Sager

Om permanent grænsekontrol

Om permanent grænsekontrol

Om permanent grænsekontrol

Tidligere fortroligt aktstykke P af 2. marts 2023 om midler til forlig med Godhavnsdrenge

Om fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

Forslaget sikrer, at efterlønsmodtageres arbejde i det offentlige og private sundhedsvæsen ikke medfører fradrag i efterlønnen i en midlertidig periode fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024. Formålet med forslaget er at tilskynde flere efterlønsmodtagere til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Forslaget er en udmøntning af aftalen fra februar 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danske Regioner om en akutplan for sygehusvæsenet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023, og at den vil få tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2023.

Om afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og mere rimelige pensionsberegninger m.v

Forslaget sikrer, at folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Derudover foretages der med forslaget en række præciseringer og ændringer i reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget og reglerne om omregning og efterregulering af social pension. Formålet med forslaget er at gøre det mere attraktivt for seniorer at bidrage på arbejdsmarkedet og at skabe en forenkling af pensionssystemet. Forslaget udmønter dele af aftalen "En ny reformpakke for dansk økonomi" fra januar 2022, som blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023, mens elementerne om afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg og de mere rimelige pensionsberegninger får virkning fra den 1. januar 2024.

Om forlængelse af forsøg med et socialt frikort og forhøjelse af beløbsgrænsen

Forslaget forlænger forsøgsperioden for det sociale frikort med halvandet år fra den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2024. Det sociale frikort er en ordning, der giver de mest udsatte og sårbare borgere i samfundet mulighed for at tjene op til et vist beløb, uden at dette fradrages i andre offentlige ydelser. Forslaget hæver desuden denne beløbsgrænse, så udsatte borgere efter den 1. juli 2023 får mulighed for at tjene op til 40.000 kr. årligt. Forslaget medfører også, at beløbsgrænserne fremadrettet reguleres med satsreguleringsprocenten. Derudover tydeliggøres det, at afgørelser om deaktivering af sociale frikort kan påklages til Ankestyrelsen, og det præciseres, hvilken forudgående periode kommunalbestyrelsen skal forholde sig til i forbindelse med kontrollen af, om borgerne stadig er i målgruppen for ordningen.

Om ophævelse af aldersgrænsen og dispensationsadgangen i ordningen med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte om natten

Forslaget sikrer, at alle borgere - uanset alder - som modtager et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3, får ret til overvågning og støtte om natten. Forslaget ophæver dermed den nuværende aldersgrænse på 23 år og dispensationsadgangen til og med det fyldte 25. år, så tilskuddet fremadrettet skal betales til alle borgere, hvis betingelserne i servicelovens § 95, stk. 4, i øvrigt er opfyldt. Forslaget ændrer desuden bestemmelsen om, at den unges forældre ikke må ansættes som hjælpere til at udføre overvågningen og støtten, så dette fremadrettet gælder borgerens nærtstående, som ikke må blive ansat til at udføre opgaven med overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Om direktivimplementering af offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet), for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer. Ændringsdirektivet har til formål at fremme et fair og effektivt skattesystem, der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at virksomheder betaler skatter i det land, hvor deres indtægter genereres. Lovforslaget indeholder forslag om, at en række virksomheder og filialer årligt skal udarbejde og offentliggøre en såkaldt land for land-rapport, der indeholder en række oplysninger om deres skatteforhold, herunder bl.a. indtægter, beregnede indkomstskatter og betalte indkomstskatter.

Om delimplementering af delegeret direktiv vedrørende opvarmede tobaksvarer m.v

Forslaget implementerer dele af et delegeret direktiv fra EU om tilbagetrækning af visse undtagelser vedrørende opvarmede tobaksvarer. Med forslaget bliver det forbudt at markedsføre opvarmede tobaksvarer med en kendetegnende aroma. Det bliver også forbudt at markedsføre opvarmede tobaksvarer, der indeholder aromastoffer i deres bestanddele såsom filtre, papir, emballage, kapsler eller enhver teknisk funktion, der gør det muligt at ændre opvarmede tobaksvarers duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet. Opvarmede tobaksvarer, der består af filtre, papir eller kapsler med indhold af tobak eller nikotin, må ikke markedsføres her i landet. Forslaget indfører en klar hjemmel, der fastsætter hvilke krav der stilles til alderskontrol på fysiske salgssteder og ved salg online af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt alkoholholdige drikkevarer.

Om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse m.v

Forslaget skal bl.a. skærpe formålet med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU), så det bliver tydeligere rettet mod at give unge med forudsætninger for det de bedste muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse. Herudover indebærer forslaget bl.a. også, at de unge som udgangspunkt skal have mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder, og at de unge skal kunne fremsætte et alternativt tilbud til kommunalbestyrelsens tilbud om uddannelsessted. Lovforslaget er en udmøntning af aftale af den 21. maj 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU). Lovforslaget træder i kraft den 1. august 2023.

Om indfødsrets meddelelse

Lovforslaget er det andet af samlingens to lovforslag om de personer, der ved lov kan få meddelt indfødsret (statsborgerskab) i Danmark.

Om ejendomsskat

Forslaget skal sammen med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (L 114) implementere de resterende dele af boligskatteforliget ”Tryghed om boligbeskatningen” fra 2017 indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre og kompensationsaftalen ”Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen” fra 2020 indgået mellem forligspartierne bag boligskatteforliget. Dele af boligskatteforliget og kompensationsaftalen er allerede implementeret. Med forslaget foreslås at indføre de dele af boligskatteforliget og kompensationsaftalen, der vedrører: - Lavere satser for ejendomsværdiskat og grundskyld. - Loft over satser for grundskyld og dækningsafgift til og med 2028. - En rabatordning, hvorefter boligejere, der har overtaget deres bolig inden 2024 tildeles en skatterabat, hvis boligejeren skal betale mere i boligskat ved overgangen til de nye regler, end hvis de gældende regler blev videreført til og med 2024. - En permanent indefrysningsordning, hvorefter boligejere kan vælge, at samlede stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld bliver indefrosset som et lån. - En moderniseret stigningsbegrænsningsordning, hvorefter større stigninger i grundskyld af erhvervsejendomme m.v. indfases over tid. - Statens overtagelse af opkrævning af grundskyld og dækningsafgift fra kommunerne. Det foreslås derudover at modernisere reglerne på ejendomsbeskatningsområdet ved at gennem- og sammenskrive gældende love på området. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2023 og have virkning fra og med den 1. januar 2024.

Om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 10. februar 2023 ”Aftale om inflationshjælp”, der skal give inflationshjælp på samlet 2,4 mia. kr. til borgere og virksomheder. Med lovforslaget foreslås det at udskyde betalingsfrister på A-skat og AM-bidrag i juli og august 2023 for alle virksomheder i henholdsvis 3½ og 6 måneder. Derudover foreslås det, at standardfradraget for dagplejere forhøjes fra 60 pct. til 68 pct. for indkomståret 2023. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2023.

Om opfølgning på forlig om tryghed om boligbeskatningen og aftalen om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

Lovforslaget skal sammen med det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsskattelov (L 113) implementere de resterende dele af boligskatteforliget ”Tryghed om boligbeskatningen” fra 2017 indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre og kompensationsaftalen ”Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen” fra 2020 indgået mellem forligspartierne bag boligskatteforliget. Der foreslås regler om en afregningsordning som følge af statens overtagelse af opkrævningen af kommunale ejendomsskatter, regler, der skal understøtte, at opkrævning af grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer fra 2024 skal ske via personskattesystemerne, og regler om, at staten hjemtager opgaven med at inddrive kommunale ejendomsskatter m.v. Endvidere foreslås det, at der anvendes foreløbige vurderinger for ejendomsskatter i 2024 og 2025, indtil de endelige vurderinger udsendes. Ligeledes foreslås det at udmønte de aftalte neutraliseringsordninger for kommunerne i perioden 2021-2028, som sammen med de nye lofter for grundskyldspromiller skal imødegå byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne. Reglerne om klageadgang m.v. vedrørende ansættelse af ejendomsværdiskat foreslås ændret til også at gælde for kommunale ejendomsskatter, ligesom der foreslås konsekvensrettelser i den øvrige lovgivning. Der foreslås en forenkling af vurderingerne for 2024 og 2025 med henblik på at understøtte den samlede tidsplan for udsendelse af ejendomsvurderinger, samt at antallet af dommere i Landsskatteretten udvides med fire med henblik på at mindske risikoen for øgede sagsbehandlingstider. Endelig foreslås reglerne om offentliggørelse af pristalsindeks justeret, og Skatteforvaltningens adgang til at rette fejlbehæftede vurderinger foreslås udvidet. Det foreslås, at de fleste af ændringerne træder i kraft den 1. januar 2024. Forslagene om bl.a. foreløbige vurderinger foreslås dog at træde i kraft den 30. juni 2023.

Om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald

Lovforslaget har til formål at implementere initiativ V om mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding i politisk aftale af 16. juni 2020 om "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" (Klimaplanen). Der foreslås en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren, hvor affaldsforbrændingsanlæggene selskabsgøres og skal konkurrere om det forbrændingsegnede affald, så det behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst. De nye rammevilkår skønnes i lovforslaget at medvirke til, at anlæg, der ikke kan klare sig i konkurrencen, reducerer deres kapacitet eller lukker, og at der fremadrettet investeres mere hensigtsmæssigt i sektoren. Det vurderes at bidrage til en mere effektiv sektor og samlet set føre til lavere varmepriser og affaldstakster for danskerne og dansk erhverv. Det foreslås også, at der indføres yderligere tilsynsbestemmelser på den økonomiske regulering af affaldssektoren, som har til formål at understøtte et effektivt marked. Forsyningstilsynet varetager opgaven. Forslaget medfører en række økonomiske konsekvenser for de 68 kommuner, der i dag ejer eller medejer et af de eksisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Der forventes at være engangsomkostninger i forbindelse med selskabsgørelsen af kommunale anlæg, som i hovedparten forventes at kunne afholdes over affaldsgebyret. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Om rigsfællesskabets muligheder og udfordringer

