Sager

Tidligere fortroligt aktstykke X af 8. juni 2021 om it-projektet 'Implementering af SAP S/4HANA, inkl. nye asset management processer'

Aktstykke om sagkyndig bistand til minkvirksomheder

Om, at kun danske statsborgere skal kunne stemme til danske valg

Forslaget drejer sig om, at regeringen inden udgangen af indeværende kalenderår skal tage aktive skridt til at ændre Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, så landene selv kan beslutte, om det kun skal være landenes egne statsborgere, der kan stemme og er valgbare til de nationale valg.

Om åbenhed om privat partistøtte

Forslaget handler om, at regeringen inden udgangen af 2023 skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at sikre fuld åbenhed om privat partistøtte. Det foreslås bl.a., at der indføres krav om, at størrelsen på private bidrag over beløbsgrænsen skal offentliggøres; at der indføres oplysningspligt for »pengeklubber« og »indsamlingsforeninger«; og at der gøres op med »selskabsfinten«. Indenrigsudvalget har afgivet beretning, som indeholder politiske bemærkninger fra det samlede udvalg. Udvalget er enigt om, at det er tid til at kigge på reglerne om privat partistøtte, og udvalget bakker op om indenrigs- og sundhedsministerens intention om at indkalde til politiske forhandlinger snarest muligt. Udvalget bemærker samtidig, at forliget i 2017 mellem S, V, LA og KF om øget åbenhed om partistøtte skal respekteres.

Om selvstændig kriminalisering af internationale forbrydelser i dansk ret, herunder tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden

Forslaget skal sikre, at internationale forbrydelser selvstændigt bliver kriminaliseret i dansk ret. Dette kan f.eks. gøres ved at indsætte et særligt kapitel i straffeloven vedrørende tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Retsudvalget afgav beretning over B 27. Et flertal i udvalget er enige om, at der bør indføres straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Flertallet noterer sig, at justitsministeren vil nedsætte et udvalg, som skal udarbejde et forslag til, hvordan bestemmelserne kan indføres, og at udvalget så vidt muligt skal færdiggøre arbejdet inden udgangen af 2023 med henblik på at et udkast til lovforslag vil kunne fremsættes i 2024.

Om valg af Folketingets Ombudsmand

Folketinget har efter folketingsvalget genvalgt Niels Fenger som Folketingets Ombudsmand.

Om et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter

Beslutningsforslaget skal indføre et nationalt forbud mod anvendelsen af PFAS i forbrugsprodukter, da stofferne er skadelige for kroppen og miljøet. Derudover pålægges regeringen at fremskynde arbejdet for et generelt forbud mod anvendelsen af stofferne i hele EU.

Om reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold

Lovforslaget giver miljøministeren en bemyndigelse i husdyrbrugloven, som kan anvendes til at fastsætte regler om indretning og drift af anlæg for at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold. Formålet er at indfri de aftalte reduktioner fra landbruget, der fremgår af "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug" af 4. oktober 2021, indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Bemyndigelsen skal anvendes til at udmønte de dele af "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug", som vedrører reduktioner af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold. Med den foreslåede bemyndigelse sikres for det første grundlaget for at indføre krav om hyppig udslusning i svinestalde. Derudover sikres der hjemmel til at fastsætte regler om tiltag med henblik på reduktion af udledninger fra kvæg og på sigt at gennemføre de tiltag, som forligskredsen bag "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug" træffer beslutning om at implementere i forlængelse af arbejdet med at udvikle nye klimavirkemidler.

Om barnets lov

Forslaget har til formål at sikre, at børn og unge får flere rettigheder i indsatser, der hjælper børn og unge med behov for særlig støtte, og at børn og unges rettigheder og stemme får større betydning i sagsbehandlingen. Det er hensigten, at barnets eller den unges perspektiv er styrende i både udredningen af barnets eller den unges behov, i indsatserne og i opfølgningen på barnets trivsel og udvikling, uanset barnets eller den unges alder. Forslaget samler reglerne om støtte og hjælp til børn og unge med behov for særlig støtte ét sted, fjerner en række proceskrav og indfører en række nye bestemmelser, som primært er målrettet børn og unge med behov for særlig støtte. Forslaget udmønter dele af aftalen ”Børnene Først”, som blev indgået i maj 2021 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2023, dog med specifikke undtagelser, jf. stk. 2-4.

Om ændringer som følge af barnets lov

Forslaget ændrer de såkaldte handlekommuneregler i retssikkerhedsloven og har til formål at skabe klarhed om handlekommuneansvaret, når børn kommer til Danmark efter medvirken fra danske myndigheder. Forslaget giver Ankestyrelsen hjemmel til i særlige tilfælde at kunne træffe afgørelse om en handlekommune for et barn, der endnu ikke opholder sig i Danmark. Derudover får Ankestyrelsen hjemmel til at træffe afgørelse om hvilken kommune, der er handlekommune for et barn i tilfælde, hvor handlekommuneansvaret for et barn ikke kan fastlægges efter de almindelige regler. Endelig bliver det med forslaget muligt at fastlægge handlekommune for børn i sager, som er omfattet af artikel 8 og 9 om overførsel af kompetence fra en kontraherende stat til en anden kontraherende stat efter Haagerbeskyttelseskonventionen. Derudover indeholder forslaget også de nødvendige konsekvensændringer i handlekommunereglerne som følge af det samtidigt fremsatte forslag til ”Barnets lov” (L 93). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2023.

Om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark

Lovforslaget har til formål at forankre tilsynsansvaret for KommuneKredit hos Finanstilsynet og at fastsætte rammerne for det tilsyn, som Finanstilsynet skal føre med KommuneKredit. Forslaget giver Finanstilsynet mulighed for at føre tilsyn med KommuneKredit på grundlæggende samme måde, som Finanstilsynet i dag fører tilsyn med andre finansielle virksomheder. Det giver derudover mulighed for, at grønlandske og færøske kommuner mod en 100-procentsgaranti fra den danske stat kan optage lån og indgå finansiel leasing med KommuneKredit. Det skal være med til at sikre, at grønlandske og færøske kommuner får tilsvarende omkostningseffektive adgang til finansiering, som danske kommuner har.

Om refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023 m.v

Med lovforslaget foreslås det først og fremmest at fastsætte det fleksible uddannelsesbidrag og at fastsætte og videreføre det aktivitetsafhængige veu-bidrag. Herudover foreslås det bl.a. på baggrund af "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020 og nærmere drøftelser blandt parterne bag trepartsaftalen, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) vil skulle refundere arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge med en pensionsrefusionssats på op til 8 pct. af de til enhver tid gældende lønrefusionssatser. Lovforslaget er en genfremsættelse af hovedparten af lovforslag nr. L 29 (folketingsåret 2022-23, 1. samling). Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 2023.

Om mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium og mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen m.v

Med lovforslaget foreslås det, at Københavns Kommune får mulighed for organisatorisk at adskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium, hvorved Europaskolen bliver en særskilt kommunal institution i kommunen. Desuden giver forslaget bl.a. mulighed for, at børne- og undervisningsministeren efter høring af Københavns Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre klassetrin (gymnasiedelen). Lovforslaget er med enkelte tekniske justeringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 27 (folketingsåret 2022-23, 1. samling). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2023.

Om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet

For at gøre Danmark uafhængigt af russisk olie og gas skal danske hjem, der i dag har olie- eller gasfyr, hurtigst muligt skifte til en anden opvarmningskilde – også i områder af landet, hvor der ikke er eller bliver mulighed for tilslutning til fjernvarmenettet, og hvor der kan være usikkerhed om ejendommens varige værdi. Lovforslaget er målrettet landdistriktsområder, hvor disse forhold oftere gør sig gældende. Med lovforslaget indføres en ordning med statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med eksempelvis en varmepumpe. Ordningen skal gøre det nemmere for boligejere at opnå finansiering til udskiftning af et olie- eller gasfyr, ved at en del af risikoen ved finansieringen løftes væk fra institutterne. Lovforslaget udspringer af den politiske aftale "Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022" af 25. juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.

Om styrket international rekruttering

Forslaget indfører en række ændringer i udlændingeloven, der har til formål at styrke den internationale rekruttering. Med forslaget gøres tiltagene fra aftalen ”Styrket international rekruttering”, der blev indgået i juni 2022 mellem den tidligere regering (S), V, SF, RV, KF, NB, LA og KD, permanente. Forslaget indfører bl.a. en ny supplerende beløbsordning til håndtering af manglen på arbejdskraft, en udvidelse af fast track-ordningen til ansættelse af arbejdskraft fra tredjelande og et automatisk jobsøgningsophold på 3 år til udlændinge, der afslutter en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse. Forslaget indfører desuden en udvidelse med flere stillingsbetegnelser af positivlisten for personer med en videregående uddannelse samt en udvidelse af Startup Denmark-ordningen.

