Sager

Om at gøre forbuddet mod minkavl permanent

Beslutningsforslaget skal sikre, at forbuddet mod minkavl bliver permanent. Dette skyldes, at Det Dyreetiske Råd ikke mener, at man kan opdrætte mink på en dyreetisk måde. Danmark bør derfor – i lighed med andre lande – udfase produktionen.

Aktstykke om EKF Danmarks Eksportkredit

Om bedre mulighed for udsat skolestart

Forslaget er fremsat af Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre, og er næsten enslydende med det udkast til lovforslag, som Børne- og Undervisningsministeriet sendte i høring den 3. oktober 2022 (udkast til lovforslag om ændring af dagtilbudsloven (bedre mulighed for udsat skolestart)). Dette blev ikke fremsat i Folketinget, da der blev udskrevet valg til Folketinget den 5. oktober 2022. Formålet med forslaget er at give børn bedre mulighed for at få udsat skolestarten med 1 år, ved at der bliver indført krav om, hvem der skal bidrage til sagsforberedelsen af afgørelser om skoleudsættelse. Konkret vil forslaget indebære, at lederen af barnets dagtilbud er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af barnet, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole. Vurderingen kan bl.a. bero på dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet, forældrenes vurdering af barnet og lederen af den modtagende skoles vurdering af skolens muligheden for at understøtte en god skolegang for barnet. Loven forslås at træde i kraft den 1. maj 2023.

Aktstykke om tilskud til Københavns Universitet til aktiviteter i regi af NATO Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic (DIANA)

Om indtægtsregulering af bøder

Forslaget går ud på at nedsætte et udvalg, som skal undersøge, hvordan man med fordel kan indføre et bødesystem, hvor bødes størrelse fastsættes med udgangspunkt i personens eller virksomhedens økonomiske formåen.

Om indfødsrets meddelelse

Lovforslaget er det første af samlingens lovforslag om de personer, der ved lov kan få meddelt indfødsret (dansk statsborgerskab) i Danmark.

Om udmøntning af »Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser« og forlængelse af hjemmel til smileyordningen

Regeringen ønsker med lovforslaget at indføre en række lovændringer for at styrke indsatsen mod seksuel chikane på arbejdspladser og udmønter initiativerne fra ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser”, der blev indgået i marts 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter. Der sker bl.a. en tydeliggørelse af arbejdsgiverens ansvar i sager om seksuel chikane samt en tydeliggørelse af, hvilke kriterier der bør tillægges vægt i skærpende retning ved udmåling af godtgørelse i sager om seksuel chikane. Desuden gives der mulighed for, at den krænkede kan søge godtgørelse af den medarbejder, der har udøvet krænkelsen, ligesom forslaget tydeliggør, at faktiske omstændigheder i sager om seksuel chikane kan påvises gennem en troværdig partsforklaring. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2023.

Om at forbyde privatpersoners affyring af fyrværkeri på andre tidspunkter end nytårsaften og indskrænke tidsrummet for tilladt køb og salg af fyrværkeri

Forslaget har til formål at sikre, at privatpersoners affyring af fyrværkeri kun er tilladt i perioden fra nytårsaftensdag kl. 12.00 til den 1. januar kl. 03.00. Derudover skal tidsrummet, hvori man må sælge og købe fyrværkeri, begrænses til perioden fra den 26. december til og med den 31. december. Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag B 116, folketingsåret 2020-21.

Aktstykke om Energinets låneramme 2023

Orienterende aktstykke om fordeling af udlodningsmidler 2022

Om tillægsbevilling for finansåret 2022

Lovforslagets formål er at formalisere bevillingsændringer, som i 2022 er foretaget på forventet efterbevilling. Lovforslaget har således en bevillingsretlig, men ikke en statsfinansiel funktion.

Aktstykke om hjemtransport af patienter som følge af krigen i Ukraine

Om straffuldbyrdelseslov for Færøerne

Formålet med lovforslaget er at sikre en tidssvarende og opdateret lovgivning på staffuldbyrdelsesområdet. Lovforslaget tager udgangspunkt i, at fuldbyrdelse af straf og især af frihedsstraf er et retsområde af så indgribende karakter, at den retlige regulering af området bør ske ved lov og ikke i det væsentlige ved administrative forskrifter. Et andet hovedsigte med udarbejdelsen af straffuldbyrdelsesloven er at tilvejebringe en bedre understøttelse af de straffuldbyrdende myndigheder på Færøernes mulighed for at varetage opgaver i forbindelse med fuldbyrdelsen af idømt straf. Lovforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i den danske straffuldbyrdelseslov.

