Sager

Om Folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57

Folketingsbeslutningen betyder, at Folketinget giver sit samtykke til, at den tidligere rejste tiltale mod medlem af Folketinget Morten Messerschmidt for overtrædelse af straffeloven fastholdes. Folketinget meddelte ved folketingsbeslutning af 27. april 2021 samtykke til tiltalerejsningen. På grund af folketingsvalget den 1. november 2022 har et fornyet samtykke imidlertid været påkrævet, hvis straffesagen skulle kunne fortsætte.

Om forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023

Med lovforslaget ønskes det, at man forlænger muligheden for udbetaling af det midlertidige børnetilskud, indtil aftalen om et nyt kontanthjælpssystem træder i kraft. Det midlertidige børnetilskud er et skattefrit tilskud og ydes til forældre, som er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Lovforslaget følger af ”Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene” fra juni 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Med aftalen blev partierne enige om en række justeringer af kontanthjælpssystemet samt at forlænge det midlertidige børnetilskud indtil ikrafttrædelsen af de nye regler. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023. Dermed vil forlængelsen træde i kraft i umiddelbar forlængelse af de gældende reglers virkningsperiode, der udløber den 31. december 2022. Enhedslisten fremsætter lovforslaget, der er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 21, folketingsåret 2022-23, 1. samling, (Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023)). Enhedslisten genfremsætter lovforslaget med henblik på, at lovforslaget kan blive behandlet og vedtaget af Folketinget, således at det kan træde i kraft den 1. januar 2023 som også forudsat i L 21.

Om betænkning og indstilling om folketingsvalget den 1. november 2022

Udvalgets betænkning og indstilling indeholdt en gennemgang af valgene til Folketinget i Danmark, i Grønland og på Færøerne på grundlag af det fremsendte materiale fra Indenrigs- og Boligministeriet. For valget i Danmarks vedkommende indeholdt betænkningen og indstillingen en gennemgang af ministeriets redegørelse vedrørende stemmesedler, valgbøger, fejl eller mangler ved valgbøgernes førelse og de i valgbøgerne tilførte bemærkninger. De 26 klager, der forelå vedrørende valghandlingen, blev gennemgået. Ingen af klagerne gav anledning til ændringer i de foretagne valg. Med Folketingets vedtagelse af indstillingen godkendtes valgene og de valgte kandidater.

Om forbedring af og øget fleksibilitet i børneopsparingsordningen

Beslutningsforslaget går ud på at forbedre børneopsparingssystemet med det formål at øge fleksibiliteten og forbedre mulighederne for opsparing og investering.

Orienterende aktstykke om afslutning af UIM's it-projekt om Øget brug af biometri

Aktstykke om køb af Odinsvej 9, 2600 Glostrup

Aktstykke om internationale rekrutteringspartnerskaber

Aktstykke om delaftale om overgang til ny kvælstofreguleringsmodel

Om ophævelse af undtagelsen for dyrehold i naturnationalparker fra centrale bestemmelser i dyrevelfærdsloven

Forslaget pålægger regeringen at ophæve § 20 a i dyrevelfærdsloven, så dyr i naturnationalparker omfattes af de samme krav om omsorg og tilsyn som øvrige dyrehold.

Aktstykke om AFIS

Aktstykke om koncert der sætter fokus på vigtigheden af kunst og kultur i Grønland

Om fritagelse af nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport m.v

Det foreslås med lovforslaget, at nulemissionspersonbiler anvendt til erhvervsmæssig persontransport fritages for CO2- ejerafgift og grøn ejerafgift på samme måde som benzin og dieseldrevne taxier m.v. Vurderingen er, at det ikke har været hensigten, at disse biler skulle være omfattet af afgifterne. Afgifter for nulemissionspersonbiler anvendt til erhvervsmæssig persontransport ikke er blevet opkrævet siden den 1. januar 2016. Derfor foreslås det, at ændringen får tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2016, så der ikke skal ske efteropkrævning. Det foreslås endvidere, at den energi, der anvendes til CO2-fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring, tilføjes listen over procesformål i energiafgiftslovene. Denne energi vil dermed blive omfattet af procesafgiftssatsen. Formålet er at skabe klarhed om den afgiftsmæssige behandling af energi anvendt til CO2-fangst og sikre ensartede vilkår for virksomheder, der fanger CO2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Om udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer

Det foreslås med lovforslaget at udskyde indfasningen af en højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer, så den effektive sats fastholdes på 60 pct. og den afgiftsfri grænse fastholdes på ca. 419.300 kr. i 2026. Udskydelsen af indfasningen af højere registreringsafgift for elbiler er en udmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2026 og skal understøtte den fortsatte udbredelse af elbiler i Danmark. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Om forhandlinger om rammerne for fremtidens bæredygtige virksomheder

Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om rammerne for fremtidens bæredygtige virksomheder. Forhandlingerne skal adressere virksomhedernes rolle i de økologiske kriser, som vi står over for, og skabe rammerne for, at danske virksomheder kan styrke de økologiske systemer og holde sig inden for de planetære grænser, og dermed gøre virksomhederne til centrale aktører i sikringen af en grøn retfærdig fremtid.

Om frakendelse af førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet, skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet m.v

Lovforslaget udmønter Aftale om frakendelse af førtidspension og skærpelse af karantæneordning på baggrund af alvorlig kriminalitet, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik den 18. juni 2025. Lovforslaget indebærer, at personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetslig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse for banderelateret kriminalitet, visse typer kriminalitet relateret til fremmedkrigere, grov narkokriminalitet, og særlig grov økonomisk kriminalitet, skal frakendes deres førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, og at de ikke skal have ret til få pensionen tilkendt i en 5-årig periode efter udstået straf. Det foreslås også at udvide og forlænge de eksisterende karantæneordninger i ydelsessystemet for bandekriminelle, fremmedkrigere og personer, der begår vold mod børn i nære relationer. Karantæneordninger skal også omfatte visse former for grov økonomisk kriminalitet og grov narkokriminalitet, og karantæneordningerne bliver forlænget fra 3 til 5 år. Folketinget vedtog ved 2. behandling ændringsforslaget til lovforslag bl.a. på baggrund af Aftale om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager m.v. indgået den 17. december 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti). Med aftalen blev aftalt at udvide antallet af straffebestemmelser, der skal medføre frakendelse og karantæne. Med vedtagelsen af ændringsforslagene vil der således kunne frakendes førtidspension, seniorpension og tidlig pension og gives karantæne i ydelsessystemet for yderligere straffebestemmelser, f.eks. voldtægt, grov vold og manddrab. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2026. Personer, der bliver dømt for strafferetlige forhold, der er omfattet af lovforslaget, bliver omfattet af de foreslåede ordninger, hvis forholdet er begået den 1. marts 2026 eller senere. For forhold, som er begået før den 1. marts 2026, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Om udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer m.v

Det foreslås at udskyde indfasningen af en højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer, så den effektive sats fastholdes på 60 pct. og den afgiftsfri grænse fastholdes på ca. 419.300 kr. i 2026. Udskydelsen af indfasningen af højere registreringsafgift for elbiler er en udmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2026 og skal understøtte den fortsatte udbredelse af elbiler i Danmark. Det foreslås derudover, at nulemissionspersonbiler anvendt til erhvervsmæssig persontransport fritages for CO2- ejerafgift og grøn ejerafgift på samme måde som benzin og dieseldrevne taxier m.v. Vurderingen er, at det ikke har været hensigten, at disse biler skulle være omfattet af afgifterne. Afgifter for nulemissionspersonbiler anvendt til erhvervsmæssig persontransport ikke er blevet opkrævet siden den 1. januar 2016. Derfor foreslås det, at ændringen får tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2016, så der ikke skal ske efteropkrævning. Det foreslås endvidere, at den energi, der anvendes til CO2-fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring, tilføjes listen over procesformål i energiafgiftslovene. Denne energi vil dermed blive omfattet af procesafgiftssatsen. Formålet er at skabe klarhed om den afgiftsmæssige behandling af energi anvendt til CO2-fangst og sikre ensartede vilkår for virksomheder, der fanger CO2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Om indførelse af national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud m.v

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om sundhedsreform 2024, som blev indgået den 15. november 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Lovforslaget indfører en national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, der bliver fastlagt af Sundhedsstyrelsen som inddrager relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg. Formålet er, at det almenmedicinske tilbud i højere grad skal afspejle sundhedsvæsenets aktuelle behov og levere mere ensartet, høj kvalitet på tværs af tilbuddet uanset klinikform og geografisk placering og under hensyn til den strategiske sundhedsplanlægning i det samlede sundhedsvæsen. Lovforslaget giver hjemmel til ny aftale for alment praktiserende læger, der omhandler vilkår og økonomi, og som har afsæt i den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse og basisfunktion. Lovforslaget giver hjemmel til, at regionsrådet kan indgå lokale aftaler med de almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker, for at understøtte og sikre regionsrådets planlægningskompetence og et større lokalt råderum for at tilpasse opgaveløsningen efter lokale behov. Lovforslaget indebærer, at honorarstrukturen for alment praktiserende læger bliver differentieret med udgangspunkt i den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud. Regionsrådet skal forhåndsgodkende en speciallæge i almen medicin ved køb af et ydernummer. Forhåndsgodkendelsen skal foretages på baggrund af en udtømmende liste af saglige, objektive og transparente kriterier. Formålet er at sikre, at ejerlægen i praksis kan og vil overholde og efterleve aftale om vilkår for alment praktiserende læger og øvrige regler for praksisdriften, samt sikre, at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med ydernumre. Regionsrådet får kompetence til at følge op på nationale krav overfor de almenmedicinske tilbud og kan træffe afgørelser over for de privatpraktiserende læger i de almenmedicinske tilbud, hvis en læge misligholder aftaler eller overtræder de nationale krav til de almenmedicinske tilbud. Der bliver etableret et uafhængigt praksisklagenævn til at behandle klager fra læger i de almenmedicinske tilbud over bl.a. afgørelser fra regionsrådet.