Om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af regler om egnethed og hæderlighed m.v

Lovforslaget indeholder en række ændringer af reglerne om egnethed og hæderlighed for ledelsesmedlemmer og nøglepersoner i finansielle virksomheder. Ændringerne skal sikre den rette balance mellem krav til ledelserne i de finansielle virksomheder og hensynet til, at rekrutteringsgrundlaget ikke begrænses unødigt. Forslaget har derudover til formål at bidrage til, at det i højere grad bliver muligt at holde ledelsen i en finansiel virksomhed straffe- og erstatningsretligt ansvarlig for grove ledelsessvigt og uforsvarlig adfærd. Desuden har forslaget til formål at regulere fratrædelsesordninger for direktører i finansielle virksomheder med henblik på at sikre de rette muligheder for at kunne fratage direktøren en fratrædelsesgodtgørelse, når denne eksempelvis har deltaget i ledelsen af en finansiel virksomhed, der er – eller har været – involveret i finansiel kriminalitet m.v. Lovforslaget gennemfører den politiske aftale af 16. juni 2022 om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i den finansielle sektor.

Om Schengeninformationssystemet (SIS)

Lovforslaget skal først og fremmest danne grundlaget for udlændingemyndighedernes anvendelse af SIS-tilbagesendelsesforordningen, der som noget nyt pålægger medlemsstaterne at indberette alle tilbagesendelsesafgørelser. Forslaget indfører derfor en ny bestemmelse i udlændingeloven, der pålægger udlændingemyndighederne at indberette en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til Schengeninformationssystemet (SIS), hvis udlændingen er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse. Forslaget bemyndiger også udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at indberette i SIS, herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne. Dette har til formål at sikre overholdelsen af fristerne i SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen.

Om kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR

Det foreslås med lovforslag nr. L 38 at udmønte en række anbefalinger til indenrigs- og sundhedsministeren om initiativer, der kan medvirke til at forbedre kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR. For det første foreslås det at tilvejebringe hjemmel til, at en kommune, der har delegeret kompetence til, at en anden kommune i et International Citizen Service (ICS) kan registrere indrejse af borgere i kommunen, tillige kan delegere kompetence til, at denne anden kommune i et ICS samtidig kan behandle og registrere en anmeldelse fra den pågældende person om en fremtidig udrejse. Forslaget har til formål at medvirke til at sikre, at der sker registrering af udrejse af f.eks. udlændinge med kortere ophold i Danmark. For det andet forslås det at tilvejebringe hjemmel til, at kommunerne kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret til brug for sager om bopælsregistrering i CPR. For det tredje foreslås det at lovfæste kommunernes forpligtelse til at varetage den forebyggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.

Om fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet

Med lovforslaget ønsker regeringen, at planlovens formålsbestemmelse bliver udvidet til at omfatte klima på linje med miljø, natur og vækst og udvikling, og at det statslige tilsyn med kommunernes planlægning skal fokusere på at sikre klare rammer for planlægning af VE-anlæg. Desuden skal loven muliggøre, at der kan planlægges med henblik på opsætning af vindmøller og solcelleanlæg i herregårds- og godslandskaber. Forslaget, der er en opfølgning på Bolig- og Planstyrelsens ”Evaluering af planloven m.v.” fra marts 2021 indeholder også en række ændringer, der skal sikre et velfungerende klagesystem. Desuden gennemfører det dele af den politiske aftale om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” fra 15. juni 2022 og stemmeaftalen ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Et grønnere og sikrere Danmark” fra 25. juni 2022. Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.

Om bopælsregistrering i Danmark og Grønland af personer som er beordret til tjeneste uden for riget, optagelse på folketingsvalglisterne i Danmark og Grønland m.v

Formålet med lovforslaget er at imødekomme et ønske fra Grønlands Selvstyre om at skabe hjemmel til, at personer, der er ansat i den danske stat, har bopæl i Grønland og er beordret til tjeneste uden for riget, og personer, der er ansat i Grønlands Selvstyre og beordret til tjeneste uden for riget, samt deres medfølgende familier ligestilles med personer, der har bopæl i Danmark og udsendes til tjeneste af den danske stat, m.h.t. til bopælsregistrering i CPR og optagelse på valglister til folketingsvalg.

Om forsøgsordning for udvidet vintercampering

Lovforslaget handler om at give kommunerne mulighed for at tillade udvidet vintercampering i to vintersæsoner som led i en forsøgsordning. Med forslaget vil det blive muligt for borgere at campere hele året på campingpladser inden for forsøgsordningens rammer. Forsøgsordningen omfatter kun campingpladser, der allerede har tilladelse til vintercampering, dvs. campering i perioden fra den 1. november til den 28. februar. Kommunerne kan give tilladelse til udvidet vintercampering på højst 5 pct. af de enheder på en campingplads, der allerede bliver benyttet til vintercampering. Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2023. Ændringerne af campingreglementet skal senest træde i kraft den 1. september 2023 og bliver automatisk ophævet den 1. marts 2025