Om konsekvensændringer som følge af ikraftsættelse af straffuldbyrdelsesloven for Færøerne

Lovforslaget fremsættes som et følgeforslag til L 29. Gennemførelsen af en straffuldbyrdelseslov for Færøerne indebærer, at flere af de gældende bestemmelser om straffuldbyrdelse i straffeloven skal ophæves, ligesom der i øvrigt skal foretages en række ændringer i straffeloven, retsafgiftsloven for Færøerne og retsplejeloven for Færøerne. Lovforslaget indeholder de ændringer, der skal foretages i anden lovgivning. Derudover indeholder lovforslaget følgelovgivning som følge af en ændringsanordning om konkursloven for Færøerne.

Om gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser

Formålet med lovforslaget er at bidrage til, at der på EU-plan, og på nationalt plan, findes en effektiv og virkningsfuld processuel ordning for anlæggelse af gruppesøgsmål om påbud og genopretning, der er tilgængelig for forbrugere i alle medlemsstater. Lovforslaget gennemfører et EU-direktiv om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser. Hensigten med lovforslaget er at øge forbrugerbeskyttelsesniveauet ved at indføre mulighed for, at godkendte myndigheder og organisationer, der repræsenterer forbrugernes interesser, kan anlægge og føre to nye typer af gruppesøgsmål mod erhvervsdrivende om henholdsvis påbud, forbud og genopretning. Det vil betyde, at forbrugere f.eks. kan opnå at få adgang til erstatning, hvis en virksomhed har overtrådt de regler, som direktivet omfatter. Lovforslaget indeholder krav til de myndigheder og organisationer, som ønsker at blive godkendt til at føre gruppesøgsmål. Loven træder i kraft den 25. juni 2023.

Om implementering af mobilitetsdirektivet m.v

Formålet med lovforslaget er at harmonisere reglerne for selskabers grænseoverskridende fusioner, spaltninger og omdannelser. Dette skal bidrage til at fjerne hindringer for etableringsfriheden og samtidig sikre en passende beskyttelse af kapitalejere, kreditorer og medarbejdere. Herudover har lovforslaget til formål at afskaffe MobiltReg, som er et offentligt tilgængeligt register over mobilt gadesalg og lagersalg samt markeder og messer. Lovforslaget indebærer også en ændring af territorialbestemmelsen i lov om sikkerhed til søs, så de dele af loven, der vedrører farvandsafmærkning og navigationssystemer, kan sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Lovforslaget har desuden til formål at indføre en safety net-bestemmelse i patentloven, der sikrer, at et europæisk patent, der får afslag på anmodning om ensartet retsvirkning, fortsat kan gøres gældende i Danmark gennem en forlængelse af den eksisterende valideringsfrist. Endelig har lovforslaget til formål at gennemføre enkelte, nødvendige ændringer i lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed som følge af DLT-forordningen, så virksomheder baseret på DLT (distribueret hovedbogsteknologi) kan teste DLT-teknologien i et reguleret miljø.

Om gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus i Grønland

Formålet med lovforslaget er at give erhvervsministeren, justitsministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og transportministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at EU's sanktionsforordninger rettet mod Rusland og Belarus som følge af Ruslands invasion af Ukraine og Belarus’ involvering heri, også gælder for Grønland. Bemyndigelserne skal bruges til at udstede bekendtgørelser med samme indhold som EU-forordningerne på de sagsområder, som ikke er overtaget af Grønland. Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 18, der blev fremsat den 5. oktober 2022.

