrelsen, ligesom forslaget skaber det nødvendige lovgrundlag for at oprette en tilskudsordning til dækning af energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger. Derudover foretages der en række justeringer af reglerne på kontrolområdet og reglerne vedrørende overtagelse af fordringer fra konkursramte energivirksomheder. Endelig sker der med forslaget en ensretning af forældelsesfrister for renter og øvrige dele af fordringer, der overtages af Erhvervsstyrelsen.

Om udvidet screening af kontrakter om etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen m.v

Forslaget indeholder to dele: Forslagets ene del, der drejer sig om ændring af investeringsscreeningsloven, har til formål at skærpe den gældende investeringsscreeningsmekanisme med henblik på at sikre kontrol med de kontrakter, der indgås i forbindelse med det kommende udbud om etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Denne del sikrer, at alle kontraktparter, uanset hjemsted og uanset juridisk form, vil blive omfattet af krav om screening i det omfang, de deltager i udbuddet, ligesom den gør det muligt at screene de underleverandører, som deltagerne i udbuddet f.eks. vil anvende i forbindelse med projektering og anlæg. Forslagets anden del har til formål at udvide Klagenævnet for Udbuds kompetence til at håndhæve EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter samt at indføre en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte regler om administrationen af EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande i forhold til offentlige kontrakter.

Om gennemførelse af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked

Lovforslaget har som hovedformål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 vedrørende modernisering af ophavsretten set i lyset af udviklingen af digitale teknologier og især adgangen til at tilgå ophavsretligt beskyttet materiale via internettet. Med lovforslaget foreslås det at give kunstnere bedre kort på hånden ift. de aftaler, de indgår med producenter og streamingtjenester. Med forslaget følger også en bredere adgang for blandt andet biblioteker og museer til at gøre brug af materiale (for eksempel plakater, bøger og tidsskrifter) fra deres samlinger, der ikke længere kan købes. Den danske aftalelicensmodel sikres. Dermed gøres det nemmere at opnå tilladelse til masseudnyttelse af beskyttet materiale med mange involverede rettighedshavere.

Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen

Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen

Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen

Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen

Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen

Om udvidelse af dækningsområde for Garantifonden til at omfatte livsforsikringsselskaber m.v

Lovforslaget indebærer forskellige ændringer på det finansielle område. Det sikrer bl.a. en ensartet beskyttelse af de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer ved, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber dækker arbejdsulykkesforsikringer, uafhængigt af om forsikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab. Derudover indfører forslaget en række ændringer af hvidvaskloven, der har til formål at styrke den løbende forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering i Danmark. Forslaget betyder bl.a., at udbydere af tjenester relateret til en udsteders udbud og/eller salg af virtuelle valutaer omfattes af loven i overensstemmelse med vejledningen fra The Financial Action Taskforce. Desuden omfattes ministres særlige rådgivere af definitionen på politisk eksponerede personer, da disse varetager opgaver tæt på de respektive ministre

Om indgreb over for kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger

Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen, og det gennemfører bl.a. en række ændringer af reguleringen af forbrugslånsvirksomheder, der udbyder de såkaldte ”køb nu, betal senere-lån” (BNPL). Med forslaget sikres det bl.a., at forbrugere kun kan få sådanne typer af kreditter, hvis deres økonomi kan bære det, og at kreditterne også er omfattet af reglerne om et loft over de samlede omkostninger, som skal sikre, at forbrugere ikke ender i en gældsspiral, hvis de ikke kan tilbagebetale kreditten. Desuden skal udbyderne fremover have en tilladelse fra Finanstilsynet, således at der sikres et styrket tilsyn med virksomhederne.

Orienterende aktstykke om POLmedia-projektet

Aktstykke om udmøntning af midler til Manuskriptskolen for Børnefiktion

Om offentligt tilskud til fedmemedicin

Om lokaldemokratiet og kommunernes fremtid

Aktstykke om Landbrugsstyrelsens tilskudsordning vedr. biavl

Om permanent grænsekontrol