Om beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v

Med lovforslaget foreslås det at hæve beløbsgrænsen for, hvor meget studerende højst kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, og at beløbsgrænsen fremadrettet skal reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten. Det foreslås endvidere, at betegnelsen strategisk rammekontrakt bliver indarbejdet i en række af institutionslovene for de selvejende uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Endelig foreslås en ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på at etablere en klar retlig ramme for en uddannelsesinstitutions overdragelse af en uddannelse eller et uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område. Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 35 (folketingsåret 2022-23, 1. samling). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Om styrkelse af mulighederne for at pågribe militært personel, der er narkopåvirket i tjenesten

Forslaget giver mulighed for, at Forsvarsministeriets Auditørkorps og andre militære myndigheder kan foretage kontrol af, om tjenstgørende militært personel er påvirket af euforiserende stoffer. Auditøren og andre militære myndigheder kan foretage kontrollen ved at afkræve spyt- og svedprøver og foretage øjenbesigtigelse blandt tjenstgørende militært personel, der fører køretøjer eller i øvrigt varetager opgaver, for hvilke der er fastsat særlige promillegrænser. Desuden gives der mulighed for, at tjenstgørende militært personel kan fremstilles til udtagelse af blodprøve eller afgivelse af urinprøve, hvis den pågældende ikke er i stand til eller nægter at medvirke til en spyt- eller svedprøve eller øjenbesigtigelse. Lovforslaget er en indholdsmæssig uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 40, der blev fremsat den 6. oktober 2022.

Om implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af Power-to-x-aftalen af 15. marts 2022

Hovedformålet med lovforslaget er at styrke muligheden for effektivt at indpasse en øget mængde vedvarende energi i elnettet ved at fremme hensigtsmæssige placeringer af elforbrug og -produktion, f.eks. ptx-anlæg, varmepumper og ny grøn elproduktion. Forslaget er bl.a. en opfølgning på ptx-aftalen fra marts 2022. Lovforslaget vil bl.a. gøre det muligt at etablere kommercielt ejede direkte elektricitetslinjer for store elkunder og -producenter. Formålet med direkte linjer er at sikre bedre rammevilkår for grønne teknologier, f.eks. ptx-anlæg. Derudover vil lovforslaget også give mulighed for, at netselskaberne og Energinet kan udvikle geografisk differentierede forbrugstariffer for store elforbrugere. Dette skal give et økonomisk incitament til, at store elforbrugere placerer sig i områder med tilstrækkelig netkapacitet eller tæt på elproduktion.

Om Danmarks deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet

Med folketingsbeslutningen fik regeringen Folketingets samtykke til, at Danmark deltager i Det Europæiske Forsvarsagentur og det permanente strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO), der begge er centrale dele af EU's forsvarssamarbejde. Baggrunden for folketingsbeslutningen er afskaffelsen EU-forsvarsforbeholdet i juni 2022, som betød, at Danmark indtrådte fuldt ud i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar den 1. juli 2022. Ifølge regeringen vil deltagelse i de to samarbejder betyde, at Danmark vil kunne være med til at sætte den strategiske retning for EU's sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder med henblik på at sikre, at samarbejdet i endnu højere grad flugter med danske sikkerhedsinteresser. Deltagelse i Forsvarsagenturet giver ifølge regeringen Danmark mulighed for at præge udviklingen af nye forsvarsprojekter og være med til at sikre bedre vilkår for danske virksomheder, ligesom deltagelse vil give mulighed for adgang til Forsvarsagenturets forsvarsteknologiske initiativer til gavn for danske universiteter. Som en del af PESCO-samarbejdet vil Danmark desuden i højere grad kunne præge udviklingen af det forsvarspolitiske samarbejde i EU. Danmark vil have mulighed for at deltage i fælles projekter om udvikling af kapabiliteter med særlig dansk interesse. Derudover vil dansk deltagelse i PESCO-projekter kunne styrke danske virksomheders forsknings- og udviklingsaktiviteter, ligesom forsvaret vil kunne få adgang til ny teknologi og forsvarsmateriel.

Om at bevare store bededag og give politikerne 10 pct. mindre i løn (borgerforslag)

Beslutningsforslaget blev fremsat på baggrund af borgerforslaget ”Bevar store bededag og giv politikerne 10 pct. mindre i løn”, som opnåede den nødvendige støttetilkendegivelse fra borgerne til at kunne blive fremsat i Folketinget. Forslaget går ud på at bevare store bededag og give politikerne 10 pct. mindre i løn. Beslutningsforslaget blev forkastet.

Om ret til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende

Forslagsstillerne ønsker at sikre, at erhvervsdrivende får ret til at få oprettet en basal erhvervskonto i et pengeinstitut på linje med den ret, der i dag gælder for privatkunder til at få oprettet en basal indlånskonto. Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag B 27, folketingsåret 2021-22.

Aktstykke om nedrivning af minkerhvervets produktionsanlæg

Aktstykke om sporfornyelse Fredericia station

Aktstykke taget tilbage