Om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag

Forslaget afskaffer store bededag (fjerde fredag efter påske) som helligdag og fastsætter store bededag som en almindelig ekstra arbejdsdag. Forslaget medfører, at de løn- og ansættelsesvilkår, som gælder på almindelige arbejdsdage, også vil gælde for denne dag. Forslaget indfører også, at lønmodtagere, der får forøget deres arbejdstid som følge af afskaffelsen af helligdagen, får et løntillæg for den ekstra arbejdsdag. Lønmodtagere, der får fast månedsløn, modtager et løntillæg svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag opgjort som 0,45 pct. af årslønnen. Timelønnede lønmodtagere modtager ved arbejde på store bededag den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag, eventuelt med tillæg for overarbejde m.m. Forslaget indfører desuden, at store bededag ikke længere er en lukkedag i relation til lukkeloven. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om opfølgning på anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra juni 2022

Forslaget ændrer en række af reglerne angående den kommunale beskæftigelsesindsats. Forslaget indfører bl.a., at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal tælle med som ret- og pligttilbud. Dette har til formål at omlægge en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Forslaget har desuden til formål at reducere administrationen i jobcentrene ved bl.a. at udvide muligheden for digitale samtaler i indsatsen. Forslaget udmønter elementer fra ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” fra juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Det foreslås, at loven træder i kraft den 22. marts 2023.

Om fordeling af ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser i afstandszoner i skoleåret 2023/24

Det forslås som følge af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark", at der foretages en justering af den ved lov nr. 880 af 21. juni 2022 etablerede elevfordelingsmodel, så alle ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser til skoleåret 2023/2024 fordeles efter fordelingskriterierne for afstandszoner, dvs. at prioriteter og transporttid anvendes som fordelingskriterier i hele landet. Konkret foreslås det at ske ved at gøre alle zoner til afstandszoner. Ved at gøre alle zoner til afstandszoner afskaffes kriteriet vedrørende forældrenes indkomst , som blev indført ved lov nr. 880 af 21. juni 2022. Der vil være tale om en midlertidig ordning, som med lovforslaget kun vil gælde for fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/2024. Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. februar 2023. Lovforslaget indeholder en solnedgangsklausul, da forslaget har midlertidig karakter. Solnedgangen er sat til den 1. januar 2024.

Om at gøre Team Danmark-ordning permanent

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. 30, folketingsåret 2022-23, 1. samling. Forslaget handler om, at den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance den 11. maj 2021 indgik aftale om at permanentgøre forsøgsordningen om særlige vilkår for elitesportsudøvere på erhvervsuddannelserne med henblik på at gøre det mere attraktivt for elitesportsudøvere at tage en erhvervsuddannelse. Det skal således være muligt at uddanne sig som faglært, samtidig med at man udnytter sit potentiale som elitesportsudøver. Det har siden 2017 som forsøgsordning været muligt for elitesportsudøvere at gennemføre erhvervsuddannelsen på særlige fleksible vilkår (Team Danmark-ordning). Forsøgsordningen udløber den 30. juni 2023, og det foreslås, at forsøgsordningen gøres permanent ved en ændring af lov om erhvervsuddannelser. Herudover foreslås det indsat i lov om erhvervsuddannelser, at muligheden for at oprette selvstændige hold endvidere omfatter elitesportsudøverne. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2023.

Om udskydelse af revisionsbestemmelse for reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v

Med lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse, blev der bl.a. indført obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, ligesom forældreansvaret blev styrket gennem mulighed for standsning af børne- og ungeydelsen. Ifølge loven skulle der have været fremsat lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Revisionsfristen blev dog udskudt til folketingsåret 2022-23 ved lov nr. 2153 af 27. november 2021. Det følger af den oprindelige lov, at der forud for revisionen vil blive gennemført en evaluering af lovens virkninger. Evalueringerne af lovens virkninger offentliggøres i løbet af 1. kvartal 2023. Evalueringerne vil ikke være gennemført i så god tid, at det vil være muligt at nå både forhandlinger og lovproces i folketingsåret 2022-23. Det foreslås derfor, at revisionen af loven udsættes i yderligere et år, hvorefter børne- og undervisningsministeren fremsætter forslag til lov om revision af loven i folketingsåret 2023-24.

