Sager

Aktstykke om de minimis

Aktstykke om straksudbetaling på LAG-ordningen

Aktstykke om tilskud til WHO EURO’s kontor for ikke-smitsomme sygdomme (NCD)

Aktstykke om værdisikring af erstatninger til minkvirksomheder

Om at iværksætte en forundersøgelse med henblik på udflytning af 10.000 statslige arbejdspladser over de kommende år

Beslutningsforslaget går ud på at iværksætte en forundersøgelse af, hvilke 10.000 statslige arbejdspladser der med fordel vil kunne flyttes fra hovedstadsområdet og ud i landet over de kommende år.

Om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i straffelovens § 110 e, stk. 2, som gør det strafbart offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at behandle et skrift med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan, utilbørligt. Samtidig undtages § 110 e fra bestemmelsen i § 136, stk. 2, om straf for billigelse af forbrydelser omhandlet i kapitel 12 eller 13. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Aktstykke om videreuddannelse på SOSU-området

Om politiets og domstolenes journalisering af og oplysning om signalementer

Forslaget vil pålægge politiet at oplyse et præcist signalement af anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte, når et sådant foreligger, ved udgivelse af døgnrapporter eller offentlige udmeldinger.

Om at gennemføre den annullerede udflytning af velfærdsuddannelser

Forslaget pålægger regeringen at tilbagerulle velfærdsuddannelsernes fritagelse fra aftalen om udflytning af uddannelser. Formålet med forslaget er dermed, at uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver på lige fod med andre uddannelser skal kunne udflyttes fra de store byer til landdistrikterne.

Om at indføre et reelt dyrepoliti med styrkede beføjelser

Forslaget går ud på at indføre et reelt dyrepoliti, der skal have tilført de nødvendige ressourcer og beføjelser til hurtigt at kunne eftersøge og reagere ved sager, der omhandler overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

Om at forbyde brugen af mobiltelefoner i folkeskolen

Med forslaget forslås det, at forbyde folkeskoleelevers brug af mobiltelefoner i skoletiden, medmindre der er en faglig begrundelse for at bruge dem.

Om digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager m.v

Forslaget går ud på at gennemføre ændringer af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love. Ændringerne skal blandt andet muliggøre digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager samt øge antallet af byretsdommere. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og specialsygeplejersker og udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde m.v

Lovforslaget indebærer, at der til autorisationen som sygeplejersker bliver knyttet et forbeholdt virksomhedsområde. Det vil medføre, at sygeplejersker får mulighed for selvstændigt at træffe beslutning om og udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. Det gælder bl.a. blodprøvetagning, anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler, anlæggelse af kort perifert venekateter og syning af overfladiske hudsår uden for ansigtet. Forslaget giver bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at visse specialsygeplejersker får et yderligere forbeholdt område. Forslaget ændrer det forbeholdte virksomhedsområde for jordemødre. Ændringen består både af en modernisering af reglerne og en udvidelse af jordemødrenes forbeholdte område. Forslaget udvider som følge af en anmodning fra Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyres regering) Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til også at omfatte behandlingen af klager over afgørelser i sager, som Patienterstatningen behandler efter aftale med Naalakkersuisut.

Om gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet

Lovforslaget gennemfører aftalen "Hårdere straf. Hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet", som blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. For det første foreslås det at justere en række straffebestemmelser i skattelovgivningen med henblik på at gennemføre en ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse. For det andet foreslås det at indføre tillægsbøder i fængselssager om smugleri. For det tredje foreslås det at indføre mulighed for, at Skatteforvaltningen kan pålægge ledelsesmedlemmer at hæfte for de skatter og afgifter, der ikke afregnes som følge af anvendelse af fiktive eller falske fakturaer i den virksomhed, de er knyttet til. Hæftelsen vil være betinget af, at der er tale om et forsætligt eller groft uagtsomt forhold. For det fjerde foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne inddrage registreringen for skatter og afgifter hos de virksomheder, hvor der forsætligt eller groft uagtsomt er udstedt eller anvendt fiktive eller falske fakturaer. For det femte foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne foretage arrest i virksomheders indeståender på pengeinstitutkonti, så indeståenderne bliver indefrosset, hvis virksomhedens drift indebærer nærliggende risiko for tab for staten. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Om statsministerens åbningsredegørelse

Om statsministerens åbningsredegørelse

Aktstykke om ændret formål i ansøgningspulje til omsorgspladser for borgere i hjemløshed efter indlæggelse

