Folketinget · 3.045 danske sager
Sager
Lovforslag, beslutningsforslag, aktstykker og forespørgsler fra Folketingets åbne data, nyeste først. EU-Kommissionens forslag ligger under en særskilt fane.
-
V 2 Forslag til vedtagelse
Om statsministerens redegørelse i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 2
Bortfaldet
-
V 1 Forslag til vedtagelse
Om statsministerens redegørelse i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 2
Vedtaget
-
Aktstk. 54 Aktstykke
Aktstykke om øget brug af biometri
Tiltrådt
-
Aktstk. 52 Aktstykke
Aktstykke om primokorrektion i 2022 og orientering om ændret anlægspraksis
Tiltrådt
-
Aktstk. 53 Aktstykke
Aktstykke om dansk deltagelse i EuroQCI
Tiltrådt
-
B 19 Beslutningsforslag
Om en reform af folketingsmedlemmers og ministres vederlags- og pensionsvilkår
Beslutningsforslaget indebærer, at der skal nedsættes en kommission til med afsæt i den tidligere Vederlagskommissions rapport fra januar 2016 et udarbejde et forslag til den fremtidige vederlæggelse af folketingsmedlemmer og ministre.
Tilbagetaget
-
B 18 Beslutningsforslag
Om at opdatere skolesikkerhedsberedskabsplanerne og udarbejde undervisningsforløb om Muhammedkrisen til brug i undervisningen i folkeskolen
Forslaget skal sikre, at Muhammedkrisen inddrages som en formativ periode i historiekanonen, og at der udarbejdes undervisningsmateriale og undervisningsforløb om Muhammedkrisen på emu.dk til brug i folkeskolen. Forslaget skal desuden sikre, at der udarbejdes opdaterede skolesikkerhedsberedskabsplaner, der kan imødegå eventuelle konflikter i forbindelse med brug af undervisningsmaterialet i undervisningen. Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 1 fra folketingsåret 2022-23, 1. samling.
2. beh./Forkastet
-
L 12 Lovforslag
Om Fonden for Plantebaserede Fødevarer
Forslaget skaber lovgrundlag for at oprette Fonden for Plantebaserede Fødevarer, som har til formål at bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer. Fonden skal støtte projekter vedrørende plantebaserede fødevarer ved bl.a. at yde tilskud til sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, uddannelse og vidensformidling. Mindst halvdelen af fondens midler skal øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer. Med forslaget implementeres dele af »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug« fra oktober 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Der afsættes ca. 85 mio. kr. årligt i 2023-2030 til fonden. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2023.
Stadfæstet
-
B 17 Beslutningsforslag
Om at sætte gasledningen til Lolland-Falster i bero
Beslutningsforslaget skal sikre, at etableringen af gasledningen til Lolland-Falster sættes i bero indtil 2025, og at der indkaldes til nye politiske drøftelser på baggrund af et opdateret økonomisk og teknisk beslutningsgrundlag. Det skyldes en lang række ændrede forudsætninger, siden beslutningen om etableringen af gasledningen blev truffet, herunder stigende etableringsomkostninger, den usikre forsyningssituation, det politiske ønske om at gøre Danmark og Europa uafhængige af russisk gas, og at gaskunder vil opleve stigende gaspriser på grund af gasledningen. Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 4 fra folketingsåret 2022-23, 1. samling.
Bortfaldet
-
B 16 Beslutningsforslag
Om varig bevilling til Klimarådets understøttelse af klimaloven
Beslutningsforslaget skal sikre en varig bevilling svarende til 25,1 mio. kr. til Klimarådets understøttelse af klimaloven, som minimum indtil Danmark er klimaneutralt. Klimrådet varetager i henhold til klimaloven en række opgaver, herunder årlige anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren om klimaindsatsen og kommentering af det årlige klimaprogram og den årlige klimastatus og -fremskrivning. Klimarådets forhøjede 4-årige bevilling udløber i 2024. Forslaget vil sikre, at Klimarådet har en varig højere bevilling på 25,1 mio. kr., så længe Klimarådet skal opfylde den rolle, der er beskrevet i klimaloven. Forslaget vil ikke forhindre, at der tilføres yderligere midler til Klimarådet. Det foreslås, at bevillingen f.eks. finansieres via den grønne fond. Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 3 fra folketingsåret 2022-23, 1. samling.
2. beh./Forkastet
-
Aktstk. 51 Aktstykke
Aktstykke om udskiftning af de It-systemer der understøtter udarbejdelsen af finansloven, tillægsbevillingsloven og statsregnskabet
Tiltrådt
-
Aktstk. 50 Aktstykke
Aktstykke om Covid-19 1. kvartal 2023
Tiltrådt
-
Aktstk. 49 Aktstykke
Tidligere fortroligt aktstykke M af 13. december 2018 vedr. DTU's opførelse af ny bygning til DTU Elektro i Lyngby
Tiltrådt
-
Aktstk. 48 Aktstykke
Tidligere fortroligt aktstykke AF af 25. juni 2020 vedr. opførelse af ny bygning B313 på DTU
Tiltrådt
-
Aktstk. 47 Aktstykke
Tidligere fortroligt aktstykke AE af 25. juni 2020 vedr. modernisering af B208 på DTU
Tiltrådt
-
B 15 Beslutningsforslag
Om at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet (borgerforslag)
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af B 10 (1. samling 2022-23). Forslaget har til formål at gøre det muligt for dansk politi at anvende genetisk slægtsforskning i efterforskningen af drab og grov personfarlig kriminalitet. Politiet må kun bruge genetisk slægtsforskning med kendelse fra retten, og når en række særlige kriterier er opfyldte.
2. beh/Vedtaget
-
B 14 Beslutningsforslag
Om, at sundhedsvæsenet også skal indebære tandbehandling (borgerforslag)
Forslaget indebærer gratis tandbehandling i Danmark. Forslaget henviser til, at mange borgere fravælger at gå til tandlægen, da det er for dyrt. Det er samtidigt besværligt og bureaukratisk at få tilskud til tandbehandling via eksisterende tilskudsordninger. Forslaget henviser også til, at manglende tandbehandling kan føre til forringet livskvalitet og diverse følgesygdomme. Det vil derfor være en økonomisk gevinst for samfundet at indføre gratis tandbehandling, da en række følgesygdomme vil kunne blive forebygget eller forhindret. Forslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag B 5, 2022-23, 1. samling. Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.
2. beh./Forkastet
-
B 12 Beslutningsforslag
Om aktivt fravalg af organdonation fra det fyldte 18. år i Danmark (borgerforslag)
Forslaget indebærer aktivt fravalg af organdonation i Danmark fra det fyldte 18. år. Aktivt fravalg er en model, hvor man aktivt skal registrere sig med et nej, hvis man ikke ønsker at være organdonor. Myndige borgere, der ikke aktivt registrerer, at de ikke ønsker at donere, vil i denne model som udgangspunkt være organdonorer. Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen. Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 2, folketingsåret 2022-23, 1. samling. Sundhedsudvalget har afgivet beretning over forslaget, som indeholder politiske bemærkninger fra det samlede udvalg. Udvalget anerkender behovet for flere organer til transplantation i Danmark, og er enig om, at organdonationsområdet skal styrkes. Udvalget noterer sig, at der er et skel mellem den høje andel af borgere, der er positive over for organdonation, og den relativt lave andel, der har registreret deres stillingtagen i Organdonorregistreret. Udvalget er enig om, at de lange ventelister er uacceptable og vil forbedre indsatsen, men anerkender, at der findes flere forskellige modeller for at styrke området. Udvalget vil derfor fortsætte de politiske drøftelser om at styrke organdonationsområdet, hvor forskellige initiativer og modeller kan blive nærmere afsøgt.
Beretning afgivet
-
B 13 Beslutningsforslag
Om sorgberedskab til familier med hjemmeboende børn, som pludseligt og tragisk mister mor eller far (borgerforslag)
Forslaget indfører et sorgberedskab til familier, når hjemmeboende børn pludseligt mister en mor eller far. Sorgberedskabet skal være et tilbud om støtte, rådgivning og information til efterladte forældre, for at de kan støtte og hjælpe deres børn bedst muligt i den akutte sorgfase. Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen. Sundhedsudvalget afgav beretning over forslaget. Et flertal i udvalget er enige i intentionen bag forslaget, men kan ikke støtte det. Flertallet bemærker, at der på nuværende tidspunkt ikke er klarhed over, hvordan et sorgberedskab skal være organiseret eller finansieret. Flertallet noterer sig, at der er nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til initiativer på området, hvorfor Folketinget bør afvente dette arbejde.
Beretning afgivet
-
B 11 Beslutningsforslag
Om 26 ugers udvidet barsel til tvillinge- og flerlingefamilier (borgerforslag)
Beslutningsforslaget skal sikre, at enhver familie, som får tvillinger eller flerlinger, får 26 ugers udvidet barsel med barselsdagpenge, som forældrene kan dele mellem sig.
2. beh./Forkastet
-
B 10 Beslutningsforslag
Om ikke at indføre momspligt på undervisning (borgerforslag)
Det foreslås med borgerforslaget, at der ikke indføres momspligt på undervisning. Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.
2. beh./Forkastet
-
L 4 B Lovforslag
Om fastholdelse af loft over investorfradraget
Den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 10. oktober 2020 ”Aftale om en ny ret til tidlig pension”. Det foreslås som et finansieringselement, at loftet over investorfradraget fra og med 2023 vil være uændret i forhold til det nuværende niveau. Investorfradraget vil derfor fortsat gælde for direkte investeringer op til 400.000 kr. og for indirekte investeringer op til 125.000 kr. Der er tale om en uændret genfremsættelse af den del af lovforslag nr. 7, der vedrører loft over investorfradraget. Den foreslåede ændring har således været i normal høring inden fremsættelsen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stadfæstet
-
L 4 A Lovforslag
Om nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v
Den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 21. januar 2022 aftalen "En ny reformpakke for dansk økonomi”. Blandt initiativerne i aftalen var en nedsættelse af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. for nye investeringer i bygninger og installationer den 1. januar 2023 eller senere. Der er tale om en uændret genfremsættelse af den del af lovforslag nr. L 9, der vedrører nedsættelsen af afskrivningssatsen for bygninger m.v. De foreslåede ændringer har således været i normal høring inden fremsættelsen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stadfæstet
-
Aktstk. 46 Aktstykke
Aktstykke om videreførelse af SSA- og satspulje-udløb i 2023
Tiltrådt
-
B 9 Beslutningsforslag
Om opdeling af Indenrigs- og Boligudvalget og oprettelse af Udvalget for Digitalisering og It og Ældreudvalget
Folketingsbeslutningen indebærer, at Folketingets forretningsorden ændres, så det hidtidige Indenrigs- og Boligudvalg opdeles i et Indenrigsudvalg og et Boligudvalg, og så der oprettes et nyt Udvalg for Digitalisering og It og et nyt Ældreudvalg.
2. beh/Vedtaget
-
Aktstk. 45 Aktstykke
Aktstykke om akutpakke til sundhedsområdet
Tiltrådt
-
Aktstk. 40 Aktstykke
Aktstykke om at yde Udbetaling Danmark et statsligt genudlån
Tiltrådt
-
Aktstk. 42 Aktstykke
Aktstykke om kompensation for regionernes testindsats for den 16. august - december 2022
Tiltrådt
-
Aktstk. 41 Aktstykke
Aktstykke om supplerende finansiering til pandemigaranti for influenzavacciner 2022-2026
Tiltrådt
-
Aktstk. 43 Aktstykke
Aktstykke om kompensation for regionernes vaccinationsindsats for september - december 2022
Tiltrådt