Om forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv og omlægning af pesticidafgiften m.v

Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 8 fra folketingsåret 2022-23, 1. samling, og har samlet set til formål at gøre Danmark grønnere ved at bidrage til et bedre klima og miljø. Lovforslaget udmønter et element af ”Aftale om grøn skattereform” indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 8. december 2020. Det foreslås at forhøje energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med 6 kr. pr. GJ (2021-niveau). Forhøjelsen indfases fra 2023 og til 2025. Formålet er at understøtte grøn omstilling af det danske energiforbrug ved at gøre det dyrere for erhverv at anvende fossile brændsler som en del af deres virksomhed. Lovforslaget udmønter desuden en del af ”Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026” indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 10. februar 2022. Det foreslås, at pesticidafgiften omlægges for at gøre det mere attraktivt at bruge sprøjtemidler med lav belastning af miljø og sundhed. Herudover foreslås det at indføre CO2-afgift for en række varer, der i dag ikke kan opkræves CO2-afgift af. Desuden foreslås det at ligestille konkurrenceforholdene mellem de store og mindre energianlæg, der udleder NOx til luften ved afbrænding. Endelig foreslås det at genindføre en bestemmelse om afgiftspligt for overskudsvarme fra energiprodukter, der anvendes til at producere tilsvarende energiprodukter, i mineralolieafgiftsloven, som ved en lovteknisk fejl blev ophævet i 2020. Elementet har ikke været i høring. Det foreslås med visse undtagelser, at loven træder i kraft den 1. april 2023.

Om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Kongeriget Danmark og Den Franske Republik

Lovforslaget har til formål at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen indgår en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Den Franske Republik. Overenskomsten indeholder regler for, hvornår Danmark og Den Franske Republik kan beskatte indkomst, som en person eller et selskab med bopæl i den ene stat modtager fra den anden stat. Ud over regler vedrørende undgåelse af dobbeltbeskatning indeholder overenskomsten også regler, der skal forsøge at hindre international skatteunddragelse og -omgåelse, og procedurer for et udvidet samarbejde mellem landenes skattemyndigheder. Overenskomsten blev undertegnet den 4. februar 2022 i Paris. Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette sker, når dobbeltbeskatningsoverenskomsten er tiltrådt af både den danske og den franske regering.

Om styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige

Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 10, folketingsåret 2022-23, 1. samling, og udmønter dele af aftalen om "Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige”, som den daværende regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne indgik den 20. juni 2022. Der foreslås en forenklet model for lønindeholdelse, der skal udvide Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gæld fra skyldnere både under og over lavindkomstgrænsen. Desuden foreslås det, at inddrivelsesrenten nedsættes med 4 procentpoint (fra aktuelt 9,9 pct.) Videre foreslås det at indføre en ny ret og pligt-ordning for eftergivelse, så en skyldner får en lovbestemt ret til eftergivelse efter objektive kriterier. Endelig foreslås det at indføre en bagatelgrænse for inddrivelse af gæld, så Gældsstyrelsen automatisk kan afskrive gæld for skyldnere med en samlet gæld på under 200 kr. i et af inddrivelsessystemerne. Det foreslås med visse undtagelser, at loven træder i kraft den 1. marts 2023.

Om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder, øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v

Formålet med lovforslaget er at give folkekirkens lokale niveauer – særlig menighedsråd og provstiudvalg – bedre muligheder for at samarbejde og at øge gennemsigtigheden og fleksibiliteten i den lokale økonomistyring. Forslaget trækker på erfaringerne fra de forsøg, som menighedsrådene har kunnet etablere i perioden 2018-2023 i medfør af lov om forsøg i folkekirken. Den gældende folkekirkelige lovgivning tager udgangspunkt i, at menighedsrådene som altovervejende hovedregel har ansvaret for og beslutningskompetencen til at løse langt de fleste kirkelige og administrative opgaver, mens provstiudvalgene og stiftsøvrigheden som udgangspunkt alene varetager en tilsynsforpligtelse i forhold til menighedsrådenes opgavevaretagelse. Der ses imidlertid i stigende grad en interesse for at samarbejde mellem de kirkelige myndigheder på alle niveauer i folkekirken. Lovforslaget skaber derfor mulighed for at vælge at fravige nogle processer og regler for lokal økonomistyring, som i dag er lovpligtige. Med lovforslaget fjernes endvidere kravet om, at provstiudvalg og stiftsøvrigheder skal godkende underliggende niveauers regnskaber, før disse kan offentliggøres. Det vil betyde, at menighedsrådenes og provstiudvalgenes regnskaber kan offentliggøres godt et halvt år efter regnskabsårets afslutning, hvor der i dag går mere end 1 år Lovforslaget bygger som nævnt bl.a. på erfaringerne for forsøg under lov om forsøg i folkekirken og dermed bliver der nu hjemmel til flere typer samarbejder og mere fleksibilitet i regnskabs- og budgetprocesserne. Lovforslaget indeholder derfor forslag om at ophæve lov om forsøg i folkekirken med virkning fra den 1. januar 2024, idet de sidste forsøg ophører. Loven træder i kraft den 1. maj. 2023, jf. dog stk. 2.

