Folketingsmonitor

Folketinget · 3.045 danske sager

Sager

Lovforslag, beslutningsforslag, aktstykker og forespørgsler fra Folketingets åbne data, nyeste først. EU-Kommissionens forslag ligger under en særskilt fane.

  1. V 45 Forslag til vedtagelse

    Om Danmarks digitale udvikling

    Vedtaget

  2. F 24 Forespørgsel

    Om Danmarks rolle i adoptionssager

    Foretaget

  3. Aktstk. 200 Aktstykke

    Aktstykke om Det Samlede Supporttilbud

    Tiltrådt

  4. L 191 Lovforslag

    Om gennemførelse for Færøerne af ændringsforordning til forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

    Forslaget gennemfører reglerne i EU-forordning 2024/1623 af 31. maj 2024 om krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og outputgulvet (CRR III) for Færøerne. Formålet med lovforslaget er at sikre, at færøske kreditinstitutter har samme regulering som danske institutter, og at styrke kreditinstitutternes robusthed og øge den finansielle stabilitet. Forslaget blev vedtaget i Lagtinget ved 3. behandling den 17. marts 2025.

    Stadfæstet

  5. L 193 Lovforslag

    Om institutters håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner m.v

    Med lovforslaget foreslås det bl.a. - at give forsikrings- og pensionsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagerens Dyrtidsfond mulighed for at eje og drive skov via et datterselskab, - at permanentgøre Lån på Landet-ordningen og udvide spændet for den del af boliglånet, der kan opnås statsgaranti for, til mellem 40 pct. og 90 pct. af ejendommens kontantværdi på handelstidspunktet, - at præcisere, at betalingssystemer skal give udbydere af betalingstjenester adgang til deres betalingssystemer på objektive, ikkediskriminerende og proportionale vilkår, - at forpligte kreditinstitutter til at udarbejde omstillingsplaner for bæredygtighed og give Finanstilsynet en række tilsynsbeføjelser på dette område, - at børsnoterede skadesforsikringsselskabers kan aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i stedet for at aflægge årsregnskab efter de danske regnskabsregler, og - at sikre et mere effektivt værn mod hvidvask og terrorfinansiering, herunder at styrke Hvidvasksekretariatets muligheder for at skabe et overblik over mistænkelige aktører og netværk og give et bedre efterretningsbillede for National enhed for Særlig Kriminalitet og Politiets Efterretningstjeneste. Derudover foreslås en række justeringer og præciseringer af den finansielle regulering, som følge af EU-regulering, herunder at påbegynde gennemførelsen af sjette kapitalkravsdirektiv og tredje kapitalkravsforordning. Hermed indføres der en overgangsordning for lavrisiko boliglån, tydeliggøres tilladelseskrav for filialer af kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS, fastsættes nærmere krav til, hvordan virksomhederne skal sikre, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene med henblik på at understøtte rammerne for god ledelse i virksomhederne på det finansielle område m.v. Lovforslaget blev ved 2. behandling delt i lovforslag nr. L 193 A og nr. 193 B.

    Delt

  6. L 197 Lovforslag

    Om genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet

    Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe en særskilt retlig ramme for politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i dansk politi. Det foreslås, at politiet kan anvende genetisk slægtsforskning som led i efterforskning af en lovovertrædelse, hvis 1. der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen, 2. efterforskningen angår terror, voldtægt, drab eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, og 3. efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

    Stadfæstet

  7. L 192 Lovforslag

    Om begrænsning af adgangen til oplysninger om reelle ejere som følge af 6. hvidvaskdirektiv

    Lovforslaget har til formål at implementere den del af 6. hvidvaskdirektiv, der vedrører adgangen til registeret over reelle ejere. Med lovforslaget bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler om, hvem der anses for at være kompetente myndigheder, forpligtede enheder eller personer med legitim interesse samt hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at få adgang. Med lovforslaget får Erhvervsstyrelsen mulighed for at udføre både registreringskontrol og efterfølgende kontrol, der skal sikre, at kun adgangsberettigede tilgår oplysningerne om reelle ejere. Herudover indfører lovforslaget mulighed for bødestraf ved videregivelse af oplysninger om reelle ejere til ikke-adgangsberettigede eller offentliggørelse af oplysningerne. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

    Stadfæstet

  8. L 199 Lovforslag

    Om initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager m.v

    Lovforslaget indebærer for det første, at der indføres en øvre grænse for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage. Som det andet foreslås det, at der etableres en ny, mere simpel kategori, som kan give adgang til at bistå med personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold til offentlige myndigheder eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, for personer, der har behov for bistand hertil, uden at dette kræver beskikkelse af værgemål, men alene en udstedt attest fra Familieretshuset. Som det tredje foreslås det, at værgemålslovens krav om, at værgen skal sørge for, at formuen bevares, udgår og erstattes af et krav om, at formuen skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Samtidig foreslås kravet om, at ethvert formueforbrug skal godkendes af Familieretshuset, ophævet. Som det fjerde foreslås det, at en værge, der misbruger sit hverv, skal kunne sanktioneres med bøde. Det samme gælder den, der på baggrund af en attest har adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter. Lovforslaget fremsættes i lyset af Civilstyrelsens redegørelse vedrørende faste værger af 12. januar 2024, jf. REU alm. del – bilag 112 (folketingsåret 2023-24). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