Tidligere fortroligt aktstykke C af 12. oktober 2023 om SAS

Om at arbejde for, at Irans Revolutionsgarde sættes på EU’s terrorliste

Med forslaget pålægges regeringen at arbejde for, at Irans Revolutionsgarde sættes på EU’s terrorliste. Det vil betyde, at det bliver ulovligt at være en del af gruppen, deltage i dens møder og bære dens emblem i offentligheden. Det er forslagsslagsstillernes opfattelse, at grundlaget for at sætte Irans Revolutionsgarde på EU᾽s terrorliste er til stede med en afgørelse afsagt af Düsseldorfs højere regionale domstol.

Aktstykke om pulje til støtte af innovationsinitiativer i rammen af Ukrainefonden

Orienterende aktstykke om ændret indregning af 4. kvartal for ATP- og OP-bidrag

Aktstykke om tilgængelighedsforanstaltninger

Aktstykke om udvidelse af morgensangspuljen

Om opkrævning af køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter og forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af vejafgiftsloven m.v

Formålet med lovforslaget er at sikre efterlevelse af reglerne om den kilometerbaserede vejafgift, som blev indført ved lov i juni 2023. Med lovforslaget får Sund & Bælt Holding A/S således mulighed for at nægte udenlandske køretøjer passage ved faste forbindelser, hvis der til køretøjet er knyttet endelig afgjorte og forfaldne køretøjsrelaterede kontrolafgifter eller tidligere har benyttet forbindelserne uden retmæssig betaling. Derudover indeholder lovforslaget en forhøjelse af bødestørrelsen for overtrædelse af vejafgiftslovens regler. Loven trådte i kraft den 1. juli 2025.

Om at hæve maksimumsbeløbet for alment byggeri

Forslagets formål er at hæve maksimumsbeløbet for alment boligbyggeri i hovedstadskommuner og Aarhus Kommune hurtigst muligt og inden udgangen af 2025. Forslagsstillerne mener, at et højere maksimumbeløb vil bidrage til opførelsen af flere almene boliger.

Om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau

Formålet med lovforslaget er at implementere Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/2259 (NIS 2-direktivet) for størstedelen af de sektorer, der er omfattet af NIS 2-direktiets anvendelsesområde, med undtagelse af tele-, energi- og finanssektorerne. Med lovforslaget lægges der op til, at NIS 2-direktivet minimumimplementeres i overensstemmelse med regeringens principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Lovforslaget fastsætter bl.a. krav om foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici, herunder f.eks. politikker for risikoanalyse, underretningspligter ved bl.a. væsentlige hændelser og tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger.

Om kritiske enheders modstandsdygtighed

Formålet med dette lovforslag er at implementere Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2022/5557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet) for samtlige af de sektorer, der er omfattet af direktivet, med undtagelse for energisektoren. Med lovforslaget styrkes modstandsdygtigheden hos kritiske enheder, som leverer tjenester, der er afgørende for samfundets funktioner. Lovforslaget fastsætter bl.a. regler om identifikation af kritiske enheder, krav om modstandsdygtighedsforanstaltninger for kritiske enheder, baggrundskontrol af personer i kritiske enheder og tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger. Identifikationen af kritiske enheder foretages på baggrund af en national strategi og risikovurdering, som ifølge direktivet skal foreligge senest den 17. januar 2026.

Om sikkerhed og beredskab i telesektoren

Formålet med lovforslaget er at implementere Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/2259 (NIS 2-direktivet) for telesektoren. Der eksisterer allerede regulering af informationssikkerhed og beredskab i telesektoren, og med lovforslaget lægges der op til, at implementeringen af NIS 2-direktivet for telesektoren sker ved, at dele af den gældende regulering videreføres i dette lovforslag, og at lov om sikkerhed i net og tjenester ophæves. Lovforslaget fastsætter bl.a. nye regler om foranstaltninger til styring af sikkerhedsrisici, nye oplysnings- og underretningspligter vedrørende bl.a. væsentlige hændelser og nye tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger. Samtidig videreføres bl.a. de gældende nationale særregler om beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer og sikkerhedsgodkendelser.

Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager

Lovforslaget har til formål at styrke retssikkerheden i sager med grønlandske familier i Danmark. Lovforslaget skal således bidrage til at sikre, at der i oplysningsgrundlaget i igangværende anbringelser og i sager, hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, er taget hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til grønlandsk sprog og kultur. Med lovforslaget oprettes en særlig enhed med ekspertise i grønlandske forhold under den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen. Lovforslaget forpligter kommunerne til at anvende enheden i sager, hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung i en familie, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland. Den særlige enhed i VISO vil desuden få til opgave at gennemgå igangværende anbringelser i sådanne grønlandske familier, hvor der er eller må antages at have været anvendt standardiserede psykologiske test, som ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur. Enheden skal i disse sager udarbejde en sammenfattende vurdering til kommunen til brug for kommunens eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om sagen skal genoptages.

Orienterende aktstykke om POLmedia