Sager

Om at løfte folkesundheden

Om at fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027

Det foreslås at pålægge regeringen at fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 og frem.

Om forhandlinger om næste fase i etableringen af en fast vejforbindelse over Kattegat

Forslaget pålægger regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om næste fase i arbejdet med en fast vejforbindelse over Kattegat. Formålet er at sikre, at et opdateret og tilstrækkeligt grundlag for at træffe beslutning om projektets realisering er på plads i god tid, så nødvendige politiske prioriteringer kan indgå i en kommende infrastrukturplan.

Aktstykke om udmøntning af tilskud til Gruppen Paty

Aktstykke om igangsættelse af projekter i støjpuljen for 2025

Om præcisering af BPA-ordningen

Forslaget skal sikre, at borgere med en BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance) har ret til, at deres personlige BPA-hjælpere kan yde en helhedsorienteret hjælp, herunder udføre lette sundhedsopgaver, som andre borgere uden funktionsnedsættelse selv ville kunne varetage.

Aktstykke om udmøntning af projekter i Land og by-puljen 2025

Aktstykke om indkøb af nye S-tog

Om genoptagelse og finansiering af efteruddannelsen for danske lærere i holocaustundervisning ved Yad Vashem i Israel

Forslaget vil genoptage og finansiere et program, hvor danske lærere efteruddannes i holocaustundervisning ved Yad Vashem i Israel.

Tidligere fortroligt orienterende aktstykke M af 22. juni 2005 om Galathea 3 ekspeditionen

Tidligere fortroligt aktstykke B af 17. december 2003 om tilskud til Bioteknologisk Institut

Tidligere fortroligt aktstykke H af 24. maj 2006 om Syddansk Universitets anvendelse af gave i forbindelse med byggeri i Sønderborg

Om indførelse af klagefrister til Det Psykiatriske Patientklagenævn

Lovforslaget indebærer, at der indføres klagefrister for klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn, med henblik på som udgangspunkt at ensrette klagefristerne for klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn med klager til Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Tvangsbehandlingsnævnet. Lovforslaget er den ene del af det oprindelige lovforslag L86, som er blevet delt.

Om øget anvendelse af kropsscannere, metaldetektorer og kropsvisitation, private vagter i psykiatrien m.v

Lovforslaget indebærer, at der i lov om tvang i psykiatrien m.v. etableres hjemmel til at anvende karmscannere (metaldetektorer) på psykiatriske afdelinger, ambulatorier og akutmodtagelser, kropsscannere på ambulatorier og akutmodtagelser, kropsvisitation af patienter, hvis kropsscanneren eller karmscanneren giver udslag på afdelinger, ambulatorier og akutmodtagelser, at der kan stilles vilkår om anvendelse af kropsscannere, metaldetektorer og kropsvisitation for retspsykiatriske patienter efter udgang, og hjemmel til at anvende private vagter eller sikkerhedspersonale. Denne del af forslaget er en udmøntning af dele af Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, indgået mellem regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Danske Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Ud over initiativerne fra denne aftale indebærer lovforslaget, at der på Sikringsafdelingen i tidsbegrænsede perioder kan anvendes kamerakig på patientstuer, hvis det er nødvendigt for at afværge at en patient udsætter sit helbred for meget alvorlig eller livstruende skade og samtidig indføres adgang til at klage over anvendelse af kamerakig til Det Psykiatriske Patientklagenævn og Det Psykiatriske Ankenævn. Lovforslaget er den ene del af det oprindelige lovforslag L86, som er blevet delt.

Om en revision af hundeloven

Formålet med beslutningsforslaget er at få nedsat en kommission, der kan analysere udfordringerne med den eksisterende hundelov og foreslå ændringer, der skaber større retssikkerhed for hunde og deres ejere i forhold til, hvornår en hund er en forbudt race. Samtidig er det forslagsstillers ønske, at hundeloven implementeres ens over hele landet, og at der gøres op med den gældende praksis om at sætte hunde i pension i lange perioder.