Om brug af stophormoner og krydshormoner til behandling af børn med kønsdysfori

Om en akutpakke til erhvervsskolerne og genopretning af erhvervsskolernes økonomi

Med forslaget pålægges regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en akutpakke til erhvervsskolerne og genopretning af erhvervsskolernes økonomi hurtigst muligt og senest den 1. juli 2023.

Om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation

Aktstykke om renovering af Skoleskibet Danmark

Om Facebooks censur af især indvandringskritiske brugere

Om forlængelse af de udvidede frihedsgrader i folkeskolen

Med lovforslaget ønsker regeringen at forlænge muligheden for afkortning af skoleugens længde og muligheden for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning til også at gælde i skoleåret 2023/24. Herudover ønsker man at afskaffe udviklingsplanerne. Lovforslaget er en udmøntning af en aftale af 10. februar 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om forlængelse af de udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2023/24 og skoler med bekymrende kvalitet. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 2. juni 2023.

Om genindførelse af ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje i 2023

Forslaget genindfører retten til tilbud om uddannelse for ledige, der har arbejdet i mink- eller følgeerhverv (opkvalificeringspuljen), så retten gælder i perioden fra og med den 1. juni 2023 til og med den 31. december 2023. Retten til uddannelse er betinget af, at der er midler inden for den afsatte pulje til betaling af udgiften til uddannelsen, at tilbuddet om uddannelse er bevilget senest den 31. december 2023, og at uddannelsen er påbegyndt inden den 1. april 2024. Forslaget indfører samtidig et prisloft, så det enkelte uddannelsestilbud, som jobcenteret kan bevilge til en person, højst må have en pris på 600.000 kr. eksklusive moms. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2023.

Om gennemførelse af ændring af udlejningsdirektivet

Forslaget går ud på at sikre implementering af en række ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets udlejningsdirektiv af 6. april 2022. Den største ændring i direktivet er, at medlemslande nu skal tillade, at deres egne transportvirksomheder kan benytte lejede køretøjer, som er indregistreret i en anden medlemsstat, til at udføre godstransport på deres område. Med lovforslaget sikres det, at godstransport udført med udlejningskøretøjer, som er indregistreret i et andet EU-medlemsland, omfattes af godskørselsloven på lige vilkår med godstransport udført med dansk indregistrerede køretøjer. Endvidere skal det med forslaget undgås, at reglerne om arbejdsvilkår for og aflønning af udlånte chauffører efter godkørselsloven omgås, når der gøres brug af udlejningskøretøjer, der er indregistreret i et andet EU-medlemsland. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Om opstilling af vindmøller og solceller i herregårds- og godslandskaber

Lovforslaget gennemfører en ændring af planloven, der muliggør opsætning af vindmøller og solcelleanlæg i herregårds- og godslandskaber. Formålet med lovforslaget er at sikre, at flere arealer i det åbne land kan anvendes til produktion af vedvarende energi. Lovforslaget udmønter dele af ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, Et grønnere og sikrere Danmark, 25. juni 2022 - Stemmeaftale mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne”. Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.

Om fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet

Med lovforslaget ønsker regeringen, at planlovens formålsbestemmelse bliver udvidet til at omfatte klima på linje med miljø, natur og vækst og udvikling, og at det statslige tilsyn med kommunernes planlægning skal fokusere på at sikre klare rammer for planlægning af VE-anlæg. Derudover foreslås en række ændringer ift. Planklagenævnet bl.a., at Planklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. Forslaget følger op på ”Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven m.v. 15. juni 2022”. Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.

Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2021

Folketingsbeslutning om godkendelse af statsregnskabet for finansåret 2021.

Aktstykke om merbevilling til afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen

Om at afskaffe den 5-årige tidsbegrænsning på nedfrysning af kvinders ubefrugtede æg

Forslaget indebærer, at regeringen inden udgangen af 2023 skal fremsætte et lovforslag, der afskaffer den 5-årige grænse for, hvor længe kvinders ubefrugtede æg må nedfryses. Lovændringen skal dog foretages, så nedfrysningen af ubefrugtede æg fortsat kun må foregå, indtil kvinden er fyldt 46 år, hvilket er aldersgrænsen for fertilitetsbehandling. Forslaget indebærer således, at 5-årsgrænsen for nedfrysning af æg afskaffes for alle kvinder, også for kvinder, hvor der ikke er nogen medicinsk grund til nedfrysningen.