Sager

Aktstykke om Statens It’s låneramme

Om Udrejsecenter Kærshovedgård

Tidligere fortroligt aktstykke N af 7. februar 2019 om merudgifter til afholdelse af Tour de France Grand Départ af 7. februar 2019

Om hårdere straffe for personfarlig kriminalitet

Forslaget skal sikre, at strafferammerne for personfarlig kriminalitet skærpes.

Om genindførelse af bagatelgrænser for udbetaling af uhævede feriepenge m.v

Formålet med lovforslaget er at nedbringe summen af uhævede feriepenge ved at genindføre den tidligere ferielovs bagateludbetalingsregler tilpasset reglerne om samtidighedsferie og ved at foretage en række tekniske præciseringer og justeringer. Derudover sikrer lovforslaget, at arbejdsgivere ikke længere årligt skal bekræfte, at ikkeforfaldne tilgodehavende feriemidler beholdes i virksomheden, og der fastsættes regler om indekseringen af tilgodehavende feriemidler, herunder om behandlingen af klager om indeksering og renter af tilgodehavende feriemidler. Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 2023.

Om indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid

Med lovforslaget indføres der mulighed for, at lønmodtagere og arbejdsgivere på udvalgte områder kan indgå individuelle aftaler om, at der kan arbejdes ud over 48 timer i gennemsnit om ugen, hvis der er hjemmel hertil i en kollektiv overenskomst. Muligheden for at indgå sådanne aftaler kan alene anvendes i forhold til lønmodtagere, der er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, og som varetager samfundskritiske funktioner, herunder f.eks. læger, brandmænd og ambulanceførere. Med lovforslaget gives beskæftigelsesministeren dog bemyndigelse til at udvide adgangen til andre områder. Med lovforslaget indføres der desuden krav om, at arbejdsgivere skal indføre et arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for den enkelte lønmodtager. Kravet er en minimumsimplementering af EU-Domstolens dom i sag C-55/18, der fastslog, at medlemslandene er forpligtet til at implementere krav om registrering af de enkelte lønmodtageres daglige arbejdstid. Derudover indeholder lovforslaget tekniske præciseringer og justeringer. Lovforslaget er en udmøntning af en partsaftale af 30. juni 2023 indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om udmøntning af dele af aftale om fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping og aftale om initiativer på asbestområdet m.v

Med lovforslaget foretages der en række ændringer i arbejdsmiljøloven. Bl.a. udmønter lovforslaget "Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping", som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Folketingets partier indgik i marts 2023. Lovforslaget udmønter desuden en del af aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om initiativer på asbestområdet fra maj 2022. Dertil foretages en række ændringer i arbejdsmiljøloven som følge af dele af anbefalingerne fra det midlertidige AMO-udvalg, der blev nedsat som følge af "Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet" indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i april 2019. Afslutningsvis gennemføres der med lovforslaget ændringer af arbejdsskadesikringsloven, for så vidt angår Arbejdstilsynets adgang til oplysninger i indkomstregisteret. En del af loven forventes at træde i kraft 1den . februar 2024, mens andre dele træder i kraft senere som følge af ministerens bemyndigelse til at fastsætte tidspunkt for ikrafttrædelse.

Om medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur

Med lovforslaget ønsker regeringen at implementere dele af Medieaftale 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold af 14. juni 2023 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Med henblik på at styrke produktionen af dansk indhold indføres der med lovforslaget en kulturbidragsordning, som forpligter udbydere af on demand-streamingtjenester til at bidrage til dansk indholdsproduktion, samtidig med at de tjenesteudbydere, der investerer i dansk indhold, tilgodeses. Kulturbidragsordningen vil generere et provenu, der skal gå til fremme af dansk indhold, herunder til produktion af nye danske film, serier og dokumentarer. Loven skal træde i kraft den 1. januar 2024, med henblik på at kulturbidraget kan forfalde til betaling første gang i 2025.