Om statsministerens åbningsredegørelse

Om tilskud til fedmemedicin

Om statsministerens åbningsredegørelse

Aktstykke om kompetenceudvikling på opholdssteder og døgninstitutioner

Om et stop for techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge (borgerforslag)

Folketingsbeslutningen er en genfremsættelse af B 120, som blev fremsat på baggrund af borgerforslaget »Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!«. Borgerforslaget opnåede den nødvendige støttetilkendegivelse fra borgerne til at kunne blive fremsat i Folketinget i maj 2023. Borgerforslaget havde til formål at beskytte børn og unges privatliv og trivsel mod techfirmaernes kommercielle udnyttelse ved hjælp af algoritmer, digital manipulation, dataindsamling og adfærdsdesign. Borgerforslaget opregnede en række forskellige initiativer, som kunne øge beskyttelsen af børn, og opfordrer til at søge inspiration fra andre lande, der har erfaringer med konkret lovgivning. Der er i udvalgsbehandlingen fremsat ændringsforslag, der pålægger regeringen at følge op på et af borgerforslagets initiativer ved at begrænse indhentning af data fra børn ved at hæve aldersgrænsen fra 13 til 15 år for samtykke til behandling af personoplysninger. Det oprindelige borgerforslag blev fremsat som B 120 i folketingssamlingen 2022-23, 2. samling. Førstebehandlingen af beslutningsforslaget findes her. Forslaget blev ved genfremsættelse henvist direkte til udvalget med henblik på fortsat udvalgsbehandling og eventuel afgivelse af betænkning eller beretning over forslaget.

Tidligere fortroligt aktstykke U af 15. marts 2022 om donation af våben via Polen

Tidligere fortroligt aktstykke D af 31. oktober 2022 om donation af medicin og transport af privat donation af vinterudrustning

Tidligere fortroligt aktstykke AI af 25. maj 2022 om donation af personlig udrustning

Tidligere fortroligt aktstykke AZ af 2. september 2022 om hjemmel til donation i forbindelse med træningsbidrag

Tidligere fortroligt aktstykke AA af 12. april 2022 om donation af diesel til forsyningscenter

Tidligere fortroligt aktstykke AR af 27. juni 2022 om ammunition til dysekanoner og luftmålsmissiler

Aktstykke om udmøntning af midler fra forskningsreserven 2023

Om, at personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler (borgerforslag)

Beslutningsforslaget foreslår, at personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler. Der er tale om et borgerforslag som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen. Sundhedsudvalget afgav beretning over forslaget den 30. maj 2024. Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, LA, KF, RV og ALT) bakker i beretningen op om beslutningsforslagets intention om at sikre, at personer med insulinkrævende diabetes får tildelt en sensor baseret glukosemåler, hvis det anses for den rigtige løsning for den enkelte person med diabetes. Flertallet bemærker, at regeringen, KL og Danske Regioner har indgået en aftale om at styrke udbredelsen af behandling i borgerens eget hjem, jf. »Aftale om 500 mio. kr. til mere behandling i eget hjem«. Det er bl.a. et mål i aftalen, at borgere med diabetes frem mod 2028 vil få halveret antallet af fysiske kontroller på sygehusene ved at omstille til løbende digital monitorering i eget hjem og virtuelle kontakter. Flertallet henviser til, at parterne som led i aftalen er enige om, at regionerne i en forsøgsordning i 2024-2026 skal tilbyde sensorbaserede glukosemålere til op imod 4.400 voksne med type 2-diabe tes, der tager insulin flere gange dagligt, og som har et blodsukkermål på over 53 mmol/l. Ordningen skal følges af Behandlingsrådet, som skal vurdere om og i så fald hvilke type 2-diabetespatienter, der er grundlag for at tilbyde sensorbaserede glukosemålere, herunder forholdet mellem omkostninger og effekt af tilbuddet. Flertallet er enig om på denne baggrund at tage stilling til, hvorvidt tilbuddet skal fortsætte til en udvalgt gruppe af type 2-diabetespatienter. Flertallet bemærker endvidere, at regionerne på baggrund af anbefalingen fra Behandlingsrådet skal fortsætte udrulningen af sensorbaserede glukosemålere til voksne med type 1-diabetes. Der arbejdes derudover videre med at udvikle en digital løsning, der bl.a. kan opsamle data fra glukosemålere og gøre det muligt at erstatte faste fysiske kontroller med hjemmemonitorering.