Om dansk normaltid

Lovforslaget går ud på at sikre et passende lovgivningsmæssigt grundlag for nøjagtig måling af tid, fordi den gældende lov fra 1893 om Tidens Bestemmelse er forældet. Forslaget skal samtidig sikre overensstemmelse mellem gældende lov og gængs praksis, hvor der anvendes den koordinerede universaltid (UTC). Med lovforslaget fastsættes dansk normaltid til at følge UTC tillagt 1 time. Loven forventes at træde i kraft den 26. marts 2023.

Om at skabe bedre rammer for investeringer i udnyttelsen af geotermi til fjernvarme m.v

Med lovforslaget implementeres dele af »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020« af 22. juni 2020, »En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2« af 14. december 2021 og »Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv.« af 21. december 2021. Der indføres en bestemmelse i varmeforsyningsloven, hvorefter leveringen af opvarmet vand fra geotermiske anlæg til kollektive varmeforsyningsanlæg undtages fra prisreguleringen, hvis en række betingelser er opfyldt. Desuden foreslås det, at overskydende CO2-kvoter, opnået ved statslig støttet CO2-fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse, kan overføres til statsligt støttede CO2-fangstenheder. Endelig foreslås det, at overskydende, dvs. sparede, gratis tildelte CO2-kvoter, hvor overskuddet af gratis CO2-kvoter er opstået ved statslig støttet CO2-fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse, skal overføres til den støttede CO2- fangstenhed, som skal lade værdien indgå i beregningen af støttebeløbet med henblik på at finansiere CO2-fangsten. Det foreslås, at loven træder i kraft den 10. marts 2023. Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. 36 (folketingsåret 2022-23, 1. samling), der blev fremsat af den tidligere regering (Socialdemokratiet) den 5. oktober 2022, dog med den justering, at geotermioperatørens forpligtelse til at anmelde omkostninger til Forsyningstilsynet ikke er en årlig forpligtelse, men alene er en pligt til at anmelde oplysninger til brug for Forsyningstilsynets analyser.

Om en opfølgning på klimaaftalen om grøn strøm og varme fra juni 2022 og klimaaftalen for energi og industri m.v. fra juni 2020

Lovforslaget indebærer for det første, at den nuværende støttemodel for forsøgsvindmøller ændres fra driftsstøtte til investeringsstøtte, og det giver desuden ministeren bemyndigelse til at give investeringsstøtte efter 2024 og bemyndigelse til at give investeringsstøtte fra 2023 til forsøgsvindmøller på hav. Det følger af »Aftale om grøn strøm og varme 2022« af 25. juni 2022. For det andet indebærer forslaget en udvidelse af hjemmelen til at afholde udbud af støtte til produktion af ptx, så klima-, energi- og forsyningsministeren herudover får hjemmel til at afholde udbud af støtte til anvendelse af ptx. For det tredje ønsker man med lovforslaget at tilpasse anvendelsesområdet for VE-ordningerne til VE-anlæg, der ikke nettilsluttes (VE-anlæg i ødrift). Anvendelsesområdet for værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og den grønne pulje tilpasses således, at ordningerne kommer til at omfatte solcelleanlæg i ødrift (efter gældende ret er anvendelsesområdet utilsigtet afgrænset til solcelleanlæg, der nettilsluttes). Anvendelsesområdet for garantifonden tilpasses således, at det sikres, at garantifonden ikke finder anvendelse på VE-anlæg i ødrift. Lovforslaget indebærer for det fjerde en præcisering af klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at føre tilsyn med forundersøgelses-, etablerings- og elproduktionstilladelser til elproducerende anlæg på havet. For det femte sker der en præcisering af reglerne om pristillæg og en eksplicitering af Energistyrelsens adgang til at foretage modregning i pristillæg (som negativt pristillæg) for produktion af elektricitet ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2023. Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. 37 (folketingsåret 2022-23, 1. samling), der blev fremsat af den tidligere regering (Socialdemokratiet) den 5. oktober 2022.

Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen