Folketingsmonitor

Folketinget · 3.045 danske sager

Sager

Lovforslag, beslutningsforslag, aktstykker og forespørgsler fra Folketingets åbne data, nyeste først. EU-Kommissionens forslag ligger under en særskilt fane.

  1. Aktstk. 44 Aktstykke

    Aktstykke om betaling for udvikling af COVID-19 vaccine (Bavarian Nordic)

    Tiltrådt

  2. Aktstk. 39 Aktstykke

    Aktstykke om fordyrelse af restaurering og nybyggeri på Lakajgården

    Tiltrådt

  3. Aktstk. 38 Aktstykke

    Aktstykke om Klimaaftale om mere grøn strøm og varme

    Tiltrådt

  4. Aktstk. 37 Aktstykke

    Aktstykke om kompensationsordningen

    Tiltrådt

  5. Aktstk. 36 Aktstykke

    Aktstykke om julehjælp

    Tiltrådt

  6. Aktstk. 35 Aktstykke

    Aktstykke om AUB-ydelser

    Tiltrådt

  7. Aktstk. 32 Aktstykke

    Aktstykke om kompensation for mindreindtægt fra EU’s genopretningsfacilitet, som følge af lavere tildeling fra EU til Danmarks genopretningsplan

    Tiltrådt

  8. Aktstk. 34 Aktstykke

    Aktstykke om merudgifter til flygtningemodtagelse under udviklingsbistanden i 2022

    Tiltrådt

  9. Aktstk. 33 Aktstykke

    Aktstykke om ekstraordinært tilskud til trafikselskaberne som følge af Covid-19

    Tiltrådt

  10. Aktstk. 31 Aktstykke

    Aktstykke om udmøntning af udviklingsbistanden 2022

    Tiltrådt

  11. Aktstk. 30 Aktstykke

    Aktstykke om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark

    Tiltrådt

  12. Aktstk. 29 Aktstykke

    Aktstykke om etablering og drift af EU-nødlager af værnemidler i Danmark og kompensation for udgifter til test og indkøb af værnemidler mv. i 2022

    Tiltrådt

  13. L 9 Lovforslag

    Om ændring af beskikkelsesperioden for DR's bestyrelse

    Ifølge forslaget forlænges beskikkelsesperioden for DR’s bestyrelse, som blev beskikket i perioden fra 1. januar 2019 til 31. december 2022, med yderligere 2 år, således at der kan igangsættes et udvalgsarbejde med henblik på at fremlægge forslag til en ny udpegningsmodel for DR’s bestyrelse. Formålet med forlængelsen af den siddende bestyrelses beskikkelsesperiode er at sikre, at der er kontinuitet og stabilitet i DR᾽s øverste ledelse, mens der pågår et udvalgsarbejde. Derudover præciseres den gældende praksis angående udskiftninger i bestyrelsen inden for beskikkelsesperioden. Forslaget har til formål at gennemføre et element i ”Medieaftale for 2022-2025: Den demokratiske samtale skal styrkes”, som blev indgået den 21. maj 2022 af den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 28. december 2022.

    Stadfæstet

  14. L 6 Lovforslag

    Om deltagelse i CO2-lagringsaktiviteter

    Forslaget indebærer, at Nordsøfonden kan og skal deltage i alle licenser og aktiviteter vedrørende lagring af CO2 i Danmark. Formålet er at understøtte udviklingen af CO2-fangst, -transport og -lagring i Danmark. Der gives hjemmel til, at Nordsøfonden kan oppebære indtægter fra sin andel af CO2-lagringsaktiviteterne, der som udgangspunkt er fastsat til 20 procent, i tillæg til indtægter fra salg af andele af olie- og gasproduktion og tariffer. Forslaget udmønter desuden en del af aftalen om »Rammevilkår for CO2-lagring i Danmark – Opfølgning på Danmarks CCS-strategi« fra juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Det forslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

    Stadfæstet

  15. L 10 Lovforslag

    Om administration af den fælles landbrugspolitik m.v

    Forslaget samler lovgrundlaget til supplering af Den Europæiske Unions forordninger om den fælles landbrugspolitik m.v. i Danmark i én lov. Det forslås, at den nye hovedlov udformes som en bemyndigelseslov, der skal gøre det muligt at fastsætte supplerende regler og tilpasse dansk ret til ændringer af den fælles landbrugspolitik. Forslaget bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at fastsætte regler om konkrete støtteordninger. Det giver endvidere ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for at gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte klimalavbundsprojekter. Forslaget indebærer desuden en række bemyndigelser til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter på deres respektive områder, der har til formål at sikre hjemmelsgrundlaget til at udmønte »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug« fra oktober 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 43 (2022-2023, 1. samling), dog med visse ændringer af primært sproglig, lovteknisk og redaktionel karakter. Forslaget indeholder en solnedgangsklausul, der indebærer, at loven automatisk ophæves den 1. juli 2023, med mindre loven forinden forlænges. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

    Stadfæstet

  16. L 8 Lovforslag

    Om regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO2-lagring m.v

    Forslaget har til formål at skabe rammer for etablering af en brintinfrastruktur i Danmark, der skal understøtte den grønne omstilling og udviklingen af PtX. Forslaget medfører også, at Energinet kan samle systemansvaret for gas og el i ét selskab, og at der kan fastsættes indtægtsrammer for transmissionssystemejeren og systemoperatøren på gasområdet. Endvidere gives ministeren mulighed for at beslutte virkningstidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-selv-regulering – regulering som tilsiger, at virksomhedens indtægter og omkostninger skal balancere, og at lovgivningen sætter grænser for overskuddet – til en indtægtsrammeregulering. Derudover gives Energinet hjemmel til at varetage lagring af CO2 i Danmark på lige fod med andre CO2-lageraktører. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

    Stadfæstet

  17. L 5 Lovforslag

    Om udskydelse af solnedgangsklausuler og ophævelse af kadence for samlede udbudsrunder

    Forslaget udmønter ”Aftale om 1-årig forlængelse til 2023 af trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2022)”, som den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter indgik den 30. september 2022. I aftalen blev parterne enige om at videreføre en række initiativer fra VEU-trepartsaftalen af den 29. oktober 2017, der skal understøtte et stærkere voksen-, efter- og videreuddannelsessystem. Forslaget indebærer, at de i lov nr. 1693 af 26. december 2017, lov nr. 1701 af 27. december 2018 og lov nr. 2593 af 28. december 2021, fastsatte solnedgangsklausuler udskydes med et år, så de lovbundne midlertidige ordninger forlænges indtil udgangen af 2023. Forslaget indebærer endvidere, at kravet om, at de samlede udbudsrunder på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet skal afholdes med højst 4 års mellemrum, ophæves i forlængelsesperioden, så der ikke i 2023 skal afholdes udbudsrunder. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2023.

    Stadfæstet

  18. L 7 Lovforslag

    Om udmøntning af CCUS-puljer og mulighed for kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser

    Med forslaget muliggøres, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 til brug for udmøntning af CCUS-puljen (Carbon, Capture, Utilisation and Storage). Desuden indebærer lovforslaget, at kommunalt ejede el- og varmeforsyningsvirksomheder, herunder affaldsforbrændings- og biomasseanlæg, kan deltage i de forslåede udbud. Det vil være kommunerne, herunder den kommunalt ejede virksomhed, der får mulighed for at hæfte økonomisk for hele værdikæden, da det er en forudsætning for at kunne indgå en kontrakt med staten om tildeling af støtte fra CCUS-puljen. Det er kommunalbestyrelsen, som på et møde skal træffe beslutningen om at forpligte sig økonomisk i forbindelse med en kommunalt ejet virksomheds kontraktindgåelse med staten. Lovforslaget gennemfører dele af »Klimaaftale for energi og industri mv.« af 22. juni 2020, dele af »En køreplan for lagring af CO2 – Første del af en samlet CCS-strategi« af 30. juni 2021, dele af »En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 – Anden del af en samlet CCS-strategi« af 14. december 2021 og dele af »Rammevilkår for CO2-lagring i Danmark – Opfølgning på Danmarks CCS-strategi« af 21. juni 2022. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

    Stadfæstet

  19. L 11 Lovforslag

    Om forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort

    Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. 47 fra folketingsåret 2022-2023 1. samling. Med forslaget ønskes forsøgsperioden for det sociale frikort forlænget med 6 måneder. Dette vil gøre det muligt at sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og virksomheder samt yderligere implementering af ordningen i landets kommuner. Frikortet har til formål at understøtte, at de mest udsatte borgere i samfundet gives bedre muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber. Det foreslås i forlængelse heraf, at der i første kvartal af 2023 skal foretages kontrol af alle frikort for at sikre, at borgerne fortsat er i målgruppen, hvormed risikoen for misbrug af ordningen og forskelsbehandling mellem borgerne mindskes. Det foreslås, at forsøgsperioden kun forlænges med 6 måneder i stedet for 2 år, som i L 47, da lovforslaget behandles som et hasteforslag. Lovforslaget udmønter dele af »Aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024«, samt aftalen fra april 2022, indgået af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance samt Kristendemokraterne, om at videreføre ordningen med et socialt frikort i 2023 og 2024. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

    Stadfæstet

  20. L 4 Lovforslag

    Om nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v. og fastholdelse af loft over investorfradraget

    Den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 21. januar 2022 aftalen "En ny reformpakke for dansk økonomi”. Blandt initiativerne i aftalen var en nedsættelse af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. for nye investeringer i bygninger og installationer den 1. januar 2023 eller senere. Den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 10. oktober 2020 ”Aftale om en ny ret til tidlig pension”. Det foreslås som et finansieringselement, at loftet over investorfradraget fra og med 2023 vil være uændret i forhold til det nuværende niveau. Investorfradraget vil derfor fortsat gælde for investeringerne op til 400.000 kr. for direkte investeringer og 125.000 kr. for indirekte investeringer. Der er tale om en uændret genfremsættelse af den del af lovforslag nr. L 9, der vedrører nedsættelsen af afskrivningssatsen for bygninger m.v., samt den del af lovforslag nr. 7, der vedrører loft over investorfradraget. De foreslåede ændringer har således været i normal høring inden fremsættelsen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

    Delt

  21. L 2 Lovforslag

    Om midlertidig bevillingslov for finansåret 2023

    Da forslag til finanslov for 2023 ikke forventes færdigbehandlet inden finansårets begyndelse, skal der efter grundlovens § 45, stk. 2, fremsættes forslag til en midlertidig bevillingslov for det kommende finansår. Formålet med lovforslaget er at skabe det fornødne grundlag for, hvad der i tidligere sprogbrug blev betegnet som statshusholdningens uforstyrrede førelse. Det forudsættes i overensstemmelse med eksisterende bevillingspraksis, at indtægter kan modtages og udgifter afholdes med udgangspunkt i bevillingsniveauet i 2022.

    Stadfæstet

  22. L 3 Lovforslag

    Om forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger m.v

    Med lovforslaget foreslås det at forlænge virkningen af 2020-vurderinger for ejerboliger, så vurderingerne ikke kun skal danne grundlag for opkrævning af ejendomsskatter i 2021 og 2022, men også i 2023, samt en række justeringer i tilknytning hertil. Forslaget er nødvendigt for, at Skatteforvaltningen kan løfte sine opgaver og følge den samlede tidsplan for udsendelse af ejendomsvurderinger. Det skal medvirke til, at der tidligere opnås en normalsituation, hvor ejendomsvurderingerne kan udsendes, inden de skal bruges som beskatningsgrundlag, så behovet for efterreguleringer af ejendomsejernes ejendomsskatter reduceres. Der foreslås derudover en udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til af egen drift at revidere en 2020-/2021-vurdering, der er foretaget på et fejlagtigt grundlag, når ejeren på grund af fejl i deklarationsprocessen eller lignende fejl ikke har kunnet komme med bemærkninger til vurderingen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

    Stadfæstet

  23. Aktstk. 28 Aktstykke

    Aktstykke om Banedanmarks merudgifter til infrastrukturenergi

    Tiltrådt

  24. B 8 Beslutningsforslag

    Om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære islamisk tørklæde i grundskolen

    Forslaget skal forbyde elever og ansatte at bære islamisk tørklæde i den danske grundskole. Forbuddet skal omfatte elever og ansatte i folkeskolen, friskoler, privatskoler og kostskoler. Hvis regeringen som led i sine undersøgelser finder, at forslaget ikke kan gennemføres inden for Danmarks internationale forpligtelser, skal regeringen i stedet fremsætte lovforslag, der forbyder elever i den danske grundskole at bære det islamiske hovedtørklæde og/eller forbyder elever og ansatte i den danske grundskole at bære religiøs hovedbeklædning og/eller forbyder elever i den danske grundskole at bære religiøs hovedbeklædning.

    2. beh./Forkastet

  25. B 7 Beslutningsforslag

    Om en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser frem mod 2030

    Forslaget skal sikre, at regeringen udarbejder en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser i Danmark frem mod 2030. Strategien skal indeholde klare mål og tidsfrister for opfyldelse af målene og være udarbejdet inden den 1. juni 2023.

    2. beh./Forkastet

  26. F 1 Forespørgsel

    Om at anlægge et annullationssøgsmål om EU-direktivet om mindstelønninger

    Tilbagetaget

  27. B 5 Beslutningsforslag

    Om iværksættelse af en uvildig advokatvurdering af, om der er juridisk grundlag for, at en eller flere af de i Minkkommissionens beretning involverede ministre tiltales ved Rigsretten

    Forslaget handler om, at der skal iværksættes en uvildig advokatvurdering af, om der er juridisk grundlag for, at en eller flere af de ministre, der var involveret i Minkkommissionens beretning fra juni 2022, tiltales ved Rigsretten.

    2. beh./Forkastet

  28. B 6 Beslutningsforslag

    Om ligestilling af mandlige ofre for partnervold

    Forslaget skal sikre, at mænd får et retskrav på midlertidigt ophold i boformer efter serviceloven, når de har været udsat for vold, trusler om vold eller en tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Formålet er at sikre mænd den samme ret, som kvinder har efter servicelovens § 109. Under opholdet skal mændene kunne være ledsaget af deres børn og have krav på at modtage den nødvendige støtte.

    Bortfaldet

  29. B 3 Beslutningsforslag

    Om mulighed for at stille folketingsspørgsmål til ministre vedrørende forhold under deres tidligere ministerembeder

    Folketingsbeslutningen indebærer, at der skal gives mulighed for at stille spørgsmål i Folketinget til ministre også vedrørende handlinger og udtalelser under de pågældendes tidligere ministerembeder. Dette vil være en ændring i forhold til gældende regler, hvorefter der alene kan stilles spørgsmål i Folketinget til ministre vedrørende deres aktuelle ressortområder.

    2. beh./Forkastet

  30. B 4 Beslutningsforslag

    Om opfølgning på visse af EU-reformgruppens anbefalinger og ændring af Færøudvalgets og Grønlandsudvalgets retsgrundlag

    Med folketingsbeslutningen ønskes der foretaget visse ændringer af Folketingets forretningsorden til gennemførelse af nogle af anbefalingerne fra den såkaldte EU-reformgruppe vedrørende Folketingets behandling af EU-sager. Bl.a. indføres der i forretningsordenen en generel bestemmelse om, at Folketingets udvalg behandler EU-sager inden for deres sagsområder, og at Europaudvalgets medlemmer gives mulighed for at deltage i møder i de øvrige udvalg om EU-sager. Endvidere ændres Færøudvalgets og Grønlandsudvalgets retsgrundlag, så disse udvalg fremover vil være stående udvalg nedsat i medfør af Folketingets forretningsorden frem for i medfør af to særskilte folketingsbeslutninger.

    2. beh/Vedtaget