Aktstykke om salg af Brødsgård

Aktstykke om moderniseringsprojekt af Holmens Kanal 42

Om, hvorvidt udgifter til folkeskolen bør følge samfundets generelle velstandsudvikling

Om, hvorvidt udgifter til folkeskolen bør følge samfundets generelle velstandsudvikling

Om, hvorvidt udgifter til folkeskolen bør følge samfundets generelle velstandsudvikling

Om at styrke beskyttelsen af personer, der forsøger eller har forsøgt at bryde med en partner med tilknytning til rocker- og bandemiljøer

Forslaget indebærer, at regeringen pålægges at fremsætte et lovforslag, der skal sikre en styrket beskyttelse og sammenhængende indsats for personer, der er i høj sikkerhedsrisiko, fordi de forsøger eller har forsøgt at bryde med en partner med tilknytning til rocker- eller bandemiljøer.

Om forhøjelse af rykkergebyrer ved told- og skatteforvaltningens opkrævning af visse skatter og afgifter m.v

Lovforslaget har til formål at udmønte dele af "Flerårsaftale om skattevæsenets økonomi for 2023-2027", som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet den 13. juni 2023. Aftaleparterne er den 14. november 2025 blevet enige om et nyt finansieringsforslag om opregulering af rykkergebyr med henblik på at udligne den manglende finansiering af flerårsaftalen vedrørende 2026-2027. I dag pålægges der et rykkergebyr på 65 kr. ved for sen betaling af visse skatter og afgifter. Gebyret er uændret siden 1992, og den reale værdi af gebyret er derfor udhulet markant. Det foreslås at regulere gebyret for opkrævning af visse skatter og afgifter til 2026-niveau, hvorved gebyret fastsættes til 160 kr. Herudover foreslås det at lovfæste en beløbsmæssig bagatelgrænse for, hvornår der rykkes for en virksomheds skatte- og afgiftsgæld, når virksomheden i forvejen har gæld under inddrivelse. I lyset af forhøjelsen af rykkergebyret foreslås det, at bagatelgrænsen lovfæstes og forhøjes til 200 kr. Det foreslås desuden bl.a., at nogle overflødige regler om rykkergebyr ophæves. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. april 2026.

Om styrket indsats mod parallelsamfund og negativ social kontrol

Med lovforslaget foreslås det for det første at gøre det strafbart at indgå i et mæglingsråd for at unddrage strafbare gerninger fra offentlig retsforfølgning. I den forbindelse foreslås det desuden, at der i sager om overtrædelse af bestemmelsen om mæglingsråd bliver mulighed for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. For det andet foreslås det at indføre en bestemmelse om, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at en forbrydelse helt eller delvis har et æresrelateret motiv. For det tredje foreslås det, at det gældende tildækningsforbud, der i dag alene gælder på offentligt tilgængeligt sted, udvides til også at gælde på uddannelsessteder. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2026.

Om ekspropriationsproceslov

Forslaget samler og moderniserer reglerne for ekspropriationsprocessen i én samlet lov. Det viderefører som udgangspunkt gældende ret, men forenkler og ensarter procedurerne for ekspropriation og erstatningsfastsættelse. Samtidig omlægges klagestrukturen ved at indføre to klagenævn for at sikre mere ensartet praksis og mere effektiv sagsbehandling. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2027.

Om forsvarets rådighed over ejendom tilhørende enhver samt fortrolighed i forbindelse med undersøgelser af havarier m.v

Lovforslaget har til formål at udvide Forsvarets muligheder for at ekspropriere ejendom i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold. Efter de gældende regler skal borgere under krig eller andre ekstraordinære forhold – mod fuld erstatning – stille deres ejendom til rådighed for landets forsvar efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren. Virksomheder, selvejende institutioner, offentlige myndigheder, foreninger, fonde og øvrige organisationer har hidtil ikke været underlagt en tilsvarende forpligtelse, men lovforslaget indebærer, at disse fremadrettet også omfattes af pligten til mod fuld erstatning at stille sin ejendom til rådighed for Forsvaret under krig eller andre ekstraordinære forhold, idet lovforslaget indebærer, at pligten vil gælde »enhver«. Den foreslåede ændring skal sikre, at Forsvaret i de allermest alvorlige scenarier vil have mulighed for at råde over ejendom, som kan have afgørende betydning for, at Forsvaret kan løse sine opgaver. Lovforslaget har endvidere til formål at sikre fortroligheden af oplysninger, som indgår i de undersøgelser, der foretages af Forsvarets havari- og undersøgelseskommissioner, når militære fartøjer, herunder luftfartøjer, er involveret i ulykker og havarier m.v. Lovforslaget vil således indføre mulighed for, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om fortrolighed af oplysninger, der indgår i undersøgelserne, herunder oplysninger, der stammer fra vidneforklaringer. Den foreslåede ændring skal sikre, at undersøgelserne, som har til formål at højne sikkerheden til søs og i luften, baseres på det bedst mulige vidensgrundlag, idet de involverede personer eksempelvis ikke vil skulle frygte, at oplysningerne efterfølgende vil kunne blive brugt imod dem i forbindelse med strafferetlig forfølgning.

Om lempeligere kriterier for borgeres mulighed for fremrykket overtagelse og ekspropriation m.v

Forslaget lemper kriterierne for, hvornår staten skal overtage ejendomme, der berøres af vej- eller jernbaneprojekter, så der i højere grad tages hensyn til gener og værditab for ejerne. Samtidig begrænses myndighedernes mulighed for at anke afgørelser til fordel for borgerne. Derudover gennemføres nødvendige konsekvensændringer i 77 love som følge af den nye ekspropriationsproceslov. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.

Om regelforenkling for solcelleanlæg på offentlige bygninger

Forslaget, der bygger på "Aftale om udbygningen af sol og vind på land 2025", vil forenkle reglerne for solcelleanlæg på offentlige bygninger. Kommuner og regioner vil fremadrettet selv kunne producere, forbruge, lagre og sælge overskydende el fra solcelleanlæg uden at skulle oprette særskilte selskaber eller indberette besparelser. Dette vil fjerne administrative byrder og giver elafgiftsfritagelse for egetforbrug. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. maj 2026 og forventes at fremme udbygningen af solceller på offentlige bygninger.

Om afvikling og genanvendelse af anlæg, installationer, boringer og brønde på undergrundsområdet m.v

Forslaget vil skabe klare regler for afvikling og genanvendelse af anlæg og infrastruktur, der har været brugt til udnyttelse af undergrunden, og udvide tilladelsesordningen for rørledninger på dansk havområde til også at omfatte transport af nye energiformer som brint og CO₂. Forslaget forventes at give erhvervslivet mere smidige og gennemsigtige rammer. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.

Om støtte til kompressionsprodukter som hjælpemiddel

Det foreslås med lovforslaget at skabe juridisk grundlag i lov om social service til, at kommunalbestyrelsen kan yde støtte til individuelt tilpassede kompressionsprodukter som hjælpemiddel, selv om hjælp til kompressionsprodukter kan bevilges efter anden lovgivning. Der kan være usikkerhed om, efter hvilken lovgivning kompressionsprodukter skal bevilges, hvilket har ført til, at borgerne i nogle tilfælde ikke får udleveret kompressionsprodukter. Formålet med lovforslaget er at sikre, at borgerne får udleveret de kompressionsprodukter, som de har behov for og ret til. Forslaget følger op på »Politisk aftale om udlevering af kompressionsprodukter« af 18. december 2025 indgået mellem regeringen, Danske Regioner og KL. Løsningen er tiltænkt at være gældende frem til implementering og ikrafttræden af et initiativ om en model for et klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler, som indenrigs- og sundhedsministeren i samarbejde med social- og boligministeren skal udvikle, jf. »Aftale om sundhedsreform« af 15. november 2024.

Om situationen i Syrien