Om den højt specialiserede del af socialområdet

Om at pålægge regeringen at arbejde for en frihandelsaftale mellem Færøerne og EU

Forslaget pålægger regeringen at arbejde for en frihandelsaftale mellem EU og Færøerne. Den nuværende handelsaftale stiller EU bedre end Færøerne. En regulær frihandelsaftale mellem EU og Færøerne skal sikre en mere stabil og forudsigelig ramme omkring samhandelen.

Om folkeskoleelevers indflydelse på undervisningen

Om regeringens vision for de almene gymnasier

Aktstykke om finansiering af afregningsproblematik ifm. pristillægsordninger for VE-anlæg på ordningen årsbaseret nettoafregning

Om velfærd

Med lovforslagets vedtagelse forpligtes den til enhver tid siddende finansminister til at prioritere en vækst i det offentlige forbrug, der (mindst) modsvarer den demografiske udvikling i det kommende finansår, eller at fremlægge tiltag der kan sikre dette. Forpligtelsen gælder ikke ved alvorlige økonomiske tilbageslag eller usædvanlige begivenheder uden for statens kontrol, som har væsentlige konsekvenser for tilrettelæggelsen af finanspolitikken og for forbrugsvæksten i det kommende finansår. Finansministeren skal hvert år senest i august måned offentliggøre en opgørelse af væksten i det demografiske træk på det offentlige forbrug for det kommende finansår. Finansministeren og indenrigs- og sundhedsministeren skal herudover hvert år udarbejde en redegørelse om forvaltningen af loven, som finansministeren sender til Folketinget inden udgangen af august måned. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024, således at den er gældende på tidspunktet for fremsættelsen af finanslovsforslaget for 2025. Lovforslaget er en opdateret genfremsættelse af lovforslag nr. L 57 fremsat af finansministeren, folketingsåret 2021-22. Det blev taget tilbage den 19. april 2022.

Aktstykke om bevillingsoverførsler i regi af Udbetaling Danmark

Om veto mod Tyrkiets optagelse i EU

Folketinget pålægger regeringen at nedlægge veto mod Tyrkiets optagelse i EU, da forslagsstillerne mener, at landet har grundlæggende forskellige interesser samt kulturelle og religiøse baggrunde end Danmark. Forslagsstillerne ønsker ikke at lade 85 millioner muslimske tyrkere få samme rettigheder som andre EU-borgere, herunder retten til fri bevægelighed.

Om, at tredjelandsstatsborgeres mulighed for at stemme til kommunale og regionale valg bortfalder

Forslaget pålægger regeringen at sikre, at det kun er danske statsborgere og statsborgere i et EU-land eller i Island eller i Norge, der skal have mulighed for at stemme til kommunale og regionale valg.

Om forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder m.v. i frikommuneforsøg II og rettelse af fejl i regler om underretningspligten og satser m.v. i barnets lov

Lovforslaget skal sikre en forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder m.v. i Frikommuneforsøg II. Med lovforslaget foreslås anvendelsesperioden for udvalgte forsøgsmuligheder for kommunerne i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde forlænget med et år. Formålet er, at kommunerne i frikommunenetværket kan fortsætte en række forsøg, som regeringen umiddelbart finder har et potentiale for at blive helt eller delvist udbredt, men hvor det i givet fald hensigtsmæssigt kan ske i forbindelse med eventuelle andre ændringer af lovgivningen på området. Eventuel ny lovgivning kan imidlertid ikke nå at træde i kraft, inden hjemlerne udløber den 31. december i år. Formålet med at forlænge udvalgte forsøgshjemler er derfor at give kommunerne i frikommunenetværket mulighed for at fortsætte disse forsøg, mens den endelige opfølgning afklares. Lovforslaget har desuden til formål at rette fejl i barnets lov, herunder i reglerne om underretningspligt for personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og i reglerne om hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom og i reglerne om opkrævning af betaling for madservice m.v. Det foreslås, at de mangelfulde formuleringer rettes, og at disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2024 samtidig med barnets lov.

Om udskydelse af solnedgangsklausul

Det foreslås at udskyde revisionen af loven til den 31. december 2024 ved at ændre solnedgangsklausulen i lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område. Baggrunden er, at det ikke vil være muligt for Slots- og Kulturstyrelsen at færdiggøre sagsbehandlingen af afrapporteringerne på covid-19-kompensationsordningerne m.v. inden udgangen af 2023, og at der fortsat vil være behov for at udveksle oplysninger med andre myndigheder, bl.a. for at kunne sikre, at tilskudsmodtagerne lever op til puljernes indtægtskrav m.v. og forhindre dobbeltkompensation. Det forventes også, at der vil være behov for udveksling af data i 2024 i forbindelse med klagesagsbehandling og eventuel genbehandling af sager og i forbindelse med eventuelle anlagte retssager.

Om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester

Lovforslaget skal supplere forordningen om digitale tjenester for at sikre et effektivt tilsyn med og håndhævelse af forordningen i Danmark. Formålet med forordningen er at skabe et velfungerende indre marked for digitale tjenester, hvor fundamentale rettigheder, herunder ytringsfriheden, beskyttes. Forordningen indeholder bl.a. regler om anmeldelser, tydelighed om onlinemarkedsføring, udformning af tjenesternes vilkår og om beskyttelse af mindreårige online. For at sikre et passende tilsyn med og håndhævelse af forordningen skal medlemsstaterne senest den 17. februar 2024 udpege en eller flere kompetente myndigheder, som skal føre tilsyn med forordningens overholdelse. Forordningen forpligter endvidere medlemsstaterne til at fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af forordningen. Med forslaget foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges som kompetent myndighed og koordinator for digitale tjenester. Lovforslaget indeholder derudover supplerende bestemmelser om kompetente myndigheders undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser og om modtagne klager m.v.

Om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v

Lovforslaget følger op på regeringsgrundlaget fra 2022, "Ansvar for Danmark", hvori det fremgår, at der skal arbejdes aktivt for at mindske byrder på erhvervslivet ved at fortsætte arbejdet med Automatisk Erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og samfundet realiserer gevinstpotentialer ved digitalisering og automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser. For at realisere dette er det nødvendigt med en fælles digital infrastruktur, hvor data, der udveksles i infrastrukturen, er standardiseret og struktureret. Lovforslaget skaber rammen for at indføre en fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling, herunder i forbindelse med samhandel, rapportering m.v. Hovedloven fastlægger alene rammen for efterfølgende udstedelse af tekniske bekendtgørelser, hvori fælles standarder og teknisk indretning for den elektroniske dataudveksling i infrastrukturen vil blive fastsat. Samlet vil en fælles digital infrastruktur effektivisere og understøtte automatiseringen af samhandel og bogføringsprocessen i virksomheder. Samtidig vil den i højere grad understøtte erhvervslivets indrapporteringsforpligtelser til det offentlige.

Om justering af bødestørrelser for søulykker, ikrafttrædelse af alle dele af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. for Grønland m.v

Formålet med lovforslaget er - at bringe bødestørrelserne for overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen på niveau med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen og - at digitalisere de anmeldelser, som Søfartsstyrelsen modtager om arbejdsulykker om bord på danske skibe, og sikre, at de kan anmeldes digitalt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets anmeldelsessystem. Formålet med lovforslagets ændringer til love, som ændrer lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (tidligere sømandsloven), er desuden at tilvejebringe hjemmel til, at ansættelsesretlige regler for søfarende og fiskere kan sættes i kraft for Grønland.

Om en forenkling af opkrævning af ATP-bidrag m.v

Med lovforslaget kan ATP-bidrag fremover opkræves fælles med andre arbejdsgiverbidrag i opkrævningsløsningen Samlet Betaling. Derudover fastsættes modregningsadgang mellem ind- og udbetalinger for en række ordninger. Med lovforslaget udvides beskæftigelsesministerens beføjelser til også at kunne fastsætte regler om modregning mellem ordninger i forbindelse med fælles opkrævning. Det foreslås videre at indføre nationale særregler for behandling af personoplysninger, der vil skulle sikre udsendelse af færre oplysningsbreve. Dette forudsætter en undtagelse fra databeskyttelsesforordningen. Derudover gives Udbetaling Danmark hjemmel til at pålægge juridiske personer et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge rentekrav ved for sen betaling af ydelser. Sluttelig foreslås det at tilpasse Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler vedrørende ATP’s årsrapport. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2024.

Om indfødsrets meddelelse

Lovforslaget er det første af samlingens to lovforslag om de personer, der ved lov kan få meddelt indfødsret (statsborgerskab) i Danmark.

Om opfølgning på evaluering af planloven m.v

Forslaget går ud på at gennemføre en række ændringer af planloven og anden relevant lovgivning. Ændringerne omhandler flere temaer, herunder byudvikling, ungdomsboliger til studerende, nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne, bedre mobildækning i hele landet, forenkling, administrative lettelser og andre justeringer og forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser. Forslaget udmønter dele af den politiske aftale om »Opfølgning på evaluering af planloven m.v.« fra den 15. juni 2022 og en del af aftalen om »Bygge- og boligpolitiske indsatser« fra den 15. maj 2013. Enkelte ændringer ligger uden for aftalerne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om Danmarks tilslutning til Rådets direktiv (EU) 2023/977 om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder m.v

Beslutningsforslaget har til hensigt, at Danmark tilslutter sig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/977, om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Forslaget bygger på Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA. Det nye direktiv vil derfor erstatte det tidligere.

Om bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven

Forslaget sikrer, at produktionsområdet og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn kan fortsætte under statsligt ejerskab, når fremstillingen af tunnelelementerne til ”kyst til kyst”-delen af Femern Bælt-projektet er afsluttet. Forslaget er en opfølgning på aftale om Infrastrukturplan 2035 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne fra 2021.

Om forenkling af forretningsplanen og justering af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren m.v

Lovforslaget har til formål at muliggøre en mere fleksibel, hurtig og tidssvarende justering af indtægtsrammen for de aktiviteter, Energinet udfører som henholdsvis systemansvarlig virksomhed i elsektoren og systemoperatøren i gassektoren, således at fastsættelsen af indtægtsrammen bliver mere forudsigelig i forhold til de opgaver, der skal varetages. Med lovforslaget foreslås det, at differencer i forbrugernes eller Energinets favør ikke forrentes, omkostninger til nettab defineres som ikkepåvirkelige omkostninger og undtages fra selskabsøkonomiske incitamenter og effektiviseringskrav. Det foreslås, at den systemansvarlige virksomhed skal have en risikojusteret forrentning. Forslaget har herudover til formål at forenkle Energinets forretningsplan og at gøre planen mere fleksibel ved at ændre godkendelsesprocesserne. Det foreslås, at forretningsplanen i sin helhed ikke skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren, men at det alene er nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger, som vurderes. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om understøttelse af den grønne omstilling ved at forbedre vilkår for elproducerende anlæg på havet m.v

Lovforslaget har til formål at sikre korrekt implementering af VE II-direktivet. Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges således til at kunne fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet. Lovforslaget foreslår også justeringer i reglerne for administrationen af pristillægsordninger for visse vedvarende energianlæg med fast afregningspris for bedre at håndtere perioder med høje elpriser på markedet. Derudover foreslås bl.a. en ændring af visse regler for udpegning af elektricitetsoperatører, og at fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med bl.a. vedvarende energi, udsættes fra den 31. december 2023 til den 31. december 2027.

Om ret til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende

Det foreslås at pålægge regeringen at sikre, at erhvervsdrivende får ret til at få oprettet en basal erhvervskonto i et pengeinstitut, på linje med den ret der i dag gælder for privatkunder til at få oprettet en basal indlånskonto.