    Delt

  9. L 190 Lovforslag

    Om ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved samtykke

    Lovforslaget etablerer mulighed for, at enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, frivilligt kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om arbejdsmiljøklagen ophæves. Klageren har fortsat mulighed for at opretholde Arbejdstilsynets absolutte tavshedspligt om arbejdsmiljøklagen. Muligheden for at give samtykke vil ikke gælde for personer under 18 år. Formålet med lovforslaget er, at Arbejdstilsynet også skal kunne anvende oplysninger i en arbejdsmiljøklage, herunder fotos og videoer, som et led i at oplyse og dokumentere en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, når klageren frivilligt har givet sit samtykke hertil. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

    Stadfæstet

  10. L 196 Lovforslag

    Om ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v

    Med lovforslaget udvides persongruppen omfattet af voldsbestemmelsen i udlændingeloven, og der vil fremover gælde en formodning for, at volden m.v. er årsag til samlivsophævelsen, når volden m.v. er godtgjort. Der vil også i sager om bevarelse af opholdstilladelse skulle tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden. Herudover indebærer lovforslaget, at en opholdstilladelse som udgangspunkt skal nægtes forlænget eller inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere, regnet fra det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er bevaret på grund af vold m.v., eller i forbindelse med at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Lovforslaget indeholder videre en ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelse for udlændinge, der udsendes til udlandet af staten, og deres familiesammenførte eller medfølgende familie. Endvidere indeholder lovforslaget en kodificering af EU-Domstolens retspraksis vedrørende familiesammenføring af tredjelandsfamiliemedlemmer til danske statsborgere, en række tekniske ændringer af udlændingeloven, herunder forenkling af § 9 h om gebyr, og en gennemførelse af nødvendige ændringer med henblik på, at Danmark kan tilslutte sig og implementere EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

    Stadfæstet

  11. L 198 Lovforslag

    Om etablering af særlige afdelinger for terrordømte, styrkelse af indsats over for radikalisering og ekstremisme m.v

    Det fremgår bl.a. af flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, som videreført af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i marts 2023, at aftalepartierne vil iværksætte en række initiativer for at styrke sikkerheden i landets fængsler og arrester samt sætte ind over for de mest udfordrende og farlige indsatte. Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første en række ændringer af straffuldbyrdelsesloven, der er nødvendige for gennemførelsen af et initiativ om styrkelse af indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægtsfængsling og afsoning, som navnlig skal understøtte etableringen af en vurderingsafdeling til terrordømte og en specialiseret afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte. Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om at ændre straffuldbyrdelsesloven, således at kriminalforsorgen får mulighed for at optage foto af indsattes brevveksling samt af breve og andre optegnelser fundet i indsattes besiddelse. Derudover foreslås for det tredje en udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger om indsatte og andre personer, således at kriminalforsorgen bl.a. kan behandle oplysninger om personer, som indsatte ikke har direkte kontakt til, hvis det vurderes nødvendigt. Ændringen indebærer bl.a., at kriminalforsorgen får hjemmel til at anvende fiktive profiler på sociale medieplatforme med henblik på bl.a. at få kendskab til eller verificere oplysninger af betydning for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Lovforslaget indeholder for det fjerde en ændring af reglerne om udstationering af udvisningsdømte indsatte med henblik på at sikre en mere effektiv sagsbehandling af sagerne i kriminalforsorgen. Lovforslaget indeholder for det femte en præcisering af straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, som alene er af sproglig karakter. Derudover indeholder lovforslaget for det sjette en ændring af straffuldbyrdelsesloven, der har til formål at sikre, at udenlandske skyldnere oplever en konsekvens af bl.a. færdselsrelaterede lovovertrædelser i Danmark. Lovforslaget indeholder for det syvende bemyndigelse til at fastsætte regler om afskæring af klageadgang for visse afgørelser efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., med henblik på at kunne ensrette reglerne for klageadgange om fuldbyrdelse af straf. Endelig har lovforslaget til formål at indføre tiltag på offererstatningsområdet, som skal medvirke til at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager og regressager. Herudover foreslås det, at Erstatningsnævnet får mulighed for at dække udgifter, som forældre eller værger har afholdt i anledning af en sag på vegne af f.eks. en mindreårig. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

    Delt

  12. L 194 Lovforslag

    Om tilpasning til administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne m.v

    Formålet med lovforslaget er for det første at gennemføre OECD’s administrative retningslinjer fra juni 2024 og januar 2025 vedrørende minimumsbeskatningsreglerne. Disse retningslinjer stiller krav til de nationale gennemførelsesregler, som på visse punkter vurderes at burde fremgå af minimumsbeskatningslovens ordlyd. Derudover foreslås bl.a. en række ændringer af minimumsbeskatningsloven og selskabsskattelovens regler om international sambeskatning med henblik på, at samspillet mellem de to regelsæt ikke medfører utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Der foreslås desuden en række lempelser vedrørende bl.a. afgrænsningen af de skattepligtige, der har pligt til at udarbejde transfer pricing-dokumentation. Der foreslås desuden regler, der tager højde for OECD’s rapport fra februar 2024 (beløb B rapporten) om forenkling af fastsættelsen af armslængdepriser på visse distributionstransaktioner, særligt i såkaldte lavkapacitetslande. For at imødegå skatteplanlægning følger lovforslaget derudover op på en early warning fra Skattestyrelsen om manglende hjemmel til indeholdelse af renteskat. Der foreslås bl.a. ændringer af reglerne om indeholdelsespligt af renteskat og royaltyskat med henblik på at sikre, at der sker indeholdelse af royaltyskat og renteskat. Der foreslås endvidere bl.a. justeringer af selskabsskattelovens § 2 C om omkvalifikation af transparente enheder og en ændring af listen over lande omfattet af reglerne om defensive foranstaltninger . Der foreslås endvidere en ændring af lov om kollektiv forvaltning af ophavsret for at skabe hjemmel til, at kulturministeren kan bemyndige Copydan Verdens TV til at varetage udbetaling af statsligt tilskud til rettighedshavere som følge af, at forvaltningsorganisationer fremadrettet skal pålægge moms, når de meddeler licenser til ophavsretsbeskyttede værker. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Ændringerne af minimumsbeskatningsloven foreslås indført med virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, hvilket svarer til den dato, hvorfra minimumsbeskatningsreglerne i øvrigt har virkning.

    Delt

  13. L 195 Lovforslag

    Om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler

    Lovforslaget følger op på Aftale om udformningen af grønt investeringsvindue af 30. januar 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Aftalen udmønter dele af Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022. Aftalepartierne er enige om, at det nye investeringsvindue skal øge incitamentet for virksomhederne til at omstille sig til en grønnere produktion. Det foreslås med lovforslaget at indføre et nyt investeringsvindue med øget afskrivningsret. Ved anskaffelse af nye driftsmidler i perioden fra den 1. januar 2025 indtil 31. december 2026 vil virksomhederne kunne afskrive på 108 pct. af anskaffelsessummen. Det grønne investeringsvindue omfatter dog ikke driftsmidler, der drives af fossile brændstoffer, samt personbiler, skibe og software. Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås, at forslaget skal gælde for aktiver, der anskaffes fra og med den 1. januar 2025.

    Stadfæstet

  14. V 44 Forslag til vedtagelse

    Om ytringsfriheden og satire

    Bortfaldet

  15. V 43 Forslag til vedtagelse

    Om ytringsfriheden og satire

    Vedtaget

  16. V 42 Forslag til vedtagelse

    Om ytringsfriheden og satire

    Bortfaldet

  17. V 41 Forslag til vedtagelse

    Om kriminalitet begået af EU-borgere

    Bortfaldet

  18. V 40 Forslag til vedtagelse

    Om kriminalitet begået af EU-borgere

    Vedtaget

  19. V 39 Forslag til vedtagelse

    Om kriminalitet begået af EU-borgere

    Bortfaldet

  20. F 23 Forespørgsel

    Om demokratiets tilstand og vigtigheden af civilsamfundets rolle i dansk udviklingspolitik

    Foretaget

  21. B 174 Beslutningsforslag

    Om at styrke og udvikle det danske sprog gennem vedtagelsen af en dansk sproglov

    Beslutningsforslaget har til formål at styrke og udvikle det danske sprog gennem vedtagelsen af en sproglov. Det foreslår oprettelsen af et sprogråd til at fordanske fremmedord og en højere standard for optagelse af nye ord i ordbogen. Offentlige myndigheder og institutioner skal prioritere dansk frem for andre sprog. Forslaget understreger vigtigheden af at bevare dansk kultur og identitet gennem sproget.

    Beretning afgivet

  22. Aktstk. 196 Aktstykke

    Aktstykke om forhøjelse af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds (EIFO) genudlånsadgang

    Tiltrådt

  23. L 189 Lovforslag

    Om ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse

    Forslaget implementerer den politiske aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet »Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme« af 17. januar 2025. Med forslaget ophæves klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om prisloft på overskudsvarme. Varmeforsyningsvirksomheders samlede omkostninger til køb og udnyttelse af overskudsvarme vil således ikke være omfattet af et prisloft.

    Stadfæstet

  24. V 38 Forslag til vedtagelse

    Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen

    Bortfaldet

  25. V 37 Forslag til vedtagelse

    Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen

    Bortfaldet

  26. V 36 Forslag til vedtagelse

    Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen

    Bortfaldet

  27. V 35 Forslag til vedtagelse

    Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen

    Vedtaget

  28. V 34 Forslag til vedtagelse

    Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen

    Bortfaldet

  29. Aktstk. 194 Aktstykke

    Aktstykke om Naturstyrelsens afhændelse af Sortemosehus

    Tiltrådt

  30. Aktstk. 193 Aktstykke

    Aktstykke om Naturstyrelsens afhændelse af Stevns Fyr

    